Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Et helt økosystem i en teskefuld jord

Videnskabelig nytænkning førte to danske forskere til viden om, hvordan naturen tog sig ud tusinder af år tilbage. I hvad der svarer til en teskefuld jord har de fundet tilstrækkeligt med genetisk materiale til at kunne kortlægge et samlet økosystem.

Af

Mammut, steppebison, vildhest og moskusokse var blot nogle af de dyr, som viste sig in absentia for de to danske ph.d.-studerende Eske Willerslev og Anders J. Hansen, da de en efterårsdag sidste år fik den idé at lede efter dyre-DNA i en 30.000 år gammel jordprøve fra den sibiriske tundra. Forinden havde de fundet spor af plante-DNA i 300.000 år gammel jord, hvilket i sig selv er banebrydende i betragtning af, at der ikke tidligere er fundet mere end 60.000 år gammelt DNA.

De opsigtsvækkende fund, der har givet genlyd i den internationale forskerverden, blev tilvejebragt ved at forfine almindeligt udbredte analysemetoder, der skulle sikre det ældgamle materiale mod forurening fra nutidige DNA-kilder. Metoden betyder, at det i fremtiden kan være tilstrækkeligt med en teskefuld jord, hvis man vil have indblik i, hvorledes menneske-, dyre- og plantelivet har taget sig ud på et givent tidspunkt i historien.

Tilfældighedernes spil
Eske Willerslev beskriver det selv som mere eller mindre en tilfældighed, at han og forskerkollegaen Anders J. Hansen fik idéen til at kigge efter arvemateriale i den permafrosne jord fra området omkring Beringstrædet.

Det var primært inspiration fra DNA-fund i grønlandske iskerner, der førte til eksperimentet med de sibiriske jordprøver, som nu rykker markant ved den hidtidige, videnskabelige antagelse, at genetisk materiale højst kan overleve i 50.000-60.000 år.
Det er dog ikke blot alderen på arvematerialet, der er interessant. Selve det, at et økosystems genetiske kode kan aflæses i en teskefuld jord, vil for fremtiden fritage evolutionsbiologer for lange traveture på jagt efter knoglerester. Også arkæologer kan nyde godt af de nye landvindinger. Uden at være i besiddelse af menneskeknogler vil det fremover være muligt at afdække de tidligste menneskers gener ved at grave et hul i jorden, idet de også har efterladt deres DNA her. For eksempel kan jordprøver udtaget i området omkring Beringstrædet meget vel give ny viden om den tidligste indvandring til Amerika.

Forklaring på mamuttens forsvinden?
At opdagelserne virkelig er banebrydende, ses ikke mindst af, at det ansete videnskabelige tidsskrift Science offentliggjorde resultaterne straks efter, at de var blevet kontrolleret af uafhængige forskere på et laboratorium i Oxford. De kan nemlig få betydning for, hvorledes forskerne frem over vil se på området omkring Beringstrædet, der var isfrit under den sidste istid.

Her levede dengang mammutter og andre fortidsdyr, og det har længe været diskuteret, hvordan området har set ud, samt hvorfor disse dyr uddøde. Anders J. Hansens og Eske Willerslevs opdagelser tyder på, at landskabet har været præget af megen vegetation, men at det ændrer sig omkring den tid, hvor mammutterne forsvinder. Det kan være forklaringen på det kolossale dyrs forsvinden.

Perspektiver for fremtiden
De nye opdagelser kan få betydning for andet end udforskning af Jordens historie.
Eske Willerslev gør opmærksom på, at de kommende Mars-ekspeditioner kan drage nytte af den nye teknik, idet planeten er kendetegnet ved ekstrem permafrost. Den kan måske endda blive nøglen til det helt store spørgsmål: Har der været liv på Mars?
Metoden kan også vise sig at få betydning for opklaring af kriminalitet i de tilfælde, hvor DNA-materiale forefindes i jorden på et åsted.

Indhold 2/03

Foto: Anders J. Hansen



Eske Willerslev og Anders J. Hansen har fundet spor af dyre-DNA i en 30.000 år gammel jordprøve fra den sibiriske tundra. Måske kan det føre til et svar på spørgsmålet om, hvorfor mamutten forsvandt.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100