Helikopter på Station Nord i 2007
Dansk Polarcenter planlægger at stille en helikopter til rådighed for forskere på Station Nord i juli-august 2007. Helikopteren – af typen AS 350 eller Bell 222 - kan benyttes til projekter, der skal gennemføre feltarbejde i området. Dansk Polarcenter regner med at have en medarbejder på Station Nord i perioden og vil således være behjælpelig med at arrangere transport til og fra stationen. Forskere, der er interesserede i at benytte helikopteren, kan kontakte logistikkoordinator Jørgen Skafte, tlf. 7248 8113,

Polarræv sladrer om klimaforandringer
Polarræven er i tilbagegang i Arktis, og forskerne har en teori om, at den faldende bestand skyldes klimaforandringer. Derfor vil norske forskere i forbindelse med Det Internationale Polarår undersøge sammenhængen nærmere. Polarræven lever på den arktiske tundra i en hårfin balance med et økosystem, som er såbart overfor klimaændringer. (20. november, 2006)
Læs mere på Forskning Norge
Stjerner styrer liv og klima
I to netop offentliggjorte artikler i tidsskriftet Astronomische Nachrichten dokumenterer den danske astrofysiker ved Danmarks Rumcenter, Henrik Svensmark, hvordan kosmisk stråling påvirker Jordens liv og klima. Klimaet på Jorden estimeres ud fra indholdet af oxygen-18 i geologiske data. Ifølge Svensmark er temperaturen på Jorden lav, når den kosmiske stråling er høj - og omvendt. Svensmark dokumenterer ligeledes en sammenhæng mellem den kosmiske stråling og den biologiske aktivitet på Jorden gennem tre milliarder år. (20. november, 2006)
Læs mere på Ingeniøren
Nyt iskernecenter en realitet
Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 55 millioner kroner til et nyt iskernecenter, Center for Interglacial Climate. Centret bliver ét af otte nye grundforskningscentre, der alle er på højeste videnskabelige niveau og støttes i en fem-årig periode. Besøg iskernegruppens hjemmeside her. (7. november, 2006)
Læs mere på Danmarks Grundforskningsfond 
Grønlændere i ny Hepatitis B-forskning
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor mange grønlændere ikke bliver syge af den smitsomme leverbetændelse hepatitis B. Bag undersøgelsen står læge Stig Andersen fra Center for Grønlandsforskning ved Aalborg Universitet i samarbejde med medicinstuderende fra Århus, Karsten Fleischer Rex. Ifølge Stig Andersen har man allerede undersøgt grønlændere i Grønland, og nu gælder der så grønlændere i Danmark for at finde ud af, om det at skifte miljø har nogen betydning. I alt 5-600 grønlændere i Århus og Aalborg bliver indkaldt til undersøgelse bestående af bl.a. blodprøver, urinprøver og spørgeskemaundersøgelser. (8. november, 2006)
Læs mere på Internetavisen Jyllands-Posten
Ny ph.d.'er i iskerner
Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr Institutet har har netop forsvaret en ph.d.-afhandling om datering og analyse af iskerner hentet op med dybdeboring gennem Grønlands tykke iskappe. (7. november, 2006)
Læs mere på Niels Bohr Institutet
Kronik om klimaforandringer
Landsstyremedlem for Miljø og Natur, Asii C. Narup, og Miljøminister Connie Hedegaard har skrevet en kronik om den arktiske nedsmeltning og Grønlands indlandsis' rolle i forbindelse med de aktuelle globale klimaændringer. Kronikken er sendt til New York Times. (25. oktober, 2006)
Læs mere på Grønlands Hjemmestyre
Kampagne mod omsorgssvigt
Familiedirektoratet i Grønland har iværksat en kampagne mod omsorgssvigt. Kampagnen, der er specifikt rettet mod berørte fagfolk i kommunerne og vil løbe til og med næste år, indebærer, at samtlige kommuner bliver tilbudt et besøg af en psykolog og en konsulent fra Familiedirektoratet. Kampagnen har allerede været i gang i Uummannaq Kommune og bygderne i Upernavik Kommune, hvor ansatte i socialforvaltningen, sundhedsvæsenet, folkeskolen, daginstitutioner og politiet har medvirket. (24. oktober, 2006)
Læs mere på Grønlands Hjemmestyre

