Henrik Svensmark, leder af forskergruppen bag de nye resultater, kigger igennem et lille tågekammer. Foto: Danmarks Rumcenter

Eksploderende stjerner påvirker Jordens klima

 

Nye forskningsresultater understøtter teorien om, at kosmisk stråling fra eksploderende stjerner spiller en rolle for udviklingen af klimaet på Jorden.


Måske har klimaforandringerne naturlige årsager. Eller i hvert fald til dels. En forskergruppe ved Danmarks Rumcenter ledet af astrofysiker Henrik Svensmark har netop publiceret nye, eksperimentelle forskningsresultater, der viser, hvordan stråling fra eksploderende stjerner langt borte i Mælkevejen er med til at bestemme antallet af skyer i Jordens atmosfære. Og dermed udviklingen i klimaet.

Ved hjælp af fintfølende instrumenter har forskerne kunnet måle de kemiske reaktioner, som udløses i atmosfæren af de mest gennemtrængende af de kosmiske stråler. Mens det længe har været kendt, at den kosmiske stråling spiller en vigtig rolle i dannelsen af ioner og frie elektroner i atmosfæren, er det nyt, at de elektroner, som bliver frigjort i atmosfæren af den kosmiske stråling, fremmer produktionen af de såkaldte aerosoler, hvorpå vanddamp kan kondensere til skyer. 

Det er således første gang, at det er lykkedes at finde frem til den fysiske sammenhæng mellem den kosmiske stråling og skydannelsen. En sammenhæng der i fremtiden må tages højde for, når bud på forklaringer på den globale opvarmning køres i stilling af verdens klimaforskere.

Aerosolernes dannelse et kardinalpunkt

”Den kosmiske stråling er faldet med ca. 15 procent i de sidste 100 år. Det har betydet, at der nu er færre lave skyer over Jorden. De lave skyer har en afkølende virkning i atmosfæren, og da der er blevet færre af dem, har vi her antagelig forklaringen på en del af den opvarmning af Jordens atmosfære på 0,7º C, som er sket i løbet af de sidste 100 år”, udtaler Henrik Svensmark, der er leder af Center for Sol-klima forskning på Danmarks Rumcenter, i en pressemeddelelse. 

Ifølge Eigil Friis-Christensen, direktør for Danmarks Rumcenter, har mange klimaforskere indtil videre nægtet at anerkende teorien om en sammenhæng mellem den kosmiske stråling og skydannelsen. Argumentet har især været, at der manglede bevis for den fysiske mekanisme bag den kosmiske strålings påvirkning af skydannelsen.

”SKY-eksperimentet har givet os indsigt i en helt fundamental mekanisme, som hidtil har været en gåde, nemlig hvordan aerosoler dannes. Det overraskende resultat er, at de elektroner, som bliver frigjort af den kosmiske stråling, ikke bare er medvirkende i skydannelsen, men spiller en afgørende rolle”, siger Henrik Svensmark videre.


Nyt punkt på klimadagsordenen
Allerede for 10 år siden lancerede Svensmark sammen med Eigil Friis-Christensen hypotesen om, at klimaet på Jorden påvirkes af den kosmiske stråling via skyerne. Svensmark og Friis-Christensen fandt ud af, at der var en påfaldende sammenhæng mellem den kosmiske strålings udvikling over tid og skydækket over Jorden. Jo mere kosmisk stråling, der rammer Jordens atmosfære, jo flere skyer dannes der groft sagt. Og omvendt: Jo mindre kosmisk stråling, jo færre skyer.


”Vi er forbløffede over, hvor hurtigt og effektivt de frigjorte elektroner kan klumpe aerosolernes byggestene sammen. Elektronerne fungerer faktisk som katalysatorer, og hver elektron kan sætte en hel række af denne slags processer i gang. Det er en ny indsigt af stor betydning for meteorologien og klimaforskningen”, lyder det fra Svensmark.

De nye resultater udfordrer den i tiden fremherskende teori om, at den globale opvarmning er konsekvensen af menneskets udledning af CO2 i atmosfæren. Mon ikke verdens klimaforskere i fremtiden vil være nødt til at rykke teorien om den kosmiske strålings betydning for klimaet højere op på den internationale dagsorden.

Resultaterne blev offentliggjort online den 3. oktober 2006 i Proceedings of the Royal Society A.


Jane Benarroch