Onsdag d. 11. april 2007
3,8 milliarder år lige ud af landevejen

I et puslespil med kvadratmeter store brikker fandt geologerne sidste sommer den manglende brik i Isua i Vestgrønland. Brikkens betydning er stor. Den rykker vores opfattelse af Jordens processer, som vi ser dem idag, et par milliarder år længere tilbage. Brikken mere end antyder, at de rammer, som Jorden udvikler sig indenfor, allerede eksisterede for 3,8 milliarder år siden. Som professor Minik Rosing fra Geologisk Museum i København siger:

 

”For 3,8 milliarder år siden var kursen lagt. Det er gået stort set lige ud ad landevejen lige siden”.

 

Nyheden om den manglende brik blev publiceret i tidsskriftet Science for et par uger siden. Puslespillets brikker består af forskellige typer bjergarter, der ligger spredt over et kilometerstort område. Geologerne havde under tidligere ekspeditioner blandt andet fundet bjergarten gabbro og de karakteristiske pudelavaer. Begge bjergarter findes i dag ude i oceanerne, dér hvor havbundspladerne splitter op og bevæger sig væk fra hinanden.

Gabbroen ligger under sprækken som en kæmpestor, smeltet klump stenmasse. Pudelavaen opstår, når gabbroen flyder ud i det kolde havvand. Forbindelsen op gennem oceanbundsskorpen foregår i en masse mindre sprækker, som lavaen strømmer igennem for at ende som puder på havbunden. Den manglende brik var netop de udfyldte sprækker.

 

Indtil for ca. 50 år siden bestod geologien af det, som Minik Rosing kalder ”spredt, anekdotisk viden”. Med teorien om pladetektonik fik man pludselig en samlende ramme, som man kunne putte de geologiske fænomener ind i og forklare hinanden ud fra. Pladetektonikken ser Jorden som bestående af et dusin større og mindre jordskorpeplader, der flyder rundt mellem hinanden som isflager på vandet. Nogle steder, som for eksempel ned gennem Atlanterhavet, trækkes pladerne fra hinanden i en øst-vestlig bevægelse. Her opstår ny havbundsskorpe, når lavaen flyder op fra undergrunden. Andre steder forsvinder oceanbundsskorpen under kontinenterne, som man ser det i Stillehavet ud for Sydamerika.


Jorden - et kedeligt sted
Fundet i Isua af gabbro, de udfyldte sprækker og pudelavaer fortæller geologerne, at pladetektonikken, som vi finder den idag, allerede var virksom 800 millioner år efter, at planeten var dannet af støv.

 

”Man kan sige, at Jorden er et ufatteligt kedeligt sted. Der er ikke sket noget de sidste 3,8 milliarder år. Allerede dengang var de fleste hovedprocesser på plads, hvad enten det var pladetektonikken eller organismernes grundlæggende stofskifteprocesser”, siger Minik Rosing med et glimt i øjet.


I 1999 fandt Rosing også i Isua rester af det første liv på Jorden. Det var fra 3,8 milliarder år gamle, bakterielignende organismer. Rosing mener, at Jordens geologiske udvikling og livets udvikling danner et parløb, hvor den ene påvirker den anden.

 

Til sommer drager Minik Rosing og hans hold geologer attter til Isua for at kigge på de velkendte klipper med nye øjne. Måske dukker der flere brikker op, der kan give et mere nuanceret billede af, hvad der foregik på Jorden få hundrede millioner år efter at planeten var født.

 

Uffe Wilken




Området omkring Isua i Vestgrønland. Foto: Minik Rosing.

De sortgrå ovaler på billedet er pudelava. Det tog få minutter at forme puderne. I dag er de et 3,8 milliarder år gammelt øjebliksbillede fra havbunden. Foto: Minik Rosing. 



Isua. Foto: Minik Rosing.

Links
Lyt til BBC Radio "Science in Action"
Læs BBCs omtale af artiklen i Science