Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Isfjorden i godt selskab

Det grønlandske Hjemmestyre har indstillet Ilulissat Isfjorden med en af verdens hurtigste gletchere til optagelse på FN’s Verdensarvliste, som tæller 730 lokaliteter verden over. Kommer den gennem nåleøjet, kan det få stor betydning for Grønland.

Af Uffe Wilken

Når bræen i bunden af Ilulissat Isfjorden kælver sine iskolosser, er det en rest fra en af jordklodens store begivenheder, der tordner ned i det kolde vand. Grønland er nemlig det eneste sted på den nordlige halvkugle, hvor man stadig kan opleve et af de isskjolde, der under sidste istid dækkede enorme områder.

Inuitterne i fjorden har i mere end 4.000 år haft et skæbnefællesskab med bræen, når den enten maste sig vej frem eller trak sig tilbage, og det har været en af de væsentligste årsager til, at området nu er nomineret til UNESCO’s World Heritage Site.

Isen former området
Indlandsisen dækker det meste af Grønland i en kilometertyk iskapsel. En stor del af den is, der forsvinder fra ismassen hvert år, flyder ud i området omkring Diskobugten.

Med en hastighed på 19 meter pr. døgn suser Sermeq Kujalleq-gletscheren ud i Ilulissat Isfjorden. Den er en af verdens hurtigste isstrømme, og her kan glaciologerne iagttage mange af de dynamiske processer, der foregår omkring store ismasser. Derfor er gletscheren også en af de mest undersøgte med mere end 150 års beskrivelse alene af gletscherfronten, og den betragtes nærmest som en levende lærebog i isstrømning og iskælving.

Samtidig foregår der så mange geologiske processer omkring isstrømmen, at området er ét stort naturhistorisk laboratorium. Gletscheren er ikke kun hurtig, den er også livlig med fremstød og tilbagetrækninger inden for korte tidsrum. Nogle processer foregår, når isen smelter og ismassen trækker sig tilbage. Så vil manglen på tyngde få landskabet til at hæve sig, og flere steder kan geologerne møde gamle kystlinier adskillige meter over havets overflade. Isen er naturens billedhugger, som former en del af landskabet omkring bræen og fjorden.

Når et gletscherfremstød kom for tæt på inuitterne, flyttede de længere ud i fjorden. Men alt i alt må det have været et attraktivt sted at bo med gode fangstmuligheder, for når isen trak sig tilbage, vendte inuitterne også tilbage til deres gamle bopladser.

Manden på isen
- Sammenhængen mellem menneskets historie og gletscheren er den væsentligste årsag til, at området er blevet nomineret til Verdensarvslisten, siger geologen og glaciologen Anker Weidick.

Han er gået på pension nu, men har arbejdet med gletschere i en menneskealder for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS. En af hans mange fortjenester er, at han har givet fem tusinde grønlandske gletschere personnummer, simpelthen for at kunne hitte rede i dem. Hans omfattende viden især om Ilulissat-området er indsamlet siden 1961. Weidick fortsætter :

- Både Saqqaq, Dorset og Thulekulturerne er repræsenteret i området, og i dag findes der ingen andre steder på Jorden, hvor man har en bebyggelse som Ilulissat så tæt på en meget aktiv gletscherfront.

Og det er så især dette perspektiv, der muligvis gør Ilulissat Isfjorden værdig til at blive nr. 731 på Verdensarvslisten. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, at kandidaten skal være noget særligt i Grønland.

- UNESCO har et sæt retningslinier, hvor ansøgeren skal forklare, hvorfor den pågældende lokalitet er noget særligt i globalt og ikke kun i lokalt perspektiv. Yderligere skal ansøgeren gøre rede for, hvordan man har tænkt sig at passe på og forvalte lokaliteten.

Forklaringen kommer fra Sven Koefoed-Hansen, der er kontorchef i Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet. Og det er dem, der på vegne af Hjemmestyret og Ilulissat Kommune har sendt ansøgningen af sted til UNESCO.

- Vi er kommet igennem det første nåleøje. Der er en kvote på 30 lokaliteter, som kan blive optaget på listen hvert år, når komiteen mødes. Til sommer sender UNESCO deres konsulent til Ilulissat for at se på området, hvorefter konsulenten så foretager den endelige indstilling. Afgørelsen træffes på UNESCO’s årsmøde i 2004.

En glad borgmester
Med æren følger dog også et ansvar, som er nedfældet i Konventionen om Beskyttelse af Verdens Kultur- og Naturarv. Det indebærer blandt andet, at Grønland forpligter sig til at passe på lokaliteten. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes retningslinier for at beskytte området gennem fredning, og at kommunen skal vedtage en plan, der forklarer, hvorledes myndighederne vil forvalte området og