Lossepladser foreurener havet
Ifølge en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser er byen Nanortalik lige så forurenende for havet som Thule Air Base. Rapporten er baseret på en undersøgelse fra 2002-2004 af dyre- og plantearter i havet ud for lossepladser ved Thule Air Base, Aasiaat og Nanortalik samt de to bygder Attu og Eqalugaarsuit. Forskerne fandt især organiske stoffer som PCB i havet ud for samtlige lossepladser. (20. oktober, 2006)
Læs mere på KNR

Hjemmeside om plutoniumforurening
Direktoratet for Sundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark har lanceret en ny hjemmeside om forekomsten af plutonium i Thuleområdet og den sundhedsmæssige betydning heraf for lokalbefolkningen. Formålet med hjemmesiden er at oplyse den grønlandske og danske offentlighed om, hvilke initiativer de danske og grønlandske sundhedsmyndigheder vil tage som opfølgning på Forskningscenter Risøs undersøgelse: "Thule-2003 - Undersøgelse af radioaktiv forurening". Endvidere indeholder hjemmesiden information om baggrunden for plutoniumforekomsten og forskellige undersøgelsesresultater. Se hjemmesiden her (18. oktober, 2006)
Læs mere på Grønlands Hjemmestyre

Virtuel indlandsis på vej 
Danmarks Klimacenter ved DMI lancerer snart en computerudgave af Grønlands indlandsis. Det er tanken, at den på sigt skal integreres med DMI's regionale og globale klimamodeller. Ifølge Jens Hesselbjerg fra DMI skal modellen give et realistisk bud på fremtiden for Jordens næststørste iskappe. Ikke bare er det vigtigt at følge med i isens udvikling for både Grønland og grønlænderne, men også ud fra et globalt perspektiv er der behov for at følge isens bevægelser tæt. (12. oktober, 2006)
Læs mere på DMI

Ny rapport om plankton og reje- og fiskelarver
Ifølge en ny rapport fra DMU er plankton samt reje- og fiskelarver i Disko Bugt og sydvestgrønlandske farvande koncentreret i bestemte områder, nærmere bestemt overgangszonerne mellem to vandmasser eller havstrømme, i de dybe render mellem bankerne og i de mere lavvandede områder af Disko Bugtens munding. Rapporten giver et overblik over de fysisk-kemiske forhold i Disko Bugt og havområderne langs Sydvestgrønland samt over planktondynamikken og fordelingen af reje- og fiskelarver i disse havområder. (12. oktober, 2006)
Læs mere på DMU

Ny ph.d. om jordemødre
I dag er det ofte en dansk jordemoder, der hjælper de nye grønlandske børn til verden. Men sådan har det ikke altid været. I en ny ph.d.-afhandling har eskimolog Mette Rønsager undersøgt den grønlandske jordemoderinstitutions udvikling i perioden 1820-1920.  Mette Rønsager beskriver bl.a., hvordan datidens grønlandske jordemødre fungerede som mellemmænd mellem de danske embedsmænd og den grønlandske befolkning. (4. oktober, 2006)
Læs mere på KNR

Antarktisk ozonhul næststørst nogensinde
Nye målinger viser, at årets ozonhul over Antarktis er det næststørste nogensinde. Hullets areal nåede op på næsten 28 millioner kvadratkilometer i slutningen af september. Det er næsten dobbelt så stort som hele det antarktiske kontinent. Hullets omfang ser nu ud til at være toppet for i år og overgås kun af ozonhullet fra 2000, som var 28.5 millioner kvadratkilometer stort. Den væsentligste grund til, at ozonhullet i år har været særligt stort, er ifølge det europæiske rumagentur ESA, at temperaturen over Antarktis er den laveste, siden målingerne startede i 1979. (4. oktober, 2006)
Læs mere på DMI

