Onsdag d. 27. juni, 2007
Kviksølv truer grønlandsk sundhed 
 


Ny forskning viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem kviksølvkoncentrationen i biologiske væv og gravide grønlandske kvinders forbrug af især sælkød.

Det har længe været kendt, at den grønlandske befolkning indtager lidt for rigelige mængder kviksølv igennem den traditionelle kost bestående af sæl, hval og havfugle. Nu bekræfter en ny undersøgelse af gravide grønlandske kvinder, at der er en tydelig sammenhæng mellem kviksølvkoncentrationen i de biologiske væv og de gravides forbrug af især sælkød.

 

Undersøgelsen er gennemført som den grønlandske børnekohorte Ivaaq og udarbejdet af professor i Arktisk Medicin ved Statens Institut for Folkesundhed, Peter Bjerregaard. Undersøgelsen omfatter 403 gravide kvinder og deres børn født i årene 1999-2006. Kvinderne blev i 30. graviditetsuge interviewet om sociale og personlige forhold, uddannelse, kost, rygning, alkohol og sygdom, og der blev taget blod- og hårprøver til analyse for bl.a. tungmetaller, stofferne PCB og pesticider. Fødslen blev registreret, der blev taget navlesnorsblod og en mælkeprøve, og i 6 måneders alderen blev der gennemført et opfølgende interview.

 

Gennemsnitligt var mængden af kviksølv i de gravide kvinders hår 1,3 mikrogram per gram. Det er væsentligt lavere end niveauerne på Færøerne og i Nunavik i Canada, men det betyder dog, at 65 procent af de gravide overskrider den anbefalede grænse på 1,0 mikrogram kviksølv per gram.

 

At overskride den anbefalede grænse er dog ikke ensbetydende med en stor risiko for skadelig påvirkning af fosteret. Det er først er ved koncentrationer på over 10 mikrogram per gram, at der begynder at optræde målelige påvirkninger. Ingen af de gravide overskred denne tærskel.

 

Mere rensdyrkød

Tidligere undersøgelser fra bl.a. Færøerne har vist, at eksponering for kviksølv i fostertilværelsen kan medføre senere funktionsdefekter i centralnervesystemet og øget risiko for hjerte-karsygdomme. Der er dog forskellige holdninger til, hvilke konsekvenser der skal tages af det relativt høje kviksølvindhold i den arktiske kost.

 

Nogle eksperter anbefaler, at gravide, børn og unge skal reducere deres forbrug af sæl og hval, og at sundere alternativer som for eksempel rensdyr, moskusokse og fisk skal gøres tilgængelige for hele befolkningen. En anden synsvinkel er, at risikoen til trods er sælkød stadig anbefalelsesværdig på grund af dets indhold af mange gavnlige næringsstoffer. Ikke mindst fordi det reelle alternativ ofte er fødevarer med højt sukkerindhold eller importerede kødprodukter med et højt indhold af mættet fedt.

 

Selvom eksponeringen for kviksølv er et potentielt problem i Grønland, rangerer det ikke blandt de største folkesundhedsproblemer. Disse er stadig - som beskrevet i det grønlandske folkesundhedsprogram - misbrug af alkohol og hash, vold og seksuelle overgreb, selvmord, omsorgssvigt, fedme og manglende fysisk aktivitet, rygning, uønskede graviditeter og karies i tænderne.

 

Jane Benarroch