Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt

Tirsdag den 21. november kl. tre om eftermiddagen åndede alt fred og idyl i bygden Saqqaq i den nordlige del af Disko Bugten. Et par fangere var netop kommet i havn med jollen fuld af hellefisk, og folk stod og snakkede foran butikken på havnen. En time efter var alt kaos.

Af Morten Rasch

Længere mod nordvest på halvøen Nuussuaq, ved fjeldet Paatuut, 40 kilometer fra Saqqaq, var stilheden allerede blevet brudt. Fjeldet var begyndt at give lyd fra sig. Store sten rullede ned over fjeldsiden, og det knagede og bragede, som om det var tordenvejr. Så med ét løsnede fjeldsiden sig, og en strøm af mudder og sten begyndte først roligt og siden med stor hast at vælte ned over fjeldsiden fra ca. 1300 meters højde. Klokken cirka halv fire om eftermiddagen nåede sten- og mudderlavinen havet. Mudder, sten og blokke væltede ud i vandet, og dannede i løbet af den næste halve time en halvø, som stak ca. 300 meter ud fra kystlinien. Efterhånden som mudderet væltede ud i havet dannedes meget store bølger. Det var disse bølger, som kl. 15:50 forstyrrede roen i Saqqaq.

Store ødelæggelser

Fangeren Henrik Lund Andersen fra Saqqaq fortæller: - Bølgerne kom i grupper af tre til fire med et par minutters mellemrum mellem hver. De var tre til seks meter høje og væltede ind over stranden og de lavestliggende dele af byen. Alt var kaos. Hunde, som stod i deres lænker tæt på stranden, lå pludselig under vand. Joller og speedbåde blev kastet op på land og slået til pindebrænde. Det hele varede ca. tre kvarter. Herefter kunne vi konstatere, at ca. 10 både var havareret, men at ingen mennesker eller hunde var kommet alvorligt til skade.

Saqqaq slap ligesom nabobygden Qeqertaq nådigt fra flodbølgen. Begge bygder ligger godt beskyttet mod bølger fra nordvest. I den nedlagte mineby Qullissat på nordkysten af øen Disko, som frem til nedlæggelsen i begyndelsen af 1970'erne husede 1400 mennesker, var de materielle skader meget større.

Flodbølgen var ca. 15 meter høj, da den ramte byen. Den skyllede ind over stranden og videre 150 meter ind over land. Alle huse, som stod i vejen, blev skyllet bort, og på havnen væltede en stor kran i havet. Heldigvis var der ingen mennesker i byen.

Politiet i Ilulissat fløj med helikopter over byen dagen efter, og ifølge politiassistent Jan Jacobsen ville flodbølgen helt sikkert have kostet menneskeliv, hvis Qullissat stadig havde været beboet. En tilsvarende, men meget mindre flodbølge i 1953, kostede tre menneskeliv i Qullissat.

Politiet besøgte også med helikopter fjeldet Paatuut, stedet hvor skredet fandt sted. Jan Jacobsen beretter:

- Vi kunne ved hjælp af helikopterens højdemåler konstatere, at skredet var startet i 1300 meters højde, og at den højeste af flodbølgerne ved Paatuut havde været halvtreds meter høj. Flodbølgens højde var tydeligt markeret, da alt sne var vasket bort på de nederste 50 meter af fjeldsiden.

De sidste vidnesbyrd om bølgen stammer fra Ilulissat, 150 km fra skredet, hvor den ramte havneindløbet med en højde på ca. 2 meter kl. 16:30. Herefter var der igen fred og ro i Disko Bugt.

De sværtede fjelde

Der har været meldinger om røgudvikling fra fjeldet omkring skredet. Da politiet fra Ilulissat fløj over området dagen efter skredet observerede de damp eller røg fra området. Denne observation er bekræftet af fangeren Henrik Lund Andersen fra Saqqaq, som dels besøgte området dagen efter skredet og igen to dage efter. Han udtaler:

- Da jeg besøgte området om onsdagen var der røg eller dampudvikling fra fjeldet. Røgen var forsvundet, da jeg besøgte stedet igen om fredagen.

Videnskabelig leder Christoffer Schander fra Arktisk Station i Qeqertarsuaq besøgte stedet præcis en uge efter skredet. Han fortæller:

- Da vi kom til stedet, var der ingen røg, men i løbet af de to timer, vi opholdt os ved Paatuut, opstod der egentlig røgudvikling. I området omkring skredet føltes luften varmere end den omgivende luft.

Disse observationer vækker interesse i forskerkredse, da der tidligere og senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter:

- De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde.

Når fjeldene kan brænde skyldes det, at kullagene i fjeldene indeholder en krudtlignende blanding af svovl og fosfor, som antændes ved relativt lave temperaturen. Hvis forbrændingen af svovl og fosfor varer længe nok, kan der opstå temperaturer, hvor selve kullagene begynder at brænde. I disse tilfælde kan brandene vare i flere årtier.

Indhold 4/0


DPC's Pressemeddelse

Hvad skete der på Nuussuaq?


© Christoffer Schander

Ved kystlinien står skredets front som en ca. 15 meter høj klint.


© Jan Ø. Jacobsen

Skredet lagde sig ud over fjeldsiden som en stor grødagtig masse bestående af store blokke, sten og mudder.


I den nu nedlagte mineby Qullissat på nordkysten af øen Disko nåede den ca. 15 meter høje bølge 150 meter ind i land. Ødelæggelserne var meget store, og mange huse blev skyllet i havet.

Se flere billeder her

Verdens største bølge
Bølgen på 50 meters højde ved Paatuut er en stor bølge men absolut ikke den største i verden i nyere tid. Den 10. juni 1958 ramte en 516 meter høj bølge Lituya Bay i Alaska. Bølgen var forårsaget af en stor klippe, som rev sig løs og faldt i havet i forbindelse med et jordskælv.

Ønskes yderligere oplysninger i forbindelse med stenskredet kontakt da:



Tlf.: 3288 0110
Mobil tlf.: 2349 0645

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100