Jorden har før haft isfrit ishav
Nogle videnskabsfolk mener, at det nuværende frosne ishav er et af klodens vigtigste forsvarsværker mod drivhuseffekten. Men et nordisk forskerteam på feltarbejde i Peary Land har i sommer påvist, at for 7.500-9.000 år siden var det nordgrønlandske ishav kun frosset om vinteren. Ekspeditionens leder maner til besindighed, når man diskuterer drivhuseffekten. (21. september, 2006)
Læs mere på Jyllands-Posten
Enzymer i Landstinget
Grønland har regler for udnyttelse af torsk, hellefisk og rejer. Måske snart også for enzymer fra mikroorganismer. Landstinget har onsdag debatteret, hvorledes man skal forholde sig til ønsker fra kommercielle virksomheder om at udnytte denne nye naturressource. (20. september, 2006)
Læs mere på KNR
Åbent vand ved Nordpolen
Det Europæiske Rumagenturs Envisat-satellit observerede i sommer et stort isfrit område i Det Arktiske Hav. Området strakte sig fra Svalbard ind over den russiske del af polhavet og op til Nordpolen, alt i alt et areal på størrelse med de britiske øer. Videnskabsfolk på ESA forudser, at de første forsøg på at sejle Jorden rundt ved at passere Polarhavet vil ske indenfor de næste 10 til 20 år. (20. september, 2006)
Læs mere på ESA

Dramatisk fald i det arktiske isdække

En NASA-satellit har dokumenteret, at arealet med tyk, flerårig is faldt med 14 % mellem 2004 og 2005. Omfanget af faldet er 730.000 kvadratkilometer eller hvad der svarer til Tyrkiets areal. Geofysikerne hos NASA antager, at det er en kombination af et usædvanligt vindmønster og en generel opvarmning af Arktis, der er årsag til reduktionen. Videnskabsfolkene scannede store områder med både flerårig is og sæson is. Den type scanner, de nye resultater kommer fra, har kun været i brug siden 1999. Derfor har det været nødvendigt, at bruge udbredelsen af sæson isen om sommeren som en tilnærmelse til udbredelsen af den flerårige is før 1999. Resultaterne viser, at faldet i den flerårige is har ligget på omkring 7 % hvert årti. Med en reduktion fra 2004 til 2005 på 14 %, er faldet i udbredelsen 18 gange højere end tidligere. (14. september, 2006)

Læs mere på BBC

Gletsjere i galop

Overraskelse. Grønlandske gletsjere smeltede mere i første halvdel af 1900-tallet, end de har gjort de senere år. Den aktuelle temperaturstigning i Grønland kan endnu ikke registreres i gletsjernes bevægelser, konstaterer to danske glaciologer.

Kilde: Weekendavisen, 8. september 2006.

Interesse for mineraljagt

Flere og flere vil lede efter mineraler i Grønland.

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer har holdt møde i Maniitsoq, hvor de blandt andet har behandlet tolv ansøgninger om efterforskningstilladelser til eksempelvis guld, platin, rubiner og diamanter. (7. september 2006).

Læs mere på KNR

Iskerne viser rekordhøjt kuldioxid-niveau

Detaljerede analyser af en antarktisk iskerne viser, at indholdet af drivhusgasserne kuldioxid og metan ikke tidligere har været så højt, som det nuværende niveau. Iskernen kommer fra EPICA-boringen. (4. september, 2006).

Læs mere på BBC

Isbjerge flår havbunden op
Havstrømme skubber isbjerge videre, efter de er gået på grund. Det giver dybe furer i havbunden, som skal med i beregningerne, når en boreplatform bygges. Langs Grønlands østkyst på 700 meters dybde har geologer fundet en kilometerlang fure i havbunden. (1. september, 2006).
Læs mere på Politiken