Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Vejen til Peary Land

I år kunne arkæologen og grønlandsfareren Eigil Knuth være blevet 100 år. Hans liv blev tæt forbundet med Peary Land i det nordligste Grønland, hvor han gennem et halvt århundrede gjorde flere epokegørende fund.

Af

I de danske kongers og dronningers bibliotek i Amalienborgs kældre befinder sig blandt tusinder af bøger 25 hyldemeter arkivalier, som er vidnesbyrd om et liv og en forskergerning, der strakte sig over det meste af 1900-tallet. Det er kunstneren og arkæologen Eigil Knuths (1903-1996) efterladte dagbøger, fotos, rapporter og manuskripter til videnskabelige afhandlinger.

’Juvelen’ i Knuth-arkivalierne er optegnelserne fra næsten halvtreds års arkæologiske undersøgelser i Peary Land. De udgør vort vigtigste vidnesbyrd om den tidligste, eskimoiske bosætning i verdens nordligste landområde.

Eigil Knuth offentliggjorde resultaterne af sine udgravninger i velskrevne, populære og videnskabelige artikler, der gjorde ham verdenskendt i fagkredse. Det var hans drøm at præsentere alle sine resultater som en samlet, videnskabelig afhandling, men materialet var så overvældende stort og gav anledning til så mange spekulationer, at det udviklede sig til en kamp med tiden, som han ikke vandt.

Gennem de seneste 3-4 år har jeg sammen med arkæologen Jens Fog Jensen, Københavns Universitet, søgt at sammenfatte disse mængder af efterladte oplysninger, og dette arbejde har også givet anledning til at se nærmere på Eigil Knuth som forsker og arkæolog.

Hans videnskabelige løbebane var, som meget andet i hans liv, præget af trangen til uafhængighed. Hans uddannelse som arkæolog foregik ikke på et universitet, men var baseret på ’mesterlære’, et unikt talent og en legendarisk stædighed.

Grønland i blodet
Eigil greve Knuth blev født ind i det københavnske aristokrati den 8. august 1903. Udforskningen af Jordens fjerneste egne optog familien, og karismatiske skikkelser fra polarforskningens storhedstid hørte til bekendtskabskredsen.

Det var dog først efter en uddannelse på Kunstakademiet og nogle års kunstnerliv i mellemkrigstidens Europa, at Knuths videnskabelige karriere blev udstukket. Han kom i 1932 og i 1934 med på Nationalmuseets udgravninger i nordboernes Vesterbygd, og i 1935 assisterede han arkæologen Helge Larsen ved udgravninger af gamle bopladser på den barske Blossevillekyst nord for Ammassalik.

Afgørende blev dog mødet med bjergbestigeren, journalisten, senere ambassadør og hofmarskal, Ebbe Munch. De to unge mænd udviklede sammen planen om at drage i Danmarkekspeditionens slædespor for at fuldende udforskningen af Nordøstgrønland.
I sommeren 1938 kunne Knuth og Munck sætte sig i spidsen for ’Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition’, der var storstilet og tværfagligt anlagt. Den toårige ekspedition blev en national manifestation og en videnskabelig succes. Kulminationen var en slæderejse fra Mørkefjord helt op til Nordostrundingen. Det lykkedes Knuth at lokalisere og undersøge talrige bopladser fra Thulekulturen.

På vej hjem over Nordatlanten i efteråret 1939 indløb beskeden om Anden Verdenskrigs udbrud, og i de næste fem år måtte alle grønlandsplaner skrinlægges. Men i krigens sidste år etablerede en række prominente modstandsfolk og polarforskere ’Dansk Ekspeditionsfond’, og her var makkerparret Knuth og Munck ikke sene til at melde sig med en plan. De så udforskningen af Peary Land, verdens nordligste landområde, som det ultimative mål.

Et halvt århundrede i Peary Land
’1. Danske Pearylandekspedition, 1947-50’ kunne løbe af stabelen allerede i sommeren 1947. Logistikken var planlagt med militærisk præcision. Man fik støtte af to ekspeditionsskibe, der gik til Zackenberg ved Clavering Ø, hvor det sydlige hovedkvarter blev oprettet, og man rådede over tre hydroplaner (Catalinaer). Ved hjælp af en Catalina oprettede man i 1947 en fremskudt teltlejr for et forskerhold i Jørgen Brønlund Fjord, en ikke-islagt sidefjord til den isbundne Independence Fjord og et lille ’smørhul’ i det arktiske ørkenlandskab, der ellers dominerer Peary Land.
Det var i løbet af dette 16 dage lange fremstød mod nord, at Knuth fandt de første, epokegørende spor efter stenalder-eskimoerne eller de palæo-eskimoiske kulturer. Ud fra en sammenligning med fund fra Canada bedømte han stenredskaberne og boligsporene til at være fra Dorset-kulturen – en betegnelse, han senere for de højarktiske områders vedkommende ændrede til Independence-kulturen og delte i to faser, ca. 2500 – 1900 f.Kr. og ca. 800 – 400 f.Kr.

