Zoologi

De zoologiske aktiviteter kan opdeles i en række afgrænsede områder, som enten vil tjene til at uddybe tidligere opnåede resultater, eller som udspringer af nye endnu ikke undersøgte problematikker. Søjlernes makrofauna er tidligere blevet grundigt beskrevet, og det er derfor fælles for alle zoologiske aktiviteter, at de vil fokusere på den usædvanligt diverse fauna af mikroskopiske dyr, den såkaldte meiofauna.

 

Relation mellem meiofauna i ikaitsøjlerne og kilderne på landjorden

I kystområdet neden for Grønnedal-Ika komplekset springer en række kilder på landjorden. Disse kilderområder er værter for en mangfoldig og speciel makroflora med bl.a. orkideer, kvan og stenbræk. Kilderne har sandsynligvis samme temperatur året rundt, og deres svagt alkaline kemi kunne pege på en sammenhæng med de højalkaline kilder på Ikkafjordens bund. Denne forbindelses betydning for faunaen i søjlerne er uafklaret, selvom den udgør en spændende og usædvanlig mulighed for fauna udveksling mellem de hav-og ferskvandsmiljøer.

Vi ved, at mange arter af eksempelvis hjuldyr og bjørnedyr kan udvise usædvanlig stor tolerance overfor ændringer i salinitet og pH, hvorfor en udveksling af fauna mellem de forskellige miljøer ville være mulig. I forbindelse med projektet vil meiofaunaen i søjlernes porevand og i vandsøjlen[b1] , samt i ferskvandskilderne på land, blive undersøgt og sammenlignet. Dette for at klarlægge, om der er relation mellem dyrene i søjlerne og i kilderne på landjorden. Der er indtil nu foretaget indledningsvise studier af søjlernes meiofauna, mens faunaen i søjlernes vandkerne og ferskvandskilderne endnu ikke er undersøgt. Kilderne vil derfor blive underkastet både molekylære og morfologiske undersøgelser af meiofaunaen, herunder specielt af hjuldyr (Rotifera) og bjørnedyr (Tardigrada).

 

Sammenligning af Ikkafjordens og tropiske kalksedimenters meiofaunadiversitet

Den højeste artdiversitet af meiofauna findes i tropiske farvande, typisk i forbindelse atoller og koralrev. Denne høje diversitet skyldes temperaturen, den store næringstilførsel og ikke mindst sedimentet, som består af fine kalkpartikler, der er dannet i forbindelse med den gradvise nedbrydning af de omkringliggende rev. Dette kalksand skaber et ideelt miljø for mange meiofauna organismer, og sedimentets betydning frem for temperatur og næringsindhold blev for nyligt eftervist i forbindelse af undersøgelser ved Færø Banke.


Færø Banke ligger syd for Færøerne, og den består ligeledes af fint kalksand, som er dannet af små skalfragmenter fra snegle og muslinger. De seneste års undersøgelser af banken har vist, at meiofaunaens artsdiversitet står mål med den, man finder i troperne på trods af, at både temperatur og næringsstof indholdet er betydeligt lavere. Den høje diversitet kan derfor med stor sikkerhed kædes sammen med sedimentet. I visse dele af Ikkafjorden, eksempelvis på toppen af den store søjle ”Atollen”, består sedimentet af kalksand. Det er dannet ved nedbrydning af ikkasøjlerne, og dette sediment minder meget om den type, som findes ved Færø Banke og i tropiske farvande. Det er derfor en nærliggende tanke, at man vil kunne registrere en tilsvarende forhøjet artsdiversitet i disse områder, hvilket ville være helt unikt – ikke blot for Grønland, men Arktis i bred forstand.


Med udgangspunkt i erfaringer fra undersøgelserne af meiofaunaen ved Færø Banke, vil der blive taget sedimentprøver fra ”Atollen” og områder med tilsvarende sedimenttype. Disse vil blive oparbejdet således, at både den ”hårde” (=bl.a. krebsdyr, mudderdrager, rundorme og bjørnedyr) og den ”bløde” (=børsteorm, kæbeorm og hjuldyr) meiofauna bevares. Det indsamlede materiale vil blive artsbestemt og sammenlignet med tidligere resultater fra Færøerne og troperne.

 

Mudderdrager i specielle habitater relateret til Ikkasøjlerne

Mudderdrager er en række af mikroskopiske dyr. Set i et evolutionært perspektiv er gruppen interessant, idet den hører til blandt de tidligst udspaltede ecdysozoer, som også omfatter rækker som rundorme og leddyr og dermed over 90% af alle flercellede organismer. Som navnet antyder, findes mudderdragerne oftest i mudrede sedimenter.


Indledende undersøgelser af meiofaunaen i Ikkafjorden har vist, at arter fra gruppen her er tilstede i ikait-sand og i kalkalgen Lithothamnion. Tidligere undersøgelser af fjordens mudderdrage fauna har vist, at der findes mindst én ubeskrevet art blandt ikaitsøjlernes epifauna.


Med en mere koordineret undersøgelse af netop denne gruppe er det sandsynligt, at flere vil dukke op. I forbindelse med Ikkafjordsprojektet vil mudderdragefaunaen blive undersøgt detaljeret, og nye arter vil blive beskrevet morfologisk og ved DNA sekvensering. Alt indsamlet materiale vil desuden indgå i en undersøgelse af mudderdragernes slægtskab og ecdysozoernes tidlige evolution. Projektet er et igangværende samarbejde mellem M. V. Sørensen og partnere fra bl.a. Harvard University og Australian Museum.