Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

På talefod med fremtiden

Kun hver fjerde grønlandske studerende taler grønlandsk, og det giver problemer i forhold til Hjemmestyrets sprogpolitik, siger den ene af forfatterne bag rapporten med de opsigtsvækkende resultater. Se et sammendrag af rapporten her.

Af Pernille Toft

Et af de grønlandske politikeres mål for fremtiden er at indføre grønlandsk som officielt sprog i hele den offentlige sektor. Grønlands egen veluddannede ungdom skal permanent afløse den flygtige, danske arbejdskraft. Men en undersøgelse foretaget blandt grønlandske studerende viser, at 75 procent af dem ikke taler grønlandsk. De grønlandske politikere gør altså regning uden vært, når de forventer, at den nuværende generation af grønlandske studerende kan bestride jobs, hvor al kommunikation foregår på grønlandsk.

Dansktalende grønlændere

Undersøgelsen, som er den første af sin art, blev til på baggrund af en mistanke om, at de grønlandske studerende ikke taler, skriver eller forstår grønlandsk på det niveau som politikerne forventer. Kvinderne bag undersøgelsen er 25-årige cand.psych. Naaja Nathanielsen og stud.scient.pol. Naja A. Lund.

Naaja har grønlandsk-dansk baggrund og tilhører selv de 75 procent, som ikke taler flydende grønlandsk. Hun planlægger at vende tilbage til Grønland, når hun har samlet et par års erfaring fra et job som psykolog i Danmark:

- De studerendes manglende kendskab til det grønlandske sprog er et grundlæggende problem især i en jobsituation. Som psykolog kan jeg ende et sted, hvor jeg er helt alene i jobbet. Og så er det problematisk, at jeg ikke taler grønlandsk.

De grønlændere, som i dag læser på en videregående uddannelse, er blevet undervist på dansk i folkeskolen. Derfor er det kun dem, som er vokset op med det grønlandske sprog i hjemmet, der reelt har haft muligheden for at lære det på modersmålsniveau. Ifølge undersøgelsen mener 97 procent af de studerende dog alligevel, at det er vigtigt at holde fast i det grønlandske sprog og de vil gerne lære det.

Men grønlandske studerende støder ind i flere forhindringer, hvis de sætter sig for at lære det grønlandske sprog. For det første uddannes der ingen lærere til at undervise i grønlandsk som andet- eller fremmedsprog. For det andet er undervisningsmaterialerne forældede, mangelfulde og udarbejdet til folkeskolen. Naaja Nathanielsen siger:

- De studerende har en stor indsigt i grønlandske forhold, og undersøgelsen viser, at langt størstedelen af dem også har et basalt kendskab til det grønlandske sprog. Det er demotiverende at bruge en masse tid på f.eks. udtalelære. Derfor er der brug for veluddannede lærere og nye undervisningsmaterialer specielt til denne gruppe.

Social polarisering

Det grønlandske samfund præges i stigende grad af lysten til uafhængighed, og der er inden for få år taget flere skridt på vejen til en øget grønlandisering. Tendensen er allerede slået igennem i folkeskolen, hvor der i dag undervises på grønlandsk, og de dansktalende elever integreres i grønlandske klasser. Naaja Nathanielsen siger advarende:

- Det er et problem, at de grønlandske politikere har så travlt med at lægge distance til det danske sprog, som trods alt stadig er en forudsætning for at tage en videregående uddannelse. De er ved at skabe et A- og et B-hold i det grønlandske samfund, hvor det kun er de dansktalende, som har mulighed for at tage sig en uddannelse.

På flere af Grønlands egne videregående uddannelsesinstitutioner undervises der i dag på dansk på grund af mangel på grønlandsktalende faglærere.

Et spørgsmål om sprog

Sprogbarrieren volder desuden en stor del af de studerende problemer i forbindelse med udsigten til at vende tilbage til Grønland. De frygter, at de vil få problemer med jobbet, det omgivende grønlandske samfund og sig selv, fordi de ikke taler grønlandsk.

- Grønlandiseringen er blevet til en holdning, hvor man sætter lighedstegn mellem dansk og negativt, og det er især fra politisk side, at de dansktalende grønlændere mærker den løftede pegefinger. Vi føler, at for at blive accepterede i det grønlandske samfund som rigtige grønlændere, skal og bør vi kunne sproget ... og det er en stressfaktor. Tag f.eks. debatten om hvorvidt man må tale dansk fra Landstingets talerstol. Den er et glimrende eksempel på grønlandiseringen og den negative holdning til det danske, som den har båret med sig.

Ifølge Naaja er grønlandiseringen blevet til et spørgsmål om sprog fremfor et skridt i en positiv retning mod en bedre uddannet arbejdsstyrke og bedre sociale vilkår og muligheder for alle. Og hun er ikke i tvivl om, hvad der må gøres, hvis den fremtidige udvikling af det grønlandske samfund skal sikres:

- Hvis politikernes ønsker for fremtiden skal gå i opfyldelse, må de sætte langt flere ressourcer ind på at lære de dansktalende studerende grønlandsk 79 procent af dem ønsker faktisk at forbedre sig. Politikerne forhaster løsrivelsesprocessen uden at tænke i konsekvenser, og det skaber problemer.

Et tosproget samfund

Modsat mange andre samfundsdebattører taler Naaja ikke for at opprioritere det danske sprog på bekostning af det grønlandske hun vil have begge sprog vægtet højere. Hun mener, at fejlen i den offentlige debat er, at når der tales for en styrkelse af det ene sprog, går man automatisk ud fra, at det betyder en svækkelse af det andet.

Sprog er altså både en del af problemet og en del af løsningen. Debatten er blevet en politisk varm kartoffel, som ingen hidtil har haft mod til at pille skindet af. Men Naaja har ingen betænkeligheder ved at udråbe begge sprog som en nødvendighed for det grønlandske samfund - også i fremtiden:

- Politikerne skal lade være med at se den dansk-grønlandske problemstilling som en enten-eller situation og i stedet tage konsekvensen af, at man har et tosproget samfund, hvor begge sprog er nødvendige for samfundets fremtidige vækst.

Se et sammendrag af rapporten her.

Foto: Grete Dalum Tilds, PolarPhotos

Cand. psych Naaja Nathanielsen

Kontakt:

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100