Danish Polar Center | Strandgade 100 H | DK-1401 Copenhagen K | Denmark
phone +45 3288 0100 | fax +45 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    About DPC
You are at:


Isfjord på FN's Verdensarvliste – fest i Ilulissat

Gæster fra nær og fjern vil 4.-5. september strømme til Ilulissat i anledning af Isfjordens officielle optagelse på FN's Verdensarvliste. Prinsesse Alexandra af Berleburg vil på FN's vegne overrække det officielle dokument. Begivenheden understreger Isfjordens enestående karakter.

Prinsesse Benediktes datter, Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein, vil som repræsentant for FN's Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO) overrække det officielle dokument under kaffemik i den gamle heliport i Ilulissat. Organisationen besluttede på sit møde i Kina i juli at optage Isfjorden, som dermed får samme status som Niagara Falls og Australiens Store Barriere Rev.

Ismasserne i fjorden kommer fra Indlandsisen. Op til 100 m høje isbjerge brækker af gletscheren ca. 45 km øst for byen. Gletscheren er en af de mest produktive på den nordlige halvkugle og bevæger sig med en fart af 1 m i timen og afgiver årligt 30 km3 is. Området omkring fjorden og gletscheren rummer ud over en exceptionel skønhed også information om den geologiske og klimatologiske historie gennem de sidste 10.000 år.

Uffe Wilken

Links:
http://www.ilulissat.gl/dk/
http://www.nanoq.gl/nyhed.asp?page=nyhed&objno=68545
http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2003/feb/isfjord.jsp
http://whc.unesco.org/pg.cfm?cid=31&id_site=1149
http://dpc.dk/Ilulissat/Home.html