Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

En dansker i bjørneland

På Universitetsstudierne på Svalbard (UNIS) har en dansker fundet sig godt tilrette som professor i fysisk geografi. Han roser nordmændenes vilje til at satse på den arktiske forskning og uddannelse og forstår ikke, hvorfor Danmark ikke skæver til den norske succeshistorie.


Fra sit kontor på UNIS (Universitetsstudierne på Svalbard) har professor Ole Humlum fri udsigt til fjorden og til de snedækkede fjelde og gletscherne på den anden side. I undervisningslokalerne behøver han ofte blot at sende opmærksomheden ud af vinduet, når de arktiske landskabsformer skal anskueliggøres over for de studerende. Og er det ikke tilstrækkeligt, kan teorierne luftes helt håndgribeligt på en lille tur ud i terrænet omkring Longyearbyen.

Så skulle nogen undre sig over, at man vælger at slå sig ned i den arktiske isolation, så lyder svaret fra Longyearbyen på Svalbard, at det er det perfekte sted at være, hvis man beskæftiger sig med polarforskning. Her finder forskere og undervisere i arktisk naturvidenskab nogle fantastiske muligheder for at koble teori og praksis sammen. Feltarbejdet bliver en naturlig del af dagligdagen, og borte er planlægningsbesværet og omkostningerne ved det årlige feltarbejde, som normalt plager danske polarforskere.

International blåstempling

Det har heller ikke taget UNIS mere end 7 år at blive synlig i den arktiske del af den internationale forskerverden. Det er lykkedes at tiltrække internationalt anerkendte forskere og lærerkræfter både til de faste stillinger og blandt de mere end 150 gæstelærere, som hvert år mellemlander ved UNIS en kortere eller længere periode.

- Det har skabt et internationalt og spændende forskningsmiljø, siger Ole Humlum, og ambitionerne er høje på UNIS. Der arbejdes målrettet på at gøre det til et internationalt eliteuniversitet inden for den lille niche, den arktiske forskning udfolder sig på.

- Den internationale blåstempling kan også ses af, at over halvdelen af de studerende i dag kommer fra udlandet. Vi har studerende fra 22 forskellige lande - også en håndfuld danske - og det betyder, at UNIS allerede for flere år siden gik over til at køre undervisningen på engelsk. UNIS blev åbnet i 1993 og har i dag 26 videnskabelige medarbejdere og omkring 110 studenterårsværk inden for arktisk biologi, arktisk geologi, arktisk geofysik og arktisk teknologi. Der er ikke tale om noget selvstændigt universitet i den forstand, at de studerende kan gennemføre en samlet uddannelse, men om et akademisk kursuscenter, hvor hovedfags-, speciale- og ph.d.-studerende kan følge avancerede universitetskurser i arktiske fag.

Et godt sted at være

Da Ole Humlum i september 1999 kom til UNIS, fik han få timer efter sin ankomst rutinemæssigt stukket en riffel i hånden og gennemgik et skydekursus. Svalbard er bjørneland, og sporene skræmmer. Endnu er han dog på trods af sine mange ture ud i naturen ikke stødt på en eneste isbjørn.

- Men jeg er sikker på, at der er mange bjørne, der har set mig. For der er 3-4000 af dem på Svalbard, så risikoen for at møde sit livs bjørn er reel nok, siger han. Selv mødre med barnevogne er bevæbnet, når de krydser bygrænsen, og Longyearbyen er så vidt jeg ved det eneste sted i verden, hvor man kan gå ind i en bank bevæbnet med en riffel og med en elefanthue trukket godt ned om hovedet og alligevel få en høflig betjening.

Ole Humlum er glad for at bo i Longyearbyen, en gammel mineby, der blev jævnet med jorden af tyskerne under 2. verdenskrig og derfor i dag er en typisk nybyggerby. Han er faldet godt til på UNIS, som har alle fordelene ved en ny institution, hvor alt er bygget op fra bunden. I den kun 3 år gamle hovedbygning på 3000 m2 lugter der stadig af nye materialer, undervisningslokaler og kontorer er velindrettede, og de tekniske og administrative løsninger er helt up to date.

UNIS byder også på gode arbejdsforhold med bl.a. stor frihed til at planlægge sit arbejde. Humlum har f.eks. valgt at koncentrere sin undervisning i oktober og marts måned:

- Jeg mener, der er store, pædagogiske fordele i de intensive kurser, hvor der er undervisning i en måned fra morgen til aften, og hvor hverken lærere eller studerende i den periode laver andet. Det giver en effektiv indlæring, og på et intensivt 3-4 ugers kursus når de studerende det samme som på tre semestre på traditionelle kurser.

Samtidig er det en styrke for forskningen, at man har frihed til at omstrukturere dagligdagen og placere undervisningen så koncentreret som muligt.

Det ser også ud til at være faldet i god jord hos den tidligere lektor fra Geografisk Institut på KU, at UNIS har et meget liberalt budget, som i vid udstrækning gør det muligt for ham at deltage i møder, feltarbejde og lignende.

Kun omkring ansættelsesforholdene aner man en kritisk holdning hos Ole Humlum. Ikke fordi han har noget imod, at trygheden i ansættelsen er skiftet ud med en 3-årig kontrakt, men fordi kontrakten kun kan forlænges én gang med 3 år.

- Det kræver en vis kontinuitet at opbygge et velfungerende forskningsmiljø, så derfor håber jeg, at der i fremtiden kommer en mere fleksibel ansættelsesstruktur. Det er vigtigt at sikre den faglige kompetence gennem en stadig konkurrence om stillingerne, og det kan man eksempelvis sikre ved at slå dem op med nogle års mellemrum med mulighed for genbesættelse.

Danske muligheder

Mange mener, at norsk forskning er løbet lidt tilfældigt ind i succesen med UNIS. Starten i midten af 90'erne var præget af, at Norge havde behov for at manifestere sin overhøjhed over Svalbard over for bl.a. russerne. Minedriften var på vej ned, og UNIS blev sammen med turismen trukket frem, som en stabil langsigtet aktivitet.

Men uanset de specielle, internationale forhold, så har satsningen på Svalbard sikret nordmændene en fremtrædende og prestigegivende, international placering inden for arktisk forskning, og Ole Humlum undrer sig over, at Danmark med sit forskningsengagement i Grønland ikke har skelet mere til den norske succes.

Han har tidligere været leder af Arktisk Station på Disko og mener, at der her er gode muligheder for at udvikle et dansk-grønlandsk center for naturvidenskabelig universitetsforskning og -undervisning.

- Stationen er let at komme til, den har en lang forskningshistorie og ligger i et område med en landskabelig og naturfaglig diversitet, som vil være et godt udgangspunkt for et ambitiøst forskningsmiljø, hvor man koncentrerer sig om kurser på et højt niveau og kan tiltrække kompetente undervisere og forskere. Men det kræver, at politikerne får øjnene op for, at den arktiske forskning er et af de områder, hvor Danmark virkelig kan profilere sig internationalt.

Indhold 3/00

 

Foto: Henning Thing / PolarPhotos

Ole Humlum har det som fisken i vandet på Svalbard, hvor han er placeret midt i de arktiske landskaber, som han forsker og underviser i.

 

Foto: Ole Humlum

 

Læs også: Norsk satsning på Svalbard

Læs mere på: www.unis.no

Kontakt: UNIS Tlf. +47 7902 3320

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100