Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Behov for en miljørigtig minedrift

Drømmen om at hente guld, sølv og ædle stene ud af de golde fjelde lever stadigvæk i Grønland og er måske nærmere på at blive til virkelighed end nogen sinde. Men sporene fra tidligere tiders minedrift skræmmer, og miljøet vil lide unødvendigt, hvis man ikke lærer af fortidens synder.

Af Henning Thing
Nyhavns miljø er ikke, hvad det burde være! Fortidens synder på kajen forurener lokalområdet på land og i vand. Nej, det er ikke Københavns kendte havnekvarter, der nu er i Polarfrontens søgelys, men Nyhavn i Nordøstgrønland, som var udskibningshavn for bly og zink brudt i fjeldene ved Mestersvig.
I dag ligger Nyhavn som en spøgelsesby, stille og forladt i den arktiske natur. Men i en kort periode i 1950-60erne blev malmkoncentratet i tonstunge sække transporteret hertil fra minen og siden hen, i den korte sommersæson, videre på pramme ud til et skib med forbindelse til den store verden. Dengang blev der ikke taget specielle hensyn til miljøet, så det skete nu og da, at sækkene gik itu, og at pramladninger kæntrede, så tonsvis af koncentreret bly og zink blev spredt på land og i vand. De ligger der endnu! Og de påvirker stadigvæk miljøet med uønskede mængder af svært nedbrydelige tungmetaller.

Nye miner på vej
Før 1970erne var miljøbeskyttelse en by på Indlandsisen og slet ikke på samfundets dagsorden, hverken i Grønland eller i andre dele af Arktis. Nu er hensynet til miljøet imidlertid blevet et uomgængeligt krav til mineselskaberne. I den forbindelse har forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks og Grønlands Miljøundersøgelse kigget nærmere på, hvordan og hvor meget det gik ud over miljøet ved Grønlands tre store, men nu lukkede miner, siden Grønlands første mine åbnede ved Ivittuut i Sydgrønland for 150 år siden.

Det fortæller de om i rapporten Minedrift og miljø i Grønland, som kommer i kølvandet på, at der de senere år er fundet guld ved Nanortalik i det allersydligste og zink-bly ved Citronen Fjord i det allernordligste, hvilket har pustet nyt liv i drømmen om nye miner, nye arbejdspladser og nye indtægter til Grønland.

Et grundigt, fagligt forarbejde
Det er uundgåeligt at påvirke miljøet på en eller anden måde, når der etableres en mine i Grønland eller et hvilket som helst andet sted. Der skal bygges anlæg, boliger, veje og evt. havn og landingsbane, men det er kendte og gennemprøvede aktiviteter fra byer og bygder. Det særlige ved grønlandsk minedrift er, at den oftest foregår i områder, som i forvejen er meget lidt eller slet ikke påvirket af mennesker. Påvirkningen kan derfor være både markant og tydelig, og i nogle tilfælde vil det også ramme områder, der er specielt vigtige for visse dyrearter, f.eks. kælvningsområder for rensdyr, gydepladser for fisk, yngle- og fældningsområder for fugle.

Mange timers optælling fra fly; lange, ensformige timers observation af dyrene i felten; kolde, tænderklaprende timers prøvetagning fra land, sø, elv, fjord og hav, det er forskernes faglige grundlag for at kunne være med til at beskytte den levende del af den grønlandske natur. Miljørådgivningen baserer sig også på erfaringerne fra tidligere mineraludvinding i Grønland eller sammenlignelige steder og en grundig vurdering af, hvordan og hvorfor det gik galt med malmsækkene i Mestersvig, med tidevandet og tungmetallerne i Ivittuut og med gråbjergsdumpene i Maarmorilik.

Plads til dyrelivet
Det er forskernes bedste bidrag til at bevare miljøet at levere en detaljeret miljøundersøgelse, der afdækker og beskriver et områdes naturlige tilstand og fokuserer på en fremtidig minedrifts sandsynlige påvirkninger af landskab, flora og fauna.

Det er til tider meget komplicerede størrelser at håndtere og forudsige, så der er god brug for at inddrage alle tilgængelige erfaringer fra lignende aktiviteter, bl.a. i Arktis, inden myndighederne kan etablere et regelsæt, som skal følges ved mineralefterforskning eller udvinding i et givet område i Grønland. Reguleringen omfatter bestemmelser for bl.a. feltlejrenes indretning, grave- og sprængningsarbejder, kørsel i terrænet samt transport til og fra området.
Påvirkningen af naturen kan ske på mangfoldige måder, og resultatet er meget afhængig af, hvornår og hvordan dyrene i et område bliver forstyrret. Når f.eks. gæs fælder deres svingfjer og derfor i en periode ikke kan flyve, er de overordentlig sky og reagerer kraftigt på forstyrrelser selv på meget lang afstand. Moskusokser opfattes af mange som langsomme og rolige dyr, som nemt vænner sig til forstyrrelser. Men skinnet bedrager! Moskusoksernes motto er spar på energien! Derfor står de ofte stille og kigger på eller bevæger sig langsomt væk fra en forstyrrelse. Hvis de skulle flygte væk i panik, ville de meget hurtigt blive overophedet pga. deres utroligt isolerende uldlag inderst i pelsen og udsætte sig for et livstruende højt varmestress.

Direkte adgang til data
Forskerne i DMU har, gennem feltarbejde, analyser og eksperimenter i Grønland, skaffet sig en indsigt i dyrearternes adfærd og reaktioner på forstyrrelser, så forskningsresultaterne kan omsættes til brugbar og relevant rådgivning og spændende formidling til både erhvervsliv, myndigheder og almindeligt interesserede borgere.

For at yde den bedst mulige service til alle parter har forskerne i DMU især samlet alle relevante oplysninger om plante- og dyrelivet i en stor database, hvorfra man kan få nem adgang til kort og andre informationer om emner og områder efter eget valg.


©Arktisk Institut

Nye miner kan være på vej i Grønland. Danmarks Miljøundersøgelser har indsamlet viden om, hvordan det gik med de tre første, som nu alle er lukket. Her arbejdes der i Grønlands første mine i Ivittuut, som åbnede for 150 år siden.
Foto: Henning Thing/Polarphotos

Moskusokser på flugt for en helikopter. DMUs forskere har kortlagt dyrenes adfærd og reaktioner på forstyrrelser for at sikre, at en kommende råstofudvinding tager hensyn til dyrelivet.

Læs om tungmetaller i fødekæden

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100