Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Professorens store vaskedag

I sidste nummer fulgte vi professorens vellykkede bagedag, hvor han serverede boller til de øvrige ekspeditionsdeltagere. Vi snupper én mere, hvor hovedingredienserne er et parti gamle gummistøvler, en dåse kinesisk skosværte og en liter jordbæryoghurt.

Af Minik Rosing
fter en begivenhedsrig rejse med Ejnar Mikkelsen nåede vi på mirakuløs vis frem til Skjoldungen. Skjoldungen er et nu nedlagt udsted, som især udmærker sig ved en utrolig mængde affald, som alle vegne danner små bjerge. Der er stadig fire anvendelige huse på stedet, hvor vi indkvarterede os.
Professoren valgte et dejligt hus med udsigt til en lille tyfussø og tre - fire affaldsbjerge. Han var synligt tilfreds med sin bolig. Her skal det indskydes, at professoren stammer fra England. Englændere er jo kendt for deres rige havekultur, og professoren gik da også straks i gang med at rumstere i husets tilliggender. Han så salig ud. Vi andre isolerede os i et hus et stykke borte for det tilfælde, at han skulle få lyst til boller igen.
Pludselig begyndte en gevaldig sort røg at bølge ud af professorens skorsten. Røgmængden tog til og blev øjensynligt varmere og varmere. Skorstenen skælvede ved den kraftige træk, og røgen var nu så hed, at den de første par meter over skorstenspiben kun viste sig som et varmeflimmer, der først kondenserede og blev sort et godt stykke oppe. Vore sjæle fyldtes med rædsel, men vi syntes dog ikke, vi kunne blande os.
Så kom professoren over til os med en termokande, øjensynligt for at drikke kaffe, og vi søgte at få udløst noget af vores spænding ved et par nonchalante bemærkninger af typen: "Nå, du har nok rigtig tændt op". Professoren var heldigvis selv ved at koge over af meddelelsestrang: " Ja, jeg fandt en masse gummistøvler". Han havde, viste det sig, rodet 20-30 gamle gummistøvler ud af det panser af sælspæk, som havde konserveret dem de sidste 25 år. Et oplagt brændsel, syntes han. Men hvorfor tænde op på denne dejlige solskinsdag? Jo, professoren havde været nede ved vandsøen for at vaske hår og var blevet lidt kold. Det havde taget hele den time, hvor han havde været væk. Vi andre syntes jo nok, at en time er temmelig lang tid at bruge på hårvask, men vi plejer jo heller ikke at vaske hår i skosværte.
Skosværte skummer utrolig dårligt, og det kan være ret vanskeligt at skylle den ud i isvand. Professoren ville ellers have svoret på, at de kinesiske tegn på den lille dåse, han havde i toilettasken, og som stammede fra et hotel i Hong Kong, sagde "Shampoo". En anden én havde jo nok tøvet med at smøre et sværteagtigt og petroleumslugtende produkt i håret, selv om de kinesiske tegn godt kunne ligne dem, man har set på en shampooflaske for et par år siden, men som professor må man vise ubetinget tillid til det skrevne ord.
Efter den oplysning trængte vi virkelig til professorens medbragte kaffe og syntes egentlig også, at han fortjente lidt varmt. Den store halvandenliters pumpetermokande tilkendegav med sin vægt, at den måtte være fuld. Det var den også, men ved første tryk var det som om, pumpen ydede en sej modstand. I stedet for den frydefulde lyd af varm kaffe, der plasker mod koppen, kom der en underlig flaprende lyd af noget klumpet og slimet, som kun med besvær kunne passere tapstudsen.
Professoren havde igen udøvet sin medmenneskelighed og havde villet overraske os med friske mejeriprodukter. Ved ankomsten til Julianehåb små tre uger tidligere havde han købt et bæger yoghurt med jordbær. Med stor omhu havde han beskyttet bægerets sarte, levende kultur mod polarkulden, ja faktisk holdt den godt varm på hele turen. Ved ankomsten havde han så varmet tørmælk til godt 40 grader, og for at kulturen kunne arbejde optimalt hældt den varme mælk og yoghurtbægerets ikke længere helt så sarte indhold i termokanden.
Her holdt hans forhåbninger virkelig stik, og vi behøvede ikke forstille vores overraskelse.
Indhold 3/98

Tegning: Jens Rosing

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100