Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Et fingeraftryk på historien

En mikroskopisk askepartikel fra Indlandsisen kan vælte kronologien i Ægæerområdets og Egyptens historie. Iskerneforskeren Claus Hammer har længe ment, at vulkanudbruddet på den græske ø Santorini fandt sted så tidligt som 1650 f.kr. Meget tyder på, at han nu er tæt på at føre det endelige bevis, og det vil rykke den historiske kronologi med op til 150 år og sende arkæologer og historikere på overarbejde.

Af Poul-Erik Philbert

Glaciologen Claus Hammer tilbragte en urolig togrejse hjem fra Wien i maj 1998. Han havde været til en konference om vulkanudbruddet på Santorini og havde fortalt, at udbruddet ifølge iskerner fra den danske GRIP-boring på Indlandsisen kunne dateres til 1645 f. Kr. Men en amerikansk forsker havde sammenlignet askepartikler i iskernen fra den amerikanske GISP2-boring med asken på Santorini og mente ikke, at det var det rigtige udbrud, Hammer havde fundet. Asken stammede fra en lokal vulkan i Alaska, lød amerikanerens konklusion.

Det havde lukket munden på den mangeårige leder af de danske iskerneboringer. Han var netop sammen med professor Gero Kurat fra Det Naturhistoriske Museum i Wien gået i gang med at analysere mikropartikler fra GRIP-kernen for at finde vulkansk aske i isen med en sammensætning, som en gang for alle kunne bevise teorien om, at udbruddet på Santorini fandt sted i 1645 f.Kr.

- Jeg havde ikke originalkurverne fra den amerikanske boring og kunne derfor ikke forsvare mig i første omgang, fortæller Claus Hammer. Men jo mere jeg grublede over problemet, jo mere voksede fornemmelsen af, at der måtte være noget galt med den amerikanske kerne lige netop i den del, hvor udbruddet på Santorini skulle ligge.

En omstridt datering
Man skal ikke undre sig over, at en glaciolog med Indlandsisen som arbejdsmark bliver inviteret til at deltage i et seminar om antikkens arkæologi. For iskerneforskerne er efter alt at dømme de eneste, som kan give et præcist svar på, hvornår vulkanen på Santorini i et gigantisk udbrud spyede ca. 30 km3 aske og lava ud og sendte et par hundrede millioner tons svovlsyre 20-30 kilometer op i stratosfæren.

Dateringen af Santorini-udbruddet har i mange år givet anledning til hidsige diskussioner blandt arkæologer og historikere. Ikke mindst siden Claus Hammer og hans kolleger i en artikel i tidsskriftet Nature i 1987 daterede udbruddet til 1645 f.Kr. og i princippet flyttede det 150 år tilbage i kronologien.

Det er ikke årstallet i sig selv, der bringer sindene i kog. Men udbruddet er et vigtigt referencepunkt, når forskerne skal lægge det kronologiske puslespil for Ægæerområdets og Egyptens historie omkring 1500 f. Kr. Så flytter man Santorini-brikken 150 år, vil det brede sig som ringe i vandet, og et møjsommeligt opbygget net af dateringer bryde sammen.
Svaret ligger gemt i de iskerner, som danske forskere har boret op af Indlandsisen gennem 1980'erne og 90'erne. Historiens store vulkanudbrud har sendt flere hundrede millioner tons svovlsyre op i stratosfæren og har efterladt kemiske spor i isen, som kan dateres meget præcist.

Men svovlsyresporet er ikke nok til at vælte arkæologernes kronologi. Det kan i princippet stamme fra et andet vulkanudbrud. Og det var lige netop den konklusion de amerikanske glaciologer nåede frem til, da de havde gennemført den ultimative test: en sammenligning af askepartikler fra iskernen med askerester fra Santorini.

Tæt på det endelige bevis
Så da Claus Hammer var tilbage i København efter konferencen i Wien, kastede han sig straks over dataserierne fra den amerikanske GISP2- og den danske GRIP-boring. Det bekræftede hans mistanke om, at den amerikanske iskerne ikke havde et ordentligt signal fra udbruddet på Santorini:

- Amerikanerne havde ret i, at deres aske ikke stammede fra Santorini. Men heldigvis for os viste det sig, at det ikke var Santorini, de havde undersøgt, men et andet, lokalt vulkanudbrud. Deres iskerne var beskadiget i den del, hvor sporene fra Santorini-udbruddet i 1645 f.Kr. skulle have være. Så vi besluttede at gå videre med analyserne af mikropartikler i isen for at se, om vi kunne finde vulkansk aske fra Santorini.

Det er et kæmpearbejde at finde askepartikler i isen, for det er meget lidt aske, som når frem til Indlandsisen fra selv et stort udbrud i Det Ægæiske Hav. Desuden er det kun meget, meget fine partikler, som kan svæve så langt, så det er askestykker på omkring 0,001-0,005 mm, forskerne leder efter i deres elektronmikroskoper.

- Men skal vi overbevise historikerne og arkæologerne, er det møjsommelige arbejde med at undersøge tusindvis af bittesmå partikler den eneste farbare vej, siger Claus Hammer. Askesporene fungerer som et slags fingeraftryk, som man kan sammenligne med asken fra vulkanudbruddet. Først når vi med sikkerhed kan sige, at asken fra iskernen passer med asken fra Santorini, kan vi få anerkendt vores datering af udbruddet til 1645 f.Kr.
Efter mere end et års pillearbejde er analyserne nu så langt fremme, at Claus Hammer og Gero Kurat er tæt på at have det endelige bevis.

- Det ser godt ud, for vi har fundet aske med den samme kemiske sammensætning som på Santorini, men vi mangler stadig nogle undersøgelser af glaspartiklerne i isen, før vi kan være helt sikre.

På overarbejde
Den dag Hammer og Kurat præsenterer det endelige bevis, vil det give genlyd blandt arkæologer og historikere. Ganske vist har de taget glaciologernes datering alvorligt, men på den anden side har tvivlen gjort, at de har kunnet udskyde arbejdet med at revidere kronologien.

- Kommer det endelige bevis fra iskernefolkene, vil det være en spand koldt vand i hovedet på de arkæologer, som beskæftiger sig med den ægæiske forhistorie, siger arkæolog Birgitta Hallager, Århus Universitet. Så er ventetiden forbi, og vi må i gang med det omfattende arbejde med at gennemgå hele det kronologiske puslespil i Egyptens og Ægæerområdets historie med keramikken fra Santorini som referencepunkt og år 1645 f.Kr. som kronologisk fikspunkt.
Også vores egen historie vil mærke bølgeskvulpene fra en omdatering af Santorini-udbruddet, for den europæiske bronzealderkronologi er i vid udstrækning hægtet op på det omstridte vulkanudbrud.

Claus Hammer har allerede et nyt vulkanudbrud i kikkerten. Han har fundet et signal i iskernen år 79 e.Kr. Hvis det er Vesuv-udbruddet, som begravede Pompeji og Herculanum, burde svovlsyreregnen egentlig først være nået frem til Indlandsisen år 80. Men en fejlmargin på 1 år ser ikke ud til at slå professoren ud. Om det virkelig er Vesuv, vil en askepartikel sikkert afsløre for os engang i fremtiden.

Indhold 4/1999

Foto: Geofysisk Afd.
Læs også:

Vulkanspor i isen

Pressemeddelelse: Askepartikel vælter historieskrivningen

Et koldt arkiv over vulkaner


Links:

Volcano World

Santorini


Kontakt:

Geofysisk Afdeling, Niels Bohr Instituttet

 
Kort

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100