I 1948 opførte ekspeditionen sit nordlige hovedkvarter, Brønlundhus, og det gav til og med sommeren 1950 Knuth mulighed for at gennemføre sine arkæologiske undersøgelser af Peary Land.

På landets østlige kyst, ved Kølnæs, fandt han under en slædetur den nu verdensberømte umiaq (konebåd), der havde ligget urørt med alt sit grej, siden Thule-kulturens indvandrere havde efterladt den af ukendte årsager engang i begyndelsen af 1400-tallet. Man havde nu godtgjort, at den mennesketomme, arktiske ødemark i perioder havde været befolket med jægere, hvis levevis var baseret på moskusoksejagt. Det var folk, der havde måttet indrette sig på isnende kolde vintre indhyllet i mørke i næsten et halvt år ad gangen.

Knuths forskning havde bragt ham på sporet af en kultur, så gådefuld og fascinerende, at han resten af livet kredsede om arkæologien i Peary Land. De følgende årtier organiserede Knuth 16 Pearyland-ekspeditioner og talrige andre rekognosceringer og udgravninger i de højarktiske egne i Grønland og Canada. Næsten hver sommer helt indtil 1990 forestod Eigil videnskabelige arkæologiske undersøgelser, og selv som 92-årig ’oversomrede’ han på sin forskningsstation fra 1970’erne, Molktehus, i Jørgen Brønlund Fjord.

Knuths videnskabelige indsats
Det er vanskeligt i få ord at sammenfatte Eigils livslange forskningsindsats, der har været afgørende for placeringen af dansk, arktisk arkæologi på det videnskabelige verdenskort. Grundlaget var hans systematiske kortlægning af forhistoriske bopladser fra Thule-distriktet i vest via Hall Land og Peary Land i nord til Dove Bugt i Nordøstgrønland. Det blev til undersøgelser af over 100 arkæologiske lokaliteter i dette vidtstrakte område.

Hans beskrivelser af de tidligste, højarktiske kulturer, Independence I og Independence II, der blev defineret ud fra deres boligformer og redskaber og tidsfæstet ud fra kulstof-14-dateringer, har vundet international anerkendelse. Disse beskrivelser udgør sammen med de arkæologiske vidnesbyrd om Thule-kulturens indvandring nord om Grønland grundlaget for vor opfattelse af Grønlands tidligste kulturhistorie.

Grønlands befolkning stod altid Eigils hjerte nær. Det var hans ønske, at alle de arkæologiske fund fra Peary Land og Nordøstgrønland måtte blive ført tilbage til Grønland. Ønsket blev fulgt omkring seks måneder efter hans død i 1996, da ’Udvalget for dansk-grønlandsk museumssamarbejde’ besluttede at lade denne unikke kulturarv overføre til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk, hvor umiaq’en fra Peary Land og alle de andre fundgenstande nu er udstillet og opbevaret for eftertiden.


Indhold 2/03

Foto: Ebbe Munck

Eigil Knuth på Gamma Ekspeditionen (1938-1939).

Foto: Arktisk Institut

Eigil Knuth startede sit arbejde i Peary Land sammen med Ebbe Munch. De er her fotograferet sammen på turen op til Grønland i 1947.


Eigil Knuth på sin første udgravning i 1932 i Sandnæs ved Amaralik-fjorden. Knuth var på denne tur assistent for arkæologen og arkitekten Aage Roussel fra Nationalmuseet.


På 100-årsdagen
Eigil Knuths 100-årsdag vil blive markeret på forskellig vis. På Munkeruphus i Dronningmølle vises i perioden 28/6-21/9-2003 udstillingen ’Kunstnertræf i Østgrønland’, som sætter fokus på Knuths møde i Ammassalik i 1930’erne med fotografen Jette Bang, maleren Gitz-Johansen og den på dette tidspunkt unge kunstnerspire Jens Rosing. Desuden præsenteres udvalgte, yngre grønlandske kunstnere. Der er tre nye bøger på trapperne. Atuagkat og Peary Land Fonden udgiver bogen ’Peary Land’, som præsenterer Eigil Knuths foretrukne forskningsområde i Nordgrønland. Journalist Janni Andreasen har skrevet ’Eigil – Biografi om polarforskeren og kunstneren Eigil Knuth’. Og i Meddelelser om Grønland udgives en videnskabelig gennemgang af Knuths forskningsindsats. Endelig genudsendes bogen ’Billedhugger i Ammassalik’.


Bjarne Grønnow er centerleder på
SILA – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning.

Kontakt:





Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100