Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Et ensomt hus på en skibskirkegård

Alabama-hytten, som 1910 blev rejst på Shannon Ø i Nordøstgrønland af vragresterne fra ekspeditionsskibet Alabama, har haft besøg af en gruppe krydstogtturister. De fandt den historiske hytte i en sørgelig forfatning.

Af Janni Andreassen
Vi er på vej mod Shannon Ø i Nordøstgrønland. Målet er Alabama-Ekspeditionens hytte, hvor chefen Ejnar Mikkelsen og ekspeditionskammeraten Iver Iversen fristede tilværelsen på en stenet forstrand fra 1910-1912 efter en slæderejse mod nord for at søge efterretninger om de tre omkomne fra Danmark-Ekspeditionen, Mylius-Erichsen, Høgh Hagen og Brønlund.

Et tag i modlys
Hytten har været besøgt af Sirius om vinteren, hvor forstranden har været dækket af sne, og hytten godt fyldt op.

Nu kom vi – en flok krydstogtturister med Albatros Travel – dampende på fladt vand i høj sol, som var det Øresund en sommerdag.

Storisen var lykkeligt passeret et par dage forinden. Det tog 12 timer.

Fra gamle Sirius-folk vidste vi, at Alabama-hytten kan være svær at se fra søsiden på grund af store sten, hvis man som vi kom fra nord. Koordinaterne havde vi – 75 grader 17 minutter nord og 17 grader 51 minutter vest. Og store sten var der nok af. Men alligevel var der én, der spottede noget. En bid af et tag, der skinnede i modlyset.
Gummibådene kom i vandet. Vi rundede et lille næs. Og der lå den, hytten, der blev bygget af Mikkelsen og Iversens fem kammerater, da det stod klart, at ekspeditionsskibet Alabamas møde med isen havde været fatalt.

Et fremskredent forfald
Hele forstranden er én stor skibskirkegård. De har haft god tid til at bjærge, hvad de havde brug for. Mast, bom, ror, skylight, sejl, køkkenudstyr og spisegrej i blå og gul emalje. Det tykke, røde glas fra bagbordslanternen. Tøndebånd i massevis, stavene har de brændt i hyttens komfur. En hvid masse viste sig at være en bog på dansk om en kvinde, der går tur i parken med paraply. Lidt til de lange vinteraftener.

En rustbunke af konservesdåser med og uden indhold.

Hyttedøren er revet af og pist væk. Det er vinduerne også. Af tagpappet, der har været slået på tag og ydervægge, er der kun stumper tilbage.

Komfuret står på sin plads i stuen, hvor der er bord og fast bænk.

Den ene overkøje er ved at falde ned i underkøjen. Taget har det heller ikke for godt.
Men alligevel har den klaret at stå oprejst i snart 100 år, solidt bygget, som den har været. Og lagt i det eneste hjørne, der giver en smule læ fra nord, øst og vest.
Da Mikkelsen og Iversen kom til stedet i november 1910 fra Danmark Fjord, anede de ikke, at kammeraterne var undsat og sejlet hjem af en nordmand. I stedet for et skib lå der et hus. Et sommerhus, et vinterhus. Et ensomt hus.

Vi tog en GPS midt på stuegulvet. Hvis nogen skulle komme forbi er den nøjagtige position: 75° 17’11,3” N og 17° 50’28,5” V. Det er os, der husmoderligt har samlet køkkengrejet sammen i hjørnet uden for hytten - af én eller anden grund.

Indhold 3/03


Foto: Janni Andreassen

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100