Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Kineserrør, slam og skaldyr i olie

Når Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut slår portene op for sommerens store feltkursus for ingeniørstuderende er det en meget blandet frugtkurv, der bydes på. I juli-august var 40 ingeniørspirer fra DTU i gang med feltarbejde til vands, til lands og i undergrunden.

Af
Solen skinner fra en skyfri himmel dag efter dag, og al den energi kunne passende udnyttes til at sørge for varmt brugsvand året rundt i de små hjem, mener de tre studerende fra DTU, Anne, Louise og Thomas, som er i gang med et kursus i arktisk teknologi i Sisimiut.

Kineserrør
Kineserrør er måske løsningen. Vakuumrørsolfanger, som er den rigtige betegnelse, er ret udbredt i Kina – deraf kælenavnet. Kineserrør er ret enkle og effektive: to 11/2 meter lange glasrør inden i hinanden med et lufttomt hulrum imellem. Det inderste rør har en sort overflade, som ’suger’ solens kortbølgede lys til sig.

De tre studerende har sat to sæt kineserrør op på taget af Bygge- og Anlægskolens kollegium. De måler dag og nat på solfangerrørenes evne til at omsætte sollysets energi til varme. På en solskinsdag i august var der 14° C i skyggen, men inden i det inderste, sorte rør nåede temperaturen helt op til 240° C! Vakuumrør giver en betydelig større effekt end de traditionelle solfangere, så det lover rigtig godt for fremtidens byggeri.

Og ikke nok med det. De tre kommende ingeniører undersøger også, om det omkringliggende grundfjeld kan bruges som oplagringsplads for sommerens solvarme, så den kan gøre gavn i den mørke og kolde vintertid. Et sådant sæsonvarmelager er i princippet en enorm varmedunk, hvor man udnytter bjergarternes naturlige evne til at lade sig opvarme og til at holde på varmen.

Der er altså kraft og saft nok i den arktiske sol, den skal bare tæmmes og bruges på den rette, tekniske måde. Og det giver de unge forskere deres bidrag til, når de afleverer deres rapport på DTU til jul.

Slam

Der er joller, både og skibe i alle størrelser og farver i Sisimiuts erhvervshavn og marina. Men nede på bunden af det tilsyneladende rene vand ligger årtiers efterladenskaber i et tykt slamlag. Det stinker fælt af rådne æg, når man roder i det – og det gør Lizanne og Nina. De er på jagt efter miljøgiften TBT, som i mange år er blevet blandet i skibsmaling, og som forhindrer, at skaldyr og alger sætter sig fast på skroget under vandlinien. I lighed med mange andre bekæmpelsesmidler har TBT vist sig at være svært nedbrydeligt i naturen, og det opkoncentreres i fødekæden ligesom f.eks. DDT og PCB. Fisk fanget i Ulkebugten, som omfatter Sisimiuts havneområde, må ikke anvendes til menneskeføde bl.a. på grund af TBT’s skadelige virkninger.

Slammet i havnen er derfor lidt af en tikkende miljøbombe, som de studerende hjælper til med at få uskadeliggjort. Sidste år samlede man nogle gevaldige prøver af det stinkende slam op og drænede vandet fra, og i 12 måneder har det tørre slam ligget i nogle kasser udsat for lys og luft, så man kan undersøge, om TBT-indholdet skulle blive mindre med tiden. Det tyder på, at denne miljøgift kan nedbrydes af den ret kraftige UV-stråling, der findes i det grønlandske sollys, så heri er der måske en hjælp at hente. Det skal analyseres i laboratorierne hos Danmarks Miljøundersøgelser, og resultaterne studeres nærmere hjemme på DTU og i de kommende somre i Sisimiut.

Skaldyr i olie
Man tager fem dele olieforurenet jord, tilsætter én del krabbeskalsrester og rører godt rundt, mens man strør enkelte håndfulde NPK-kunstgødning i blandingen. Så lægger man ’retten’ i en stor, ventileret kasse et sted, hvor den ikke står i vejen det næste års tid. Det er Arne Villumsens seneste opskrift på, hvordan man nemmest får bakterierne i jorden til at blomstre op og bryde olien ned.

- Det er jo en naturlig proces, som vi bare hjælper godt på vej, siger Arne Villumsen, som er leder af Center for Arktisk Teknologi. Knuste krabbeskaller kan vi få i rå mængder hos Royal Greenland. Fidusen ved at blande dem i jorden er, at skallernes store kalkindhold afværger en forsuring af jorden i nedbrydningsprocessen. Det er næsten helt ligesom en kompostbunke derhjemme i baghaven. Vi skal bare lige finde ud af, hvor længe det skal stå og ’simre’, førend bakterierne har spist alle olieresterne.
Oliejorden har man fra det sted i byen, hvor der før i tiden var værksted for GTO’s køretøjer. Dengang tog man det ikke så nøje, hvor spildolien blev af. Ude af øje – ude af sind. Nu kan Villumsen & Co. heldigvis hjælpe med at udvikle en enkel, billig og effektiv metode til at få genskabt en ren og lækker jord, som dufter af muld og sand i stedet for smøreolie.

Også denne gang er det kreativ nytænkning hos de arktiske teknologer, der giver en løsning på et problem.

- Vi har sådan en slags symbiose med Sisimiut kommune. Vi får at vide, hvad de godt kunne tænke sig, at vi kigger nærmere på. Så passer vi det ind i vores program, og oftest lykkes det for os og de studerende at komme op med noget, som direkte kan anvendes til gavn for lokalsamfundet her og nu.

- Men vi tænker også meget langsigtet, f.eks. er det lavenergihus, vi opfører i løbet af næste år, et projekt, hvis resultater rækker mange årtier frem. Når olieressourcerne en gang slipper op, skal folk jo stadigvæk bo i huse, og så er det nødvendigt, at nogen har tænkt alternativerne igennem og afprøvet mulighederne, så de bedste løsninger kan blive sat i værk, siger den iderige DTU-professor, som nyder de travle og inspirerende uger i Sisimiut sammen med sine studerende og lærerkolleger.

 

Indhold 3/03


Foto: Henning Thing / Polar Photos

Tre studerende præsenterer de såkaldte kineserrør, som er et meget effektivt solfangersystem.

Foto: Henning Thing / Polar Photos

Ingeniørstuderende fra DTU har undersøgt slammet i Sisimiuts havn for at finde en metode til at nedbryde TBT-indholdet.

 

Kontakt: , DTU,



Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100