Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Vold i familien -
fra trommesange til politirapporter

Vold i familien er øjensynlig et voksende problem i Grønland. En grønlandsk samfundsforsker er nu gået i gang med at undersøge voldens årsager og historiske udvikling.

Af
Antallet af anmeldelser af vold stiger i Grønland i disse år. Alene i perioden 1998-2000 steg antallet med 36 %, og fra 1992 til 2000 var den samlede stigning på 72 %.
Ganske vist peger både politiet og samfundsforskere på, at tallet kan være overvurderet, fordi en større opmærksomhed omkring voldsproblemet de senere år kan have fået flere til at anmelde voldsepisoder. Men er den statistiske virkelighed omkring volden lidt usikker, så er der blandt mennesker, der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med voldsproblemet, ingen tvivl om, at der er tale om en forværring.

Voldens samfundsmæssige natur
Det gælder også Mariekathrine Poppel, som for øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt, Vold i familien – mænds vold mod kvinder, hvor hun kradser kraftigt i den statistiske overflade for at finde nogle mere grundlæggende årsager til volden.
Mariekathrine Poppel er cand.scient. adm. og har tidligere arbejdet med alkoholforebyggelse i Hjemmestyrets sundhedsdirektorat.

- I lang tid har det jo heddet sig, at vold er tæt forbundet med alkohol. Men for øjeblikket er alkoholforbruget på vej ned, mens voldsudbredelsen går den modsatte vej, siger hun. Alligevel må man sige, at volden oftest sker i forbindelse med alkohol. Men for mig er det spændende at få afdækket, hvad der ligger under volden.
Poppels grundlæggende tese er, at hvis man vil forstå mænds voldshandlinger og ønsker at forebygge vold i familien, er det nødvendigt at inddrage de sociale og kulturelle omstændigheder og magtforhold i samfundet og relationerne imellem kønnene.

En historisk vinkel
Hun lægger i den forbindelse også vægt på, at årsagerne til vold i familien og til mænds vold mod kvinder har ændret sig gennem tiderne, og at en historisk analyse er nødvendig, hvis man vil forstå familievolden, som den optræder i dag.

I undersøgelsen prøver Mariekathrine Poppel derfor at samle de lange linjer ved at inddrage tre historiske perioder og tre meget forskellige sæt kilder.

Til den første periode før 1721 – den førkristne periode – benyttes trommesange, som er indsamlet i begyndelsen af 1900-tallet. De er ifølge Mariekathrine Poppel meget velegnede, fordi der er tale om konfliktsange, hvor det meget klart fremgår, hvad der var accepteret og ikke var accepteret.

Den anden periode dækker tiden efter koloniseringen, hovedsagelig fra begyndelsen af 1800-tallet – overgangen til kristendommen – og op til vor egen tid. Her har Mariekathrine Poppel især tænkt sig at hente sin viden fra historiske fortællinger og fortolke disse i lyset af periodens samfundsstruktur og magtforholdene i samfundet og imellem kønnene.

Endelig har Poppel tilbragt sammenlagt adskillige måneder på politimesterens kontor, hvor hun systematisk har gennemgået politiets rapporter og retsprotokoller samt domsafsigelser om husspektakler for året 2001.

Mariekathrine Poppel har modtaget ph.d.-stipendium fra Nordisk Ministerråds ’Kön och våld - ett nordisk forskningsprogram’ og er indskrevet på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Indhold 4/03

Kontakt: Mariekathrine Poppel,
tlf. +299 327417

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100