Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Jorden skælver - vulkaner og kontinenter i opbrud

Jordens kontinenter har engang været samlet. Dansk Lithosfærecenter har på en række boretogter ud for Grønlands østkyst indsamlet epokegørende ny viden om de gigantiske vulkanudbrud, som for 55 mio. år siden gav startskuddet til, at Grønland og Europa i et stort ryk begyndte at bevæge sig væk fra hinanden.

Af Gabrielle Stockmann

Det er efterhånden en udbredt viden, at Jordens kontinenter er som spredte puslespilbrikker, der engang har hængt sammen. Det gælder for eksempel for Nordamerika/Grønland og Europa, som i dag adskilles af Atlanterhavet og af en nord-sydgående, undersøisk midtoceanryg, hvor udstrømning af vulkansk materiale stadig får kontinentpladerne til bevæge sig længere og længere væk fra hinanden.

I fagsprog hedder det pladetektonik – jordskorpens bevægelser og dynamik – som er den forskningsgren, der beskæftiger sig med, hvordan kontinenter kolliderer og brydes op, og hvordan oceaner opstår og forsvinder.

Et vulkanhelvede bryder løs
Denne fascinerende gren inden for geologien har i snart ti år haft gode vækstbetingelser på Dansk Lithosfærecenter (se boks), som har været aktiv med blandt andet en række boretogter ud for Østgrønlands kyst.

Borekernerne bekræfter de antagelser, man har gjort ud fra seismiske data, at der langs hele den østgrønlandske kontinentalsokkel ligger et op til syv kilometer tykt lag af vulkanske bjergarter. De geologiske undersøgelser viser, at disse bjergarter er aflejret på land og ikke under vand.

- De vulkanske aflejringer afslører, at et rent vulkanhelvede bryder løs langs Østgrønland for præcis 55,8 millioner år siden, siger Hans Christian Larsen, som er leder på Dansk Lithosfærecenter. Grønland og Europa, som indtil da var svejset sammen i ét kontinent, bevæger sig i et stort ryk væk fra hinanden, og Atlanterhavet ser sin begyndelse. Over en strækning på 2500 kilometer langs hele Grønlands østkyst foregår der en vulkanisme så stærk som den, vi kender fra Island. Alene i det område syd for Scoresby Sund, hvor der er bevaret lavaer på land, kan vi tælle mere end 300 gigantiske vulkanudbrud. Jorden oplevede et kortvarigt drivhusklima umiddelbart efter disse udbrud, men forbindelsen til vulkanudbruddene er vi ikke sikker på.

- Vi har som de første været i stand til præcist at fastlægge tidspunktet for et kontinents opbrud, fortsætter Hans Christian Larsen. Først troede vi, at den voldsomme vulkanisme og store hastighed, hvormed Grønland og Europa gled fra hinanden, var en undtagelse for, hvordan kontinenter bryder op. Men undtagelsen har faktisk vist sig at være reglen.

Et vigtigt resultat af DLC’s forskning er, at der findes meget forskellige typer af kontinentadskillelse. Nogle foregår hurtigt og er præget af uventet, ekstrem vulkanisme, mens andre foregår mere udramatisk uden nævneværdig vulkanisme og over meget længere tid.

En varmluftsballon gennem jordskorpen
Årsagen til den voldsomme vulkanisme findes på næsten 2800 kilometers dybde, nær Jordens kerne. Der synes at være særligt varme områder i disse dybder, som får store mængder varm jordkappe, såkaldt ’kappediapir’, til med stor hastighed at søge op til overfladen, hvor den så smelter og danner store mængder lava.

- Som en varmluftsballon op igennem jordskorpen, lyder Hans Christian Larsens beskrivelse.

’Varmluftsballonen’ efterlader en slags fødekanal op igennem jordskorpen, hvor særlig varm kappe fra dybet til stadighed kan stige op til overfladen. Geologerne kalder disse fødekanaler fra dybet for ’hotspots’. Kendte eksempler er Island og Hawaii.

De vulkanske aflejringer viser, at der forud for vulkanhelvedet har været vulkanudbrud igennem ca. 5 millioner år, inden det for alvor bryder løs for 55,8 millioner år siden. Den tidlige fase er bemærkelsesværdig, fordi den forekommer i et meget stort område, der generelt har været vulkansk temmelig dødt i næsten 200 millioner år. Noget dramatisk må være sket for omkring 61 millioner år siden.

- Vi tolker det sådan, at den islandske hotspot ramte Grønland for 61 millioner år siden og var udslagsgivende for, at kontinentet brød op, forklarer Hans Christian Larsen. Vi hælder mere og mere til den hypotese, at Jordens kontinenter kun vanskeligt bryder op, hvis ikke de så at sige hjælpes på vej af varme kappediapirer. Hvis det er sandt, så er det en væsentlig tilføjelse til den pladetektoniske teori – geologiens grundlov.

Kontinentalplader i stræk
I dag bevæger Europa og Grønland sig væk fra hinanden med ca. to centimeter om året, således at turen over Atlanten bliver længere og længere for hvert år. Men i begyndelsen var hastigheden fem-seks centimeter om året. Det voldsomme ryk, hvormed Grønland og Norge blev revet fra hinanden, tyder på, at det er to kontinentalplader, der virkelig har været i stræk.

- Som et udstrakt gummibånd, hvor opsendelsen af ’kappediapirer’ har været saksen, der klipper gummibåndet over, som Hans Christian Larsen malende beskriver det.
Island ligger oven på den hotspot, der var med til at skabe Atlanterhavet, og illustrerer i dag i mindre skala de voldsomme vulkanudbrud for 55,8 millioner år siden.

Toppost i Internationalt forskningsprogram
Centerleder Hans Christian Larsen fra Dansk Lithosfærecenter (DLC) er en travl mand. Og under interviewet bliver vi flere gange afbrudt af en kimende telefon eller banken på døren. Men der er ekstra tryk på netop nu, for han er lige hjemvendt fra Japan, hvor en topstilling venter ham næste år.

I april tiltræder Hans Christian Larsen nemlig posten som forskningsdirektør og vicepræsident for det nye, internationale, multi-milliard program IODP (Integrated Ocean Drilling Programme; www.iodp.org), som ledes af Japan og USA.

Ikke kun for Hans Christian Larsen har arbejdet ved DLC været et karriereløft. Flere af DLC’s tidligere ansatte arbejder nu i udlandet. Faktisk er DLC offer for sin egen succes, mener Hans Christian Larsen, fordi mange af centrets ansatte er blevet så attraktive for udenlandske institutioner, at Danmark har svært ved at matche de fristende jobtilbud.

 

Indhold 4/03

Fotos: DLC

 

DLC har været aktiv i en serie boretogter ud for Østgrønlands kyst op igennem 90’erne. Et ikke altid ufarligt job. I 1995 løb skibet ind i en voldsom orkan, som var ved at sænke det med 120 mand ombord. Skibets propeller samt boreudstyr, redningsbåde, navigations- og radarudstyr gik alt sammen i stykker. Togtet måtte afbrydes, og først på et vellykket togt i år 2000 lykkedes det at få de ønskede data i hus.

 

En usikker fremtid
Dansk Lithosfærecenter (DLC) er oprettet i 1994 til udforskning af Jordens pladetektonik og har i dag omkring 25 ansatte. Centret finansieres af en rammebevilling på to gange fem år fra Danmarks Grundforskningsfond. Arbejdet ved centret har resulteret i banebrydende resultater og høstet høj, international anerkendelse. Nogle af DLC’s helt store satsninger har været internationale boretogter og investeringen i et højt avanceret massespektrometer. De første fem år koncentrerede DLC indsatsen omkring Nordatlanten, mens de sidste fem år er suppleret med nye aktiviteter ud for New Foundland, Den Iberiske Halvø og Røde Hav-området, samt studier af meteoritter, fortidigt klima m.m.

Lige nu ser fremtiden usikker ud for DLC. Normalt kan der kun bevilges 10 års støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, og der er for øjeblikket ikke andre finansieringskilder for centret. Håbet er, at midlerne kan strækkes lidt, indtil der måske er bedre tider i sigte.

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100