Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Et år med fokus på international polarforskning

2007-08 er udnævnt til internationalt polarår. Det betyder, at der er mulighed for en række internationale og nationale satsninger, og at der bliver sat ekstra fokus på polarforskningen. Et godt resultat kræver, at der allerede nu kommer gang i planlægningen af aktiviteterne.

Af Hanne Petersen
En række internationale polarorganisationer har nu besluttet, at 2007-08 skal være internationalt polarår.

Det betyder, at alle lande og organisationer, der har aktiviteter i polare områder, vil arbejde på at gennemføre en international indsats, der skal fremme vores forståelse af polerne og deres rolle i det globale system. Når det strækker sig over to år, er det fordi både de arktiske og antarktiske områder skal have en ’sommer’-feltsæson.

Det er ikke første gang, der har været afholdt polarår. Det første fandt sted for 125 år siden i 1882-83. Der deltog 11 lande i 15 forskellige polare ekspeditioner. Det var banebrydende, fordi ekspeditionerne var baseret på et ønske om videnskabelige undersøgelser og ikke med udnyttelse for øje. Det andet polarår i 1932-33 var noget præget af den økonomiske depression, men førte dog til store fremskridt inden for meteorologi, magnetisme, radiobølger og nordlys. Det tredje i 1957-58 var samtidig et internationalt geofysisk år. Det førte til opsendelse af USA’s første satellit, målinger af den antarktiske iskappes tykkelse og opdagelse af Van Allen-bælterne. Det var også baggrunden for oprettelsen af Den Antarktiske Traktat, som gennem samarbejdet mellem 67 nationer og oprettelse af 65 stationer i Antarktis slår fast, at Antarktis ikke skal udnyttes til kommercielle formål.

Man kan så spørge, hvorfor vi skal have et fjerde polarår?

Selv om teknikken og transportmulighederne er ændret drastisk, og selvom polarområderne er undersøgt i mere end 100 år, er der stadig mange, ubesvarede spørgsmål og ukendte sammenhænge at undersøge. På grund af de barske og øde omgivelser i mange områder er den moderne teknologi ikke blevet udbredt til at undersøge omgivelserne i samme grad, som andre steder på Jorden.

I forbindelse med, at vi har erkendt polaregnenes betydning for Jordens klimaforhold, er behovet for viden blevet mere synligt. Det er blevet klart, at de klimaændringer, der forventes at ske i de næste ti år, ikke alene vil betyder ændringer i de polare områder, men også vil påvirke de globale klimasystemer.

Der er derfor behov for mere viden om de bagvedliggende processer og de effekter, klimaændringerne skaber. Det gælder ikke kun på det naturvidenskabelige område. Der er også et øget behov for viden om sociale og samfundsmæssige sammenhænge af betydning for de mennesker, der bor i polare egne.

De tidligere polarår var udelukkende koncentreret om naturvidenskab. Det ny polarår skal omfatte mange discipliner. Desuden skal det ikke kun styrke den videnskabelige indsats, men også omfatte en særlig indsats for at informere om de polare egne og medvirke til at tiltrække nye, unge forskere til polarforskningen.

Forskningen i polare egne er specielt fremmende for internationalt samarbejde, fordi de store omkostninger og besværlige, arbejdsmæssige forhold kalder på koordinering og samarbejde. Visionerne for et internationalt polarår er, at der skal gennemføres en international indsats af koordinerede, polare observationer og analyser, der dækker bipolare aspekter og er tværfaglige. Det skal fremme vores forståelse af polerne og deres rolle i det globale system.

Selvom 2007 kan synes langt væk, er det nødvendigt at starte planlægningen allerede nu. Hvis der skal laves programmer, hvor mange lande deltager og går sammen om brug af store isbrydere og anden logistik, er det nødvendig med langvarige forberedelser.

Der er nedsat en international planlægningsgruppe, som skal sørge for at samle trådene. Forskellige internationale, arktiske organisationer skal inddrages, og i de lande, der ønsker at deltage, skal der nedsættes en national komite. Det er sket i Danmark, hvor Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har oprettet en komite med Dansk Polarcenter som sekretariat.

Jeg håber, at der med dette initiativ er skabt et godt grundlag for at styrke den arktiske forskning i Danmark og Grønland. Det er også værd at diskutere, hvordan et sådant initiativ kan integreres i en dansk og grønlandsk forskningspolitik.

Indhold 4/03

Hanne Petersen er direktør i Dansk Polarcenter.

 

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100