Hjemmeside om plutoniumforurening
Direktoratet for Sundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark har lanceret en ny hjemmeside om forekomsten af plutonium i Thuleområdet og den sundhedsmæssige betydning heraf for lokalbefolkningen. Formålet med hjemmesiden er at oplyse den grønlandske og danske offentlighed om, hvilke initiativer de danske og grønlandske sundhedsmyndigheder vil tage som opfølgning på Forskningscenter Risøs undersøgelse: "Thule-2003 - Undersøgelse af radioaktiv forurening". Endvidere indeholder hjemmesiden information om baggrunden for plutoniumforekomsten og forskellige undersøgelsesresultater. Se hjemmesiden her (18. oktober, 2006)
Læs mere på Grønlands Hjemmestyre

Virtuel indlandsis på vej 
Danmarks Klimacenter ved DMI lancerer snart en computerudgave af Grønlands indlandsis. Det er tanken, at den på sigt skal integreres med DMI's regionale og globale klimamodeller. Ifølge Jens Hesselbjerg fra DMI skal modellen give et realistisk bud på fremtiden for Jordens næststørste iskappe. Ikke bare er det vigtigt at følge med i isens udvikling for både Grønland og grønlænderne, men også ud fra et globalt perspektiv er der behov for at følge isens bevægelser tæt. (12. oktober, 2006)
Læs mere på DMI

Ny rapport om plankton og reje- og fiskelarver
Ifølge en ny rapport fra DMU er plankton samt reje- og fiskelarver i Disko Bugt og sydvestgrønlandske farvande koncentreret i bestemte områder, nærmere bestemt overgangszonerne mellem to vandmasser eller havstrømme, i de dybe render mellem bankerne og i de mere lavvandede områder af Disko Bugtens munding. Rapporten giver et overblik over de fysisk-kemiske forhold i Disko Bugt og havområderne langs Sydvestgrønland samt over planktondynamikken og fordelingen af reje- og fiskelarver i disse havområder. (12. oktober, 2006)
Læs mere på DMU

Ny ph.d. om jordemødre
I dag er det ofte en dansk jordemoder, der hjælper de nye grønlandske børn til verden. Men sådan har det ikke altid været. I en ny ph.d.-afhandling har eskimolog Mette Rønsager undersøgt den grønlandske jordemoderinstitutions udvikling i perioden 1820-1920.  Mette Rønsager beskriver bl.a., hvordan datidens grønlandske jordemødre fungerede som mellemmænd mellem de danske embedsmænd og den grønlandske befolkning. (4. oktober, 2006)
Læs mere på KNR

Antarktisk ozonhul næststørst nogensinde
Nye målinger viser, at årets ozonhul over Antarktis er det næststørste nogensinde. Hullets areal nåede op på næsten 28 millioner kvadratkilometer i slutningen af september. Det er næsten dobbelt så stort som hele det antarktiske kontinent. Hullets omfang ser nu ud til at være toppet for i år og overgås kun af ozonhullet fra 2000, som var 28.5 millioner kvadratkilometer stort. Den væsentligste grund til, at ozonhullet i år har været særligt stort, er ifølge det europæiske rumagentur ESA, at temperaturen over Antarktis er den laveste, siden målingerne startede i 1979. (4. oktober, 2006)
Læs mere på DMI

Jorden har før haft isfrit ishav
Nogle videnskabsfolk mener, at det nuværende frosne ishav er et af klodens vigtigste forsvarsværker mod drivhuseffekten. Men et nordisk forskerteam på feltarbejde i Peary Land har i sommer påvist, at for 7.500-9.000 år siden var det nordgrønlandske ishav kun frosset om vinteren. Ekspeditionens leder maner til besindighed, når man diskuterer drivhuseffekten. (21. september, 2006)
Læs mere på Jyllands-Posten
Enzymer i Landstinget
Grønland har regler for udnyttelse af torsk, hellefisk og rejer. Måske snart også for enzymer fra mikroorganismer. Landstinget har onsdag debatteret, hvorledes man skal forholde sig til ønsker fra kommercielle virksomheder om at udnytte denne nye naturressource. (20. september, 2006)
Læs mere på KNR
Åbent vand ved Nordpolen
Det Europæiske Rumagenturs Envisat-satellit observerede i sommer et stort isfrit område i Det Arktiske Hav. Området strakte sig fra Svalbard ind over den russiske del af polhavet og op til Nordpolen, alt i alt et areal på størrelse med de britiske øer. Videnskabsfolk på ESA forudser, at de første forsøg på at sejle Jorden rundt ved at passere Polarhavet vil ske indenfor de næste 10 til 20 år. (20. september, 2006)
Læs mere på ESA

Dramatisk fald i det arktiske isdække

En NASA-satellit har dokumenteret, at arealet med tyk, flerårig is faldt med 14 % mellem 2004 og 2005. Omfanget af faldet er 730.000 kvadratkilometer eller hvad der svarer til Tyrkiets areal. Geofysikerne hos NASA antager, at det er en kombination af et usædvanligt vindmønster og en generel opvarmning af Arktis, der er årsag til reduktionen. Videnskabsfolkene scannede store områder med både flerårig is og sæson is. Den type scanner, de nye resultater kommer fra, har kun været i brug siden 1999. Derfor har det været nødvendigt, at bruge udbredelsen af sæson isen om sommeren som en tilnærmelse til udbredelsen af den flerårige is før 1999. Resultaterne viser, at faldet i den flerårige is har ligget på omkring 7 % hvert årti. Med en reduktion fra 2004 til 2005 på 14 %, er faldet i udbredelsen 18 gange højere end tidligere. (14. september, 2006)

Læs mere på BBC

Gletsjere i galop

Overraskelse. Grønlandske gletsjere smeltede mere i første halvdel af 1900-tallet, end de har gjort de senere år. Den aktuelle temperaturstigning i Grønland kan endnu ikke registreres i gletsjernes bevægelser, konstaterer to danske glaciologer.

Kilde: Weekendavisen, 8. september 2006.

Interesse for mineraljagt

Flere og flere vil lede efter mineraler i Grønland.

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer har holdt møde i Maniitsoq, hvor de blandt andet har behandlet tolv ansøgninger om efterforskningstilladelser til eksempelvis guld, platin, rubiner og diamanter. (7. september 2006).

Læs mere på KNR

Iskerne viser rekordhøjt kuldioxid-niveau

Detaljerede analyser af en antarktisk iskerne viser, at indholdet af drivhusgasserne kuldioxid og metan ikke tidligere har været så højt, som det nuværende niveau. Iskernen kommer fra EPICA-boringen. (4. september, 2006).

Læs mere på BBC

Isbjerge flår havbunden op
Havstrømme skubber isbjerge videre, efter de er gået på grund. Det giver dybe furer i havbunden, som skal med i beregningerne, når en boreplatform bygges. Langs Grønlands østkyst på 700 meters dybde har geologer fundet en kilometerlang fure i havbunden. (1. september, 2006).
Læs mere på Politiken