Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Kortlægning på vandrefødder

Kun forsynet med gamle, grove kort kastede to danske vandrere sig ud i et uberørt naturområde syd for Jakobshavn Isfjord og blev konfronteret med den grønlandske naturs foranderlighed. Seks år og fire vandringer senere er området og forandringerne nu velbeskrevne.

Af Jette Møller Nielsen

Det er svært at forestille sig en situation, hvor det eneste kort, der findes over Fyn, kun viser de største veje og næsten ingen højdekurver. Men sådanne områder findes i Grønland.

Nu er et af dem velbeskrevet, efter at det flere år er blevet gennemvandret af sygeplejersken Jette Weismann og matematikeren Frank Nielsen, erfarne danske vandrere med forkærlighed for øde og ubeskrevne egne.

Syd for de populære turistmål Ilulissat og Jakobshavn Isfjord og øst for Qasigiannguit ligger et helt uberørt naturområde på størrelse med Fyn. Her har Jette Weismann og Frank Nielsen siden 1995 vandret i alt fire gange, bl.a. fordi det er nemt at komme ind til Indlandsisen ude fra havet.

I starten havde de som hjælpemiddel kun de seneste, officielle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen, baseret på skråfotografier fra 1947 og derfor både grove og unøjagtige. Det betød, at de mødte uventede fjeldskråninger, vandløb og søer og ofte måtte vende om og finde nye måder at komme frem på. Der var også opstået nye naturfænomener, siden kortene blev lavet.

På næste vandring blev kortene suppleret med stereofotogrammetriske luftfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra 1985 og derefter med råkort lavet på computer af en professionel kartograf efter de fotogrammetriske billeder. Men virkeligheden så stadig anderledes ud end vejviserne: Også siden 1985 havde naturkræfterne ændret landskabet, og flere steder var der uventede og bratte højdekurver, som ikke kunne ses på de fotogrammetriske billeder, fordi de lå i skygge på optagelsestidspunktet.

De nye iagttagelser blev noteret og råkortet justeret. Resultatet af de to vandreres arbejde kan nu ses både på et nyt, detaljeret vandrekort for området udgivet af Greenland Tourism og i bogen Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord.
De nye kort har også mange flere stednavne end de gamle. Dem har Frank Nielsen og Jette Weismann indsamlet med lokale fangere og skriftligt materiale som kilder. Sammen med museet i Qasigiannguit arbejder de nu på en bog om områdets stednavne.

De har selv navngivet et par nyopdagede steder, søen Tininnilinnguaq (den lille Tininnilik-sø). Den kan blive 75 meter dyb og brede sig over et stort område, men den kan også blive helt tømt for vand (Tininnilik betyder "bliver lavvandet").
Syd for Tininnilinnguaq ligger den store Tininnilik-sø. Begge søer har afløb til Saqqarleq-fjorden, som via Tasiusaq-fjorden løber ud i Jakobshavn Isfjord.
Ifølge gamle optegnelser har Tininnilik høj- og lavvande med ti års mellemrum, og der kunne på et par måneder løbe 2 km3 vand ud af søen.

Den voldsomme udtømning af ferskvand gik bl.a. ud over saltvandsfiskene i fjorden og dermed fiskeriet. Men vandniveauet er blevet mere stabilt, mener Jette Weismann og Frank Nielsen, og der er i dag masser af saltvandsfisk at fange i fjordsystemet.

 

 

Foto: Frank Nielsen og Jette Weissman

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100