Print
DPC´s arbejdsopgaver

DPC styrker den danske arktiske og antarktiske forskning ved at:

Arrangere nationale og internationale konferencer, møder og workshops:
- International Conference on Arctic Science Planning (ICARP II, 2005)
- Arctic Council Action Plan: Mercury Workshop (2005)

Være sekretariat for:
- Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG)
- Det Videnskabsetiske Udvalg for Sundhedsvidenskabelig Forskning i Grønland ("CVK-udvalget") 
- Forum of Arctic Research Operators (FARO)
- Den danske komité for Det Internationale Polarår (IPY)

Drive forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland.






Zackenberg ligger 25 km nordvest for Daneborg i Nordøstgrønland. Ud over forskellige forskningsprojekter er stationen omdrejningspunkt for miljøovervågningsprogrammet Zackenberg Basic.
DPC støtter dansk deltagelse i international polarforskning
Ved at deltage i nordiske, europæiske, cirkumpolare og øvrige internationale forsknings- og logistiske netværk fremmer DPC dansk polarforsknings interesser. DPC er blandt andet repræsenteret i
- International Arctic Science Committee (IASC)
- European Polar Board (EPB)
-
Nordisk Samarbejdskomité for Polarforskning (NSP)


DPC rådgiver om logistik og tilladelser
DPC rådgiver om logistik i øde egne af Grønland og arrangerer fly- og helikoptertransport for ekspeditioner.

Det kræver tilladelse at færdes i store dele af Grønland, bl.a. på Indlandsisen og i nationalparken i Nordøstgrønland. Forskere, ekspeditionsdeltagere og andre får de nødvendige tilladelser gennem DPC, som også giver råd og vejledning til ekspeditionerne.

DPC er forbindelsesled mellem forskerne, Forsvaret, relevante ministerier og institutioner. Vi samarbejder med Rigsombudsmanden i Grønland og Hjemmestyret om at arrangere Folketingets og Kongehusets rejser i Grønland.


Formidling til forskere og andre interesserede
DPC informerer om polarforskning og støtter dermed forskerne i deres daglige arbejde. Vores hjemmeside og bladet Polarfronten medvirker til netværksdannelse og tværfaglige samarbejder forskerne imellem, og den årlige Polarforskerdag bringer snesevis af videnskabsfolk sammen fra Danmark og udlandet. DPC´s formidlingskanaler har dog også et meget bredt publikum blandt almindelige polarinteresserede.

Vi udfører gerne opgaver for eksterne rekvirenter. Et eksempel er hjemmesiden om Arctic Climate Impact Assesssment (ACIA) for Miljøstyrelsen.

DPC indgår gerne i et samarbejde med forskergrupper om at formidle deres resultater til et bredere publikum. I 2006 lancerer DPC således to nye projekthjemmesider, den ene om de grønlandske iskerneboringer og den anden om ekspeditionerne til Ikkafjorden i 2006-2008.