Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Plantejagt under gletscherisen

Velbevarede, 1600 år gamle planterester er ved et tilfælde fundet i en gletscherhule i Longyearbreen på Svalbard.

Af Ole Humlum

På den arktiske øgruppe Svalbard, der ligger i Grønlandshavet midtvejs mellem Tromsø i Norge og Nordpolen, har et par studerende gjort en bemærkelsesværdig opdagelse. Drevet af stor nysgerrighed har de ved at klatre ned i tunneller i gletscheren Longyearbreen fundet velbevaret vegetation bestående af mosser, star og andre planter. Efter en nærmere undersøgelse af planterne kan det konstateres, at de er døde for ca. 1600 år siden, da gletscheren bevægede sig hen over dem.

Beskyttet i istunneller

Det er de særlige klimatiske forhold på Svalbard, som overhovedet har gjort fundet muligt.
Longyearbreen, der ligger nær Jordens nordligste by Longyearbyen, er i dag omkring 5 km lang og dækker et areal på ca. 4,5 km2. Det kolde og tørre klima i området får gletscheren til at bevæge sig langsomt - 1-2 meter om året - så der kun opstår få gletscherspalter. Sommerens smeltevand løber derfor i overfladekanaler og forsvinder ikke som på mange andre gletschere i spalter. Hvert år bliver kanalerne ca. en meter dybere og skærer sig således gradvist ned i gletscheren. Ved en dybde på ca. 15-20 meter begynder gletscherisen at lukke kanalernes øvre del, hvorved der opstår en tunnel i gletscherens indre.
Nogle steder skærer disse tunneller sig helt ned til gletscher-underlaget, der som følge af den lave gennemsnitstemperatur på –8° ved gletscherfronten er dækket af permafrost. Permafrosten under gletscheren kan få isen til at fryse fast, så den kan dække vegetationen igennem århundreder og dermed skåne den mod ødelæggelser.

Overraskende gletschervækst

At det usædvanlige fænomen er kommet til forskernes kendskab må imidlertid tilskrives det lykketræf, at en af de tunneller, som de studerende klatrede ned i, førte helt til gletscherens underside.
Findestedet i sig selv fortæller også interessant nyt om gletscherens udvikling. I dag ligger findestedet for planterne omkring 2 km oppe ad gletscheren. Det afslører, at den må være vokset fra 3 til 5 km i længde i løbet af de seneste 1600 år. Dette er en betydelig vækst, der forekommer usædvanlig i betragtning af, at der kun falder begrænset nedbør i området.
Da Longyeabreen ikke viser tegn på pludselige, hurtige fremstød, de såkaldte gletschersurges, eller på anden måde synes at opføre sig ’unormalt’, kan det tyde på, at andre gletschere på Svalbard har undergået en lignende udvikling. Derfor eftersøges for øjeblikket andre ishuler for om muligt at finde tilsvarende lokaliteter som den under Longyearbreen.

En ny istid?

Set i lyset af nyere, videnskabelige klimateorier er den vækst, som Longyearbreen har undergået, dog ikke uventet. Flere steder i Arktis er der klare tegn på, at en klimatisk ændring indtrådte for 4000 år siden. Før den tid eksisterede mange af nutidens gletschere ikke, men siden har klimaændringerne givet gunstige vilkår for gletschere og permafrost.
Derfor er mange forskere nu af den opfattelse, at næste istid så småt begyndte for 4000 år siden og således i dag præger økosystemer på Jorden. Vi har bare ikke indset det endnu.

Indhold 2/03

Foto: Ole Humlum

Under Longyearbreen på Svalbard findes store gletschertunneller, hvor isen på grund af permafrosten er frosset fast til underlaget og har bevaret mange hundrede år gamle planterester.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100