Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Kommentar

Fra tørvehus til netværkssamfund

Forskningsminister Birte Weiss præsenterer sine reaktioner og indtryk fra mødet med den grønlandske forskningsverden, som hun oplevede den på en rundrejse i Vest- og Sydgrønland i august.

Af forskningsminister Birte Weiss

Her i sommer besøgte jeg for første gang Vestgrønland, mens jeg tidligere har besøgt ¯stgrønland som medlem af Folketingets præsidium. Denne gang skulle jeg som forskningsminister sammen med min grønlandske kollega Lise Lennert Olsen deltage i indvielsen af Centret for Arktisk Teknologi ved Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Centret er en fælles satsning af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet.

Formålet er at fastholde og opbygge viden om de teknologiske løsninger, som matcher det arktiske klima og miljø. Med skolen får vi både uddannet det nødvendige antal teknikere og ingeniører med den rigtige viden, og samtidig får vi etableret en viden, der på sigt kan udnyttes erhvervs- og eksportmæssigt af både Danmark og Grønland.

Uddannelserne ved det nye center foregår både i Danmark og i Grønland, og under besøget fik jeg lejlighed til at møde de studerende og se, hvad de i praksis arbejder med. Vi mødte studerende, der analyserede permafrostlaget med henblik på fundering af bygninger, og studerende der var i gang med at undersøge mulighederne for og effekten af solfangere som varmekilde. En ganske særlig oplevelse var det at få forevist Dumpen, byens losseplads, hvor de studerende var i færd med at undersøge risikoen for udsivning.

De studerende arbejder således med praktiske opgaver udvalgt i samarbejde med kommunen. Hermed får lokalsamfundet et konkret udbytte af centret, og de studerende får et håndgribeligt kendskab til det grønlandske samfund. Jeg er overbevist om, at sådanne studieoplevelser kan bidrage til igen at gøre ingeniøruddannelserne til et attraktivt tilbud for de uddannelsessøgende. For det er ingen hemmelighed, at den svigtende tilgang til ingeniøruddannelser i Danmark er et samfundsmæssigt problem.

Centret for Arktisk Teknologi er nok det mest ambitiøse samarbejdsprojekt på det tekniske område, men bestemt ikke det eneste. Den grønlandske råstofforvaltning er ved at opbygge et tilsvarende samarbejde med GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Vi besøgte den grønlandske råstofforvaltning og blev præsenteret for den banebrydende forskning, som har påvist verdens ældste eksempler på liv. Og hørte om jagten efter olie og naturgas. En efterforskning, der stilles særligt skrappe krav til i det sårbare, arktiske miljø. Her skræmmer de amerikanske erfaringer.

Et tredje, vigtigt aspekt af den teknologiske udvikling, som Grønland står midt i, er IT- og teleudviklingen. Her havde jeg lejlighed til at mødes med min anden grønlandske kollega, Steffen Ulrich Lynge, og bygge videre på den samarbejdsaftale på IT-området, som vi indgik her i foråret. Informationsteknologien giver muligheder for at knytte nye bånd i et samfund, der ligger så geografisk spredt som det grønlandske, og IT-kommunikation kan afhjælpe de negative aspekter af at befinde sig i yderområderne. Især telemedicin er et spændende område, men mulighederne for fjernundervisning via internettet må også udnyttes. Her drøftede jeg med mine grønlandske kolleger Lise Lennert Olsen og Steffen Ulrich Lynge, hvordan vi får Grønland med i det danske projekt om et virtuelt universitet baseret på Internettet.

I Sydgrønland gik rejsen tilbage i historien, da vi blev præsenteret for samarbejdet mellem Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning - Sila - og de tre museer i henholdsvis Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Som forskningsminister er jeg stærkt tilhænger af, at der også skal være plads til den forskning, der ikke kan omsættes i kroner og ører, men som primært har til formål at udvide vores viden og erkendelse. Her giver Grønland enestående muligheder for at udvide vores viden om den middelalder, som begge samfund har været en del af, og den kristne kultur, som begge samfund er en del af. Det bliver spændende at høre om resultaterne af de planlagte udgravninger af en række kirkeruiner i Sydgrønland. Hvis de undervejs får løst gåden om nordboernes forsvinden, er det fornemt.

Under besøget fik jeg også lejlighed til at besøge de sydgrønlandske museer, der som en slags frilandsmuseum har eksempler på de traditionelle grønlandske tørvehuse. Her fortalte museumsfolkene samstemmende, at de alle havde besøg af ældre grønlændere, der kom og sad i husene for at fornemme den gamle ramme om deres barndom eller ungdom, og som tog meget aktivt del i, hvordan husene burde indrettes for nu at ligne et rigtigt tørvehus.
Det viser noget om, hvor vigtigt det er, at vi bevarer og kender vores egen historie. For om en generation vil den selvoplevede viden om de grønlandske tørvehuse være borte. Samtidig viser det noget om, hvilken fantastisk udvikling Grønland har været igennem inden for en - i historisk sammenhæng - ganske kort årrække: Ejeren af internetcafeen kan snildt være barnebarn til en af dem, der vender hjem til barndommens tørvehus.

Indhold 3/00

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100