Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Turisme med et lokalt ansigt

Måske kan turismen redde nogle af de grønlandske bygder fra total affolkning. I Rodebay nord for Ilulissat satser man på en bæredygtig turisme, som søger at bevare fisker- og fangersamfundets særpræg og inddrage lokalbefolkningen.

Af

Var vi kommet til Rodebay en uges tid før, havde fangerne været i gang med at partere en stor finhval på de flade klipper øst for bygden. Nu er der kun de blodige spor tilbage, men nok til at gøre forståeligt, hvorfor hollandske hvalfangere i 1600-tallet gav den lille bygd 18 km nord for Ilulissat navnet Roo Baj - den røde bugt.

Fra fisk til turister
Hvalresterne på klipperne ligger også som et trist memento over det tidligere så levende samfund. Godt og vel 40 sjæle er der tilbage. For 20 år siden var de 200. Og i de kombinerede skole- og kirkelokaler sidder kun fem poder i dag bøjet over bøgerne. Rodebayerne fisker stadig, men Royal Greenlands lille fabrik lukkede helt i 1996, og selvom den på det tidspunkt kun arbejdede i februar og marts, var det et slag for et lille samfund.

Skal Rodebay undgå at forbløde helt som samfund, er det ved at være i ellevte time. Og som mange andre steder i Grønland er nysgerrige turister måske den eneste, realistiske redning. I hvert fald er flere af KNI's forladte og forsømte bygninger de senere år blevet repareret og ombygget. Den gamle butik, bødkerværkstedet og pakhuset er blevet indrettet som vandrerhjem med plads til 25 gæster. Og i 1998 blev der i den tidligere lagerbygning åbnet en hyggelig restaurant, som byder på lækkerier tilberedt af bl.a. råvarer købt hos Rodebays fangere og fiskere.

De lokale skal med
Vandrerhjemmet og restauranten bliver drevet af Uta og Ingo Wolff, som stammer fra Thüringen i det tidligere DDR, hvor de i mange år havde en udflugtsrestaurant. De gik i 90'ernes start med planer om at emigrere til Australien, men en vandreferie i Grønland fik dem til at ændre deres planer fuldstændig. De lod termometeret falde mindst 50 grader og endte med at bosætte sig i Rodebay.

Men kvinden bag turistaktiviteterne i Rodebay er Elke Meissner, som siden 1976 har arbejdet som turoperatør i Grønland og i dag sammen med sin mand driver firmaet Greenland Tours Elke Meissner i Ilulissat midt i Grønlands turistmekka. Siden 1994 har hun haft sin gang i Rodebay sammen med turister, så hun kender det lille samfund og rodebayerne ud og ind. Turisme er ikke nok, mener hun. Der er brug for en bæredygtig turisme:

- Hvis Rodebay skal overleve, kan turismen være en løsning. Men det kræver, at lokalbefolkningen bliver en del af arbejdet, for kommer der ikke indtægter og aktiviteter lokalt, vil affolkningen fortsætte til den bitre ende.

For Elke Meissner er en vellykket turisme også på andre måder det samme som en bæredygtig turisme, hvor lokalbefolkningen tager del. Hun mener ikke, at man som turoperatør skal satse på såkaldte gloturister, som med fingeren på udløserknappen sniger sig rundt mellem husene. Det eneste man får ud af det er, at de lokale trækker gardinerne for, og at bygden ligger øde hen, så længe turisterne er der.

- Det er også af den grund ekstremt vigtigt, at lokalbefolkningen bliver inddraget, så de er klar over, hvad der sker, siger Elke Meissner. At de bliver taget med på råd, at de kommer til at se på turister som 'vores turister', som 'de rigtige turister' i modsætning til gloturisterne.
- Desuden gør vi meget ud af at fortælle turisterne om bygdebefolkningens dagligdag og levemåde. Turisme bør altid være en formidling mellem kulturer.

Hensynsfuld krydstogtturisme
Problemerne opstår ofte i forbindelse med krydstogtskibene, hvor der pludselig læsses flere hundrede turister i land, som oversvømmer et lille lokalsamfund en time eller to. Elke Meissner har ikke noget imod krydstogtturismen som sådan, hvis blot den er hensynsfuld:

- Vi har haft besøg af det russiske skib Dranytsin, som kun har 70 passagerer ombord. Når de kommer til Rodebay og går i land, bliver det med en lokal guide, og lokalbefolkningen er inddraget på forhånd. Jeg vil ikke have, at bygdens beboere bliver behandlet som aber i et bur.
I Rodebay er lokalbefolkningen ikke blot inddraget ved at sejle med turister, arrangere hundeslædeture og levere råvarerne til restauranten og turisterne i vandrerhjemmet. De lejer også værelser ud og arrangerer kaffemik.

- Vi har mange aktive turister, som interesserer sig for natur og kultur, og for hvem turens store oplevelse er at få kontakt med de lokale beboere. Så de gæster, som bliver i Rodebay i nogle dage, føler sig meget hurtigt hjemme, og mange af dem kommer igen.

Outfitterne kommer
Det, der foregår i Rodebay, er blandt turistfolk kendt under navnet 'outfitter-turisme', hvilket på godt dansk blot betyder, at de lokale står for eller tager del i turistarbejdet.

I Rodebay har Elke Meissner i flere år haft et tæt samarbejde med Lars Fleischer, som er fisker. Han har af og til turister med på tur og overvejede en overgang at bygge båden om og gå over til udelukkende at sejle med turister.

- Men jeg lod være, for det er for lidt kun at tjene penge 3-4 måneder om året, og jeg var heller ikke sikker på, om der kom turister nok.

Lars Fleischer har også en finger med i den systue, som Elke Meissner har taget initiativ til. Det lykkedes i 1998 at få fat i nogle gamle industrisymaskiner, og fire af bygdens kvinder er gået sammen om at sy vanter, hjemmesko og pandebånd, som kan sælges til turisterne i Rodebay og i turistbutikkerne i Ilulissat. Og selvom der i dag kan mangle lidt af den iværksætterånd, som er nødvendig for at gøre det til en virkelig stabil forretning, så mener Elke Meissner og Lars Fleischer, at det på længere sigt kan give gode indtægter til bygden.
Så ideen med en turisme med et lokalt ansigt ser ud til at have en fremtid. Men der er problemer, som skal overvindes. De lokale beboere er f.eks. ikke så gode til dansk og taler slet ikke engelsk. Og ind imellem kniber det også med at forstå, hvad det er turisterne egentlig forventer sig.

Satser man på en bæredygtig, lokal turisme er der brug for en god blanding af initiativ og tålmodighed.

Indhold 4/1999
 
Fotos: Elke Meissner


I Rodebay har den gamle butik, bødkerværkstedet og pakhuset fået en fremtid i det lokale turistprojekt. Lagerbygningen bærer stadig påmalingen H8, som stammer fra 2. verdenskrig, hvor amerikanerne forsynede de grønlandske byer og bygder fra luften. Ifølge en velunderrettet kilde gjaldt regulativet om at opbevare gul maling og vedligeholde H8-markeringen helt frem til 1991.
 



 
Grafik: Irene Seiten
 

Læs også:
Officielle outfittere
 
Links:

Greenland Tours Elke Meissner

Greenland Tourism

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100