Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Den dag verden forsvandt i vand

Hvad sker der, når et stort meteor rammer Jorden? Geologer vil næste sommer bladre i den geologiske historiebog i aflejringerne på Kilen i Nordgrønland, hvor gigantiske bølger fra et meteornedslag engang for meget længe siden pludselig skyllede ind over kysten.

Af Poul-Erik Philbert
Kysten ved Kilen i det nordlige Grønland blev en dag for 142 mio. år siden ramt af en voldsom flodbølge, som vendte op og ned på havbunden, fejede store områder af sumpplanter med sig og flåede store koglepalmer og bregnetræer op med rode.
Årsagen var et meteor med en diameter på 1,5 km, som få minutter tidligere med 40.000 km i timen var hamret ned i det nuværende Barentshavet 400 km fra Kilen. Ved sammenstødet sprængte meteoret et krater i havbunden på 30 km i diameter, temperaturerne steg voldsomt, gigantiske dampskyer væltede op, og klippeblokke og sten blev slynget ud fra nedslagsstedet. Chokbølgen fra sammenstødet satte sig spor helt ned i 5 km dybde, og flod- og trykbølgen bredte sig i alle retninger og ramte kyststrækninger flere hundrede km borte.

Spor efter nedslaget?
Sådan er det sandsynligvis foregået, mener en gruppe danske og norske geologer, som sommeren 1998 tager til Kilen for at undersøge, om de kan finde spor efter meteornedslaget i Barentshavet.

Eckart Håkansson fra Geologisk Institut på Københavns Universitet ved ikke på forhånd, om det vil være muligt, men han ved fra tidligere feltbesøg ved Kilen, at der findes aflejringer fra den periode, hvor meteoret ramte Jorden. Geologerne vil gå på jagt i disse lag og søge efter afvigelser fra de forventede aflejringer. Finder de det, kan der være tale om spor, som meteoret har sat sig, og som kan give helt ny viden om, hvordan et meteornedslag i havet påvirker aflejringsmiljøet.

Geologerne famler sig delvis frem i blinde, for det er ikke så forfærdelig meget, man i dag ved om meteornedslag i havet. 90% af alle kendte meteornedslag er på landjorden, og det er meget få steder, man som her kender både nedslagsstedet og en nærliggende kyst, som højst sandsynligt er blevet påvirket.

Indefra eller udefra?
Meteorets nedslagssted - Mjølner-krateret - blev fundet ved en tilfældighed under kommercielle, seismiske undersøgelser, som afslørede uregelmæssigheder i havbunden.

Geofysikere fra Oslo Universitet undersøgte sagen, og boringer i havbunden viste, at uregelmæssighederne lå i nogle 142 mio. år gamle aflejringer fra Nederste Kridt.
To forhold overbeviste i sidste ende geologerne om, at der var tale om et meteornedslag. Der var mange kvartskorn med chokstrukturer, der normalt opstår under ekstremt højt tryk, og som man kender fra meteornedslag og fra f.eks. atomprøvesprængninger. Og der var iridium, som er et stof, der sjældent findes i jordskorpen, og som enten kommer fra dybe vulkanudbrud eller bliver bragt hertil fra rummet med et meteor.

Et ubehageligt sted
Geologerne tager af sted i august 1998 til det, Eckart Håkansson kalder et "ubehageligt sted", hvor der er for pløret og snefyldt før august og for mørkt fra slutningen af august til, at man kan arbejde.

Så måske vil de i det stille forbande, at Nordgrønland i løbet af de 142 mio. år, der er gået siden meteornedslaget, på grund af de drivende kontinentplader har bevæget sig fra et behageligt, subtropisk klima til den nuværende mere ugæstfrie placering
.

Indhold 4/97

Grafik: Rie Jerichow


Kontaktperson:

Geologisk Institut
tlf. 35 32 24 71

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100