Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Sex og Salix

Piletræet har tilpasset sig de barske levevilkår i Grønland ved et særpræget kønsliv, der favoriserer hunnerne og ofrer hannerne.

Af Henning Thing
De grønlandske "skove" når sjældent over knæhøjde, så hvis man vil studere landets mest udbredte løvtræ, arktisk pil, Salix arctica, foregår det bedst i fladt liggende stilling. Det har en række forskere gjort de seneste år.
Især pilens interessante kønsstrategi har tiltrukket mange studier, der søger at afdække dens spændende økologiske aspekter. I Grønland har der de sidste par år været forskningsindsatser i denne sammenhæng ved Københavns Universitets Arktisk Station i Qeqertarsuaq, Vestgrønland, og ved Zackenberg forskningsstation, Nordøstgrønland.

Den lille forskel
Der er som bekendt en lille forskel - også for arktisk pil. På botanisk siger man, at arktisk pil er tvebo, dvs. der findes enten hunlige eller hanlige formeringsorganer på en pileplante.
Hunpilen producerer lige mange hunlige og hanlige frø, som er forudsætningen for, at nye piletræer kan spire frem. Hanpilen skal derimod blot levere pollen til hvem som helst af fruerne, som måtte være modtagelig. Efter pollenproduktionen er hanplanten egentlig ikke nødvendig for artens videreførsel - og én hanblomst har i øvrigt rigeligt med pollen til bestøvning af talrige hunblomster.

En strategi til overlevelse
Da moskusokser, rensdyr, sneharer, lemminger og blisgæs nu engang vil have deres sult stillet og ikke umiddelbart skelner mellem han- og hunplanter eller frivilligt hænger sig i bagateller om planters overlevelse, har arktisk pil udviklet en strategi, som hjælper de forslugne vegetarer på vej til en bedre forståelse.
Fru Pil bruger ressourcer på at fremstille bitre og fordøjelseshæmmende stoffer, der placeres i blomsterstande, unge skud og blade, så de ikke smager godt og undgås af planteæderne. Dette kemiske forsvar gør, at hunpilen kan beholde de fleste af sine blade igennem sommeren og dermed fastholde det høje niveau af fotosyntese og energiproduktion, som er nødvendigt for at udvikle hunblomsternes frøanlæg til modenhed og spredning.
Omvendt har hanpilen udviklet blomsterstande, unge skud og blade, som er velsmagende i forhold til hunplantens, så det først og fremmest bliver hr. Pil, der udsættes for planteædernes "overgreb". Ud fra devisen "kvinder og børn først" bliver hanplanterne ofret til vegetarerne for at sikre de bedste udviklings- og overlevelsesvilkår for artens vigtige moderplanter, hvor næste generation af små salixer dannes.
Indhold 3/98


Liv eller død
Hvis en insektlarve spiser arktisk pil, vil fordøjelseshæmmende stoffer i blade fra hunpil betyde væsentligt langsommere vækst af larven (end hvis den spiste hanpilblade, som ikke indeholder stofferne) og dermed ringere chance for at blive stor nok til at kunne forpuppe sig inden vinteren.
Her gælder det liv eller død. En larve kan dø, når frosten sætter ind, medens en puppe tåler frost og dermed sikrer insektet overlevelse til næste sommer. Derfor foretrækker larver hanpilen og bidrager dermed samtidig til arktisk pils overlevelse.


Vil man studere den højarktiske pileskov, må man ned i jordhøjde. Her er den amerikanske forsker David Klein og hans medarbejder i gang med Salix-studier ved Zackenberg.

Man kan få mere at vide om dette emne i Dansk Polarcenters bibliotek eller ved at kontakte eller

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100