Danish Polar Center | Strandgade 100 H | DK-1401 Copenhagen K | Denmark
phone +45 3288 0100 | fax +45 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    About DPC
You are at:

Læs mere om Galathea-ekspeditionen her

Læs artikel i Polarfronten om Galathea-projektet her

Galathea 3 tager form

Med ansættelsen af Morten Meldgaard som chef for planlægningen og tilsagn fra Kronprins Frederik om at være protektor for ekspeditionens fond, er Galathea 3 for alvor ved at tage form.

Forberedelserne til den stort anlagte Galathea 3-ekspedition, der i 2006-07 skal sejle Jorden rundt med danske forskere, er for alvor skudt igang. Forskningsstyrelsen har på vegne af bestyrelsen for Dansk Ekspeditionsfond indkaldt idéer og forslag til projekter til gennemførelse på Galathea 3. Forskere og forskningsinstitutioner opfordres også til at komme med forslag til destinationer, som ekspeditionen kan lægge vejen forbi. Indtil videre er der afsat 5 millioner kr. på finansloven for 2005 til planlægning af den traditionsrige og prestigiøse Galathea-ekspedition.

Kronprins Frederik protektor

Projektet bliver ikke mindre prestigiøst af, at Kronprins Frederik har sagt ja til at være protektor for den erhvervsdrivende fond, som skal stå bag gennemførelsen af Galathea 3. I forbindelse med Galathea 2, der løb af stablen i årene 1950-52, deltog et andet medlem af kongehuset, nemlig Frederik d. VIII's brorsøn prins Axel. Han fungerede som formand for Den Danske Dybhavsekspedition i planlægningen af ekspeditionen. Kronprinsen har selv erfaring med ekspeditioner i kraft af sin deltagelse i 'Ekspedition Sirius 2000', der var en 2800 kilometer lang slædetur gennem Nordøstgrønland.

Fra Nordatlantens Brygge til Galathea 3

Den konkrete organisering og planlægning af ekspeditionen bliver gennemført med biolog Morten Meldgaard ved roret. Meldgaard har igennem de seneste tre år stået i spidsen for det nyligt etablerede kultur- og konferencehus Nordatlantens Brygge i København, men har også tidligere været direktør for Dansk Polarcenter og Lejre Forsøgcenter.

Jane Benarroch