9,4 millioner kr. til 'Forskning i Nord'
Tirsdag 7. februar 2006

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) har afsluttet sin efterårsuddeling 2005. Af rådets samlede pulje på omkring 125 mio. kr. gik ca. 9,4 millioner kr. til 11 visionære projekter inden for initiativet 'Forskning i Nord'.

Den barske natur og det uforudsigelige klima i de arktiske egne gør det ofte både vanskeligt og dyrt for forskerne at gennemføre undersøgelser her. Da det desuden oftest er naturvidenskabelige forskningsprojekter, som løber af stablen her, er det ofte nødvendigt med et stort logistisk apparat til at transportere måleudstyr, mandskab og andre fornødenheder for at gennemføre undersøgelser. Nu tager Forskningsrådet for Natur og Univers initiativ til, at der bliver etableret en videnskabelig platform på Station Nord, der kan lette forskernes hverdag.

I alt er der blevet givet 9,4 millioner kr. til 11 visionære projekter inden for initiativet 'Forskning i Nord'. Pengene fra FNU skal sikre, at der bliver etableret en videnskabelig platform på Station Nord. Platformen koordineres af en logistikchef fra Dansk Polarcenter, der kan bistå med og koordinere en række vigtige praktiske aktiviteter som leje af fly, transport af materiel m.m.

Tre af projekterne har tilsammen fået 2,2 millioner kr. Det drejer sig om glaciolog Carl Egede Bøggilds projekt, der skal undersøge Indlandsisens indhold af det såkaldte "sorte kulstof"; ferskvandsbiolog Kirsten Christoffersens projekt om dyre- og plantelivet i søerne i Højarktis under klimaforandringer; og vulkanolog Poul Martin Holms projekt om geologiske processer i Grønland for 50-70 millioner år siden.

Forurening af Indlandsisen
Grønlands indlandsis er den store joker i Jordens klimasystem. Allerede i dag svinder den grønlandske iskappe med mellem 30 og 100 kubikkilometer om året. Smelter den helt bort, vil havoverfladen stige med 7 meter overalt på kloden! Forskerne har hidtil ment, at svindet i Indlandsisen udelukkende skyldes den globale opvarmning. Men ny forskning i Nordvestgrønland tyder på, at forureningen af indlandsisen er stigende, og at denne forurening har en finger med i spillet. Hvis det viser sig at holde stik, er der risiko for, at iskappen vil smelte endnu hurtigere end hidtil antaget.

Carl Egede Bøggild og forskerne bag projektet skal helt konkret indsamle og analysere prøver fra randen af iskappen i Nordøstgrønland. Desuden skal de undersøge, hvordan indholdet af sorte kulstofpartikler påvirker isens solreflektion og afsmeltning.

Klimaet påvirker dyre- og plantelivet
De senere års globale opvarmning kan få alvorlige følger for både dyr og planter. Ikke mindst de arktiske områder er følsomme over for klimaforandringer. Ferskvandsbiolog Kirsten Christoffersen står bag et projekt, som skal give ny viden om, hvad der sker med dyre- og plantelivet i søerne de højarktiske områder, når klimaet forandrer sig. Projektet kommer til at foregå omkring 82 grader nord – dvs. mere end 4 breddegrader nord for Qaanaaq! Her vil seks forskere undersøge dyr og planter i 30-40 søer og damme. Derudover vil de tage prøver af søernes bund, hvor der ligger lag på lag af materiale, som er aflejret i løbet af de sidste 10.000 år. Forskerne kan på denne måde få ny viden om, hvordan livet i søerne har udfoldet sig under meget forskellige klimaforhold.

Hvordan havene dannedes
Under ekstremt voldsomme vulkanudbrud for 50-70 millioner år siden rev det grønlandske kontinent sig løs fra det amerikanske og det eurasiatiske kontinent. Glødende stenmasse flød op til overfladen i Nord-, Øst- og Vestgrønland, og alene ét enkelt af udbruddene sendte så meget lava op, at det havde været nok til at skabe et 25 meter tykt lag over hele Danmark. Den tunge stenmasse tyngede jordskorpen ned, hvorved de omgivende have blev dannet.

Vulkanolog Poul Martin Holm og hans forskerhold skal nu undersøge de geologiske processer, som foregik i Nordøstgrønland på den tid. Forskerne vil tage prøver af de vulkanske stenmaterialer og måle materialernes alder og sammensætning. Det vil give ny viden om kontinenternes opsplitning og dannelse af havene, samt hvad der sker ved meget voldsom vulkansk aktivitet. Så voldsomme geologiske aktiviteter har man ikke set i nyere tid, men de kan formentlig opstå igen – med høj risiko for at føre til globale klimaændringer.

IPY i kikkerten
Udover de tre bevillingstagere blev der givet økonomisk støtte til 8 projekter, herunder et iskerneprojekt ledet af Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet. Det samlede initiativ skal også ses som en optakt til Det Internationale Polarår, der løber af stablen i 2007-09 og skal sætte fokus på polarforskning ved begge poler.


Læs pressemeddelelse på forskninsstyrelsens hjemmeside


Jane Benarroch