Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Olie under Nordøstgrønlands havis

U. S. Geological Survey har udpeget Nordøstgrønland til at være et af de områder i verden, hvor fremtidens oliereserver skal findes. Beregninger viser, at der kan gemme sig forekomster, der er dobbelt så store som de kendte reserver i Nordsøen. Oliegeologerne i GEUS maner til besindighed.


Kun de færreste forestiller sig i dag, at olieselskaberne om nogle år vil investere gigantiske summer i at transportere deres boregrej til det ufremkommelige og øde Nordøstgrønland og begynde at hente olie op fra de isdækkede havområder ud for 79-fjordsgletscheren. Men det har U.S. Geological Survey vendt op og ned på, efter at de har peget på Nordøstgrønland som et af de steder, hvor fremtidens olieproduktion kan komme til at ligge.

Olie en masse

Den overraskende forudsigelse står sort på hvidt i rapporten World Petroleum Assessment 2000, hvor USGS giver sit bud på, hvordan verdens olieforsyning ser ud de kommende 30 år. Og skal man tro de amerikanske oliegeologer, er der ingen forsyningsmæssige problemer i horisonten. Tværtimod regulerer de deres hidtidige skøn op med 20% til i alt 649 mia. tønder.

Det forudsætter iflg. de amerikanske geologer, at en række nye, potentielle olieområder kan udvikles og inddrages i produktionen, bl.a. fordi den teknologiske udvikling i fremtiden vil gøre nye felter rentable.

I den forbindelse bliver Nordøstgrønland for første gang omtalt, ikke alene som et af fremtidens, nye potentielle olieområder, men som et af de største overhovedet, kun overgået af de forventede ikke-kendte oliereserver i Mellemøsten.

Efter en grundig gennemgang af den eksisterende litteratur og de tilgængelige data om Nordøstgrønland vurderer USGS-folkene, at der gemmer sig 47 mia. tønder olie offshore i Nordøstgrønland. Det svarer i grove træk til det dobbelte af de påviste, tilbageværende oliereserver i Nordsøen.

Samme oprindelse

Nordøstgrønland har i mange år tiltrukket sig oliegeologernes interesse. Forklaringen er, at de geologiske strukturer i havområderne ud for Nordøstgrønland har samme oprindelse som områderne med de olieførende lag i Nordsøen og langs Norges vestkyst.

Oprindelig hang de to områder sammen, men i starten af Tertiærtiden for 55 mio. år siden førte strækninger til, at jordskorpen gik i stykker, og det nordamerikanske kontinent sammen med Grønland pga. kontinentaldriften begyndte at bevæge sig væk fra det europæiske (se figuren).

I dag er der 1500 kilometer mellem de to sokler, men den fælles geologi har selvfølgelig fået forskere og olieselskaber - nu senest oliegeologerne i USGS - til at arbejde med en hypotese om, at der også må gemme sig store olieressourcer i sokkelområdet øst for Grønland.

Nordøstgrønland har også været specielt interessant for geologerne, fordi der langs kysten findes mange hundrede meter høje kystfjelde med blottede, hævede bjergarter, som er identiske med de strukturer, som findes under havisen og i Nordsøen (se figuren). Det har givet en nem og billig adgang til at supplere de seismiske undersøgelser med boringer på landjorden og har tiltrukket geologer, som har brugt Grønland til analoge studier i deres jagt efter olie i Nordsøen og under Barentsshelfen.

Måske for sent

GEUS (Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse) har allerede haft besøg af en repræsentant fra USGS, som har fremlagt og diskuteret rapporten med danske oliegeologer. Vicedirektør Kai Sørensen og statsgeolog Flemming Getreuer Christiansen fra GEUS er enige med USGS grundlæggende vurderinger, men har også forbehold.

- Forudsigelserne om olieforekomsterne i Nordøstgrønland hviler på et solidt, fagligt forarbejde, siger Flemming G. Christiansen, men de amerikanske geologer har ikke haft adgang til fortrolige data som f.eks. olieselskabernes seismiske data fra KANUMAS-projektet i første halvdel af 90erne.

Flemming G. Christiansen advarer også mod fristelsen til at drage den forhastede slutning, at når der er olie i Nordsøen, så må der også være det i den nordgrønlandske sokkel, som består af de samme geologiske strukturer.

- Forskellen er, at der ikke er sket den samme landhævning i Nordsøen som i Nordøstgrønland. Under en hævning er der nemlig fare for, at gassen presser olielommerne ned under lukningen på strukturerne, så olien siver ud i omkringliggende lag og evt. op til havoverfladen. Hvis det er sket, risikerer vi, at der måske har været store oliemængder, men at vi er kommet for sent.

Fast grund under fødderne

De nye beregninger fra USGS betyder ikke, at GEUS de nærmeste år vil kaste mange nye ressourcer ind i oliekortlægningen i Nordøstgrønland. Vestgrønland vil - også efter den tørre boring i Fylla-området denne sommer - være det højest prioriterede område, lyder det fra GEUS vicedirektør Kai Sørensen.

- En udnyttelse af eventuelle olieforekomster i Nordøstgrønland må ligge nogle år ud i fremtiden, ikke mindst fordi det kræver en teknologisk udvikling, som gør det muligt at hente olien op fra store, isdækkede havdybder, siger Kai Sørensen. Men der er ikke tvivl om, at en forudsætning for en fremtidig udnyttelse er, at vi får gennemført nogle boringer ned i havbunden, som mere konkret kan vise, hvad der gemmer sig.

Der bliver tale om meget omkostningskrævende boringer, fordi det er nødvendigt med assistance fra specialudstyrede isbrydere. Men der ligger måske en genvej via de nye Tobias Øer, som for et par år siden blev opdaget 80 kilometer øst for 79-gletscheren.

- Tobias Øer er ikke i første omgang interessante, fordi vi forestiller os, at man kan placere en olieboreplatform oven på dem. Men hvis vi kan opstille vores mere simple boreudstyr, kan det vise sig at være en nem måde at få foretaget boreprøver, som kan give uvurderlig ny viden om de geologiske strukturer i den østgrønlandske sokkel, siger Kai Sørensen.

De logistiske vanskeligheder i området blev denne sommer imidlertid endnu engang sat i relief, da inspektionsskibet Vædderen på grund af issituationen og dårligt vejr måtte opgive et forsøg på at nå frem til øerne. GEUS mangler derfor stadig de nødvendige informationer, som kan fortælle, om det i fremtiden vil være muligt at bruge øerne som udgangpunkt for kommende boringer.

Indhold 4/00

 

Foto: GEUS

 

Grafik: Irene Seiten


Pressemateriale:

Pressemeddelelse

Pressebilleder

Grafik: GEUS

Geologien bag olien i Nordøstgrønland


Kontakt:
Flemming Getreuer Christiansen,
GEUS, tlf. 38 14 27 27,

Links:

U.S. Geological Survey

GEUS

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100