Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Pressemeddelelse fra Dansk Polarcenter Naturkatastrofe i Disko Bugt

Et kolossalt stenskred på Paatuut-fjeldet i den nordvestlige del af Nuussuaq-halvøen skabte i sidste uge en enorm flodbølge i Disko Bugt, skriver Dansk Polarcenter på sin hjemmeside. Først nu foreligger der billeder fra det vanskeligt tilgængelige område, som har skabt klarhed over, hvad der skete.

Den lille bygd Saqqaq blev sidst på eftermiddagen igennem tre kvarter gentagne gange ramt af op til 6 meter høje bølger, som slog joller og speedbåde til pindebrænde. Værst gik det ud over den nedlagte mineby Qullissat, som blev ramt af en 15 meter høj flodbølge, der skyllede 150 meter ind over land, fjernede alle huse, der stod i vejen, og væltede en stor kran i havet. Selv Ilulissat, som ligger 150 kilometer fra stenskredet, blev efter en time ramt af en to meter høj bølge.

På mirakuløs vis kom ingen mennesker til skade.

Politiet i Ilulissat har overfløjet området og ved hjælp af helikopterens højdemåler konstateret, at skredet startede i 1300 meters højde og er synligt 300 meter ud i havet. De kunne også se, at flodbølgen havde vasket sneen væk fra fjeldsiden i op til 50 meters højde.

Blandt forskere på Geografisk Institut og Geologisk Museum har det været usikkerhed om årsagerne til naturkatastrofen, og der har været rygter om både vulkanudbrud og eksplosioner. Men efter at den videnskabelige leder på Arktisk Station, Christoffer Schander, har besøgt stedet, slår forskerne fast, at årsagen er et enormt stenskred, som har sat en kædereaktion i gang.

Christoffer Schander besøgte Paatuut-fjeldet en uge efter skredet og rapporterer ligesom andre om røgudvikling i området.

Forskerne siger, at fjelde kan komme i brand, fordi de indeholder en krudtlignende blanding af svovl og fosfor, som antændes ved relativt lave temperaturer. Hvis forbrændingen af svovl og fosfor varer længe nok, kan der opstå temperaturer, hvor selve kullagene begynder at brænde, og i disse tilfælde kan brandene vare i flere årtier.

 

Tilbage til artikel

 
Nærmere oplysninger kan fås hos:



Tlf.: 3288 0110
Mobil: 2349 0645

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100