Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Polarisens naturlige variationer

En historisk undersøgelse af polarisens udbredelse viser, at den aktuelle udtynding af isen i Polhavet ikke er noget nyt fænomen.

Af
Det var fundet i 1884 af et par olieskindsbukser i drivisen ud for Qaqortoq i Sydgrønland, som gav forskerne det første fingerpeg om havisens bevægelser i Polhavet. Bukserne stammede fra det amerikanske marineskib Jeanette, som tre år tidligere var blevet knust i ismasserne under et forsøg på via Beringstrædet at nå frem til Nordpolen. Besætningen reddede sig i land på De Nysibiriske Øer, men et par bukser røg i vandet og begyndte den lange tur til Sydvestgrønland.

Bukserne gav anledning til et videnskabeligt paradigmeskift. Fremtrædende forskere havde hidtil ment, at der fandtes et isfrit hav ved Nordpolen. Denne teori blev nu kasseret, og i stedet trådte en dæmrende forståelse af polarisens virkelige bevægelsesmønstre.

En indirekte måling
Der er en direkte linje fra fundet af olieskindsbukserne til den metode, som klimaforskerne Torben Schmith og Carsten Hansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har anvendt i en analyse af havisens udbredelse i Polhavet de seneste 200 år.

Vi ved i dag, at 90% af overskudsisen fra Polhavet finder vej ned gennem Fram-strædet, videre langs Grønlands østkyst, rundt om sydspidsen og op langs vestkysten, og at det var den rute, olieskindsbukserne havde taget. Det er store mængder is, som tager denne tur, i gennemsnit en 3000-4000 kubikkilometer årligt, nok til at dække Danmark med et 100 meter tykt lag is.

Der findes imidlertid kun sikre direkte målinger af ismængden for de seneste 30 år. Men da vi fra nye beregninger kender forholdet mellem den mængde is, der bevæger sig gennem Framstrædet, og ismængderne langs Grønlands vestkyst, kan det sidste bruges som et indirekte mål for Polhavets isproduktion tilbage i tiden.

De to forskere har derfor undersøgt den historiske udbredelse af is langs den sydlige vestkyst i Grønland, som vi har gode efterretninger om fra bl.a. de iskort, som DMI’s istjeneste siden 1893 har udarbejdet ud fra indberetninger fra f.eks. lokale havnefogeder og skibe. Før 1893 har forskerne hentet oplysninger fra logbøger primært fra Kongelige Grønlandske Handels besejling af bygderne.

En naturlig variation
Den historiske undersøgelse viser, at istransporten fra Polhavet har varieret kraftigt siden 1820.

- Der er en tendens til, at perioder med øgende og aftagende ismængder har afløst hinanden regelmæssigt, siger Torben Schmith. Fra 1860’erne til slutningen af 1800-tallet tog isen til for så at aftage igen frem til 1940’erne. Siden stiger ismængden frem til omkring 1970, hvorefter vi oplever den reduktion, som satellitobservationerne har registreret de seneste årtier.

Selvom Torben Schmith mener, at den naturlige variation i klimasystemet er med til at udløse den aktuelle reduktion af isen, advarer han imod at tro, at det nødvendigvis er hele forklaringen:

- Det er min opfattelse, at udtyndingen af isen i Polhavet både er et resultat af naturlige svingninger i isens udbredelse og af drivhuseffekten. Det er umuligt at sætte et nøjagtigt tal på, hvor meget der skyldes det ene og det andet, men mit bedste gæt er, at det er halvt af hver.

Det vil derfor også være forhastet, at drage den konklusion, at vi efter nogle årtier med reducerede ismasser i fremtiden vil opleve en tiltagende mængde is i Polhavet. Den menneskeskabte påvirkning af klimaet kan gribe forstyrrende ind i de naturlige variationer i isproduktionen.

Indhold 3/03


Overskudsisen fra Polhavet bevæger sig gennem Fram-strædet, ned langs Østgrønlands kyst, rundt om Kap Farvel og op langs vestkysten.

Kontakt: , DMI,
tlf. 39 15 74 44

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100