Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Tværfaglighedens trange kår

Hans Ramløv er en glad mand, som langt om længe har fået opfyldt sit ønske om at arbejde i et tværfagligt miljø.

Af Kirsten Caning
Hans Ramløv arbejder i dag som forskningsadjunkt på Institut for Biologi og Kemi på Roskilde Universitetscenter. Der studerer han, hvordan koldblodede dyr overlever, at temperaturen falder under nul grader, og de fryser til is.

Problemstillingerne er udpræget biologiske, men undersøgelserne foregår bl.a. med raffinerede, kemiske metoder.

- Forsøg bliver potentielt enormt spændende, netop fordi man har begge måder at tænke på, og man har begge forskertyper. Når kemikerne hører om det, jeg laver, giver deres kommentarer og kommer med forslag til analysemetoder, får jeg gode ideer. Det tværfaglige samarbejde på Roskilde Universitetscenter er befrugtende.
Hans Ramløv blev færdig som biolog for 8 år siden og blev siden postdoc-stipendiat på Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Dér var han også glad for at være, men der var ikke udsigt til en fast stilling, fordi han som biolog ikke kunne undervise nye studerende i kemi. Så han ville, hvis han blev der, være nødt til at leve i håbet om årlige bevillinger fra forskningsråd og andre fonde.

For få stillinger
Det er i det hele taget svært for en yngre forsker, som er interesseret i et tværfagligt emne, at få en stilling. Kemikerne lagde vægt på, at han ikke kunne undervise i kemi, biologerne mente, han var for kemisk orienteret. Selv siger han, det har noget at gøre med, at der er så få stillinger. Både biologerne og kemikerne køber undervisning hos hinanden.

Henrik Jeppesen, dekan på det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, erkender problemet.

- Det er klart, at kemikerne ikke kan ansætte en biolog. Men vi arbejder på at opbløde de stive faggrænser, som betyder, at vi går glip af gode mennesker og spændende muligheder.

På det naturvidenskabelige fakultet har man lagt fagene sammen. I løbet af de sidste 10 år er 42 institutter blevet til 14. Tværfagligheden har haft godt af det, og der udbydes efterhånden mange kombinationsstudier med undervisning hentet fra flere fag. Men når en stilling skal besættes, er der som regel et fagligt hul, som skal fyldes ud med en speciel viden. Og det er sjældent, en person fra et andet fagområde har den viden.

Faktisk gør man noget for at fremme den tværfaglige forskning ikke mindst i det arktiske netværk, som fungerer under fakultetet. I samarbejde med Naturinstituttet i Nuuk planlægges der forskerkurser for P.hd.-studerende i marts 1998.

Og så må man med dekanen håbe på, at den tværfagligt uddannede P.hd.er er blevet dygtig til i det mindste en ting, som han kan ansættes til at undervise i.

Dansk Polarcenters rolle
Hans Ramløv havde håbet på flere tværfaglige muligheder, da man oprettede Dansk Polarcenter. Han forestillede sig f.eks., at man ville ansætte en række forskere fra forskellige fag, men med arktiske emner som speciale. De ville give centret adgang til faglige kredse og dermed til den verden, som centret opererer i. En sådan konstruktion ville fremme tværfaglige projekter og give mulighed for arbejde til tværfaglige forskere.

- Det skortede ikke på store ord, når man talte om planerne for Dansk Polarcenter. Man viste det store fad frem, men vi har ikke set noget på det endnu
.
Indhold 3/97

Foto: Hans Ramløv
Hans Ramløv er uddannet som biolog, men hans tværfaglige forskningsvinkel, som kombinerer biologi og kemi, har gjort det svært at finde en fast stilling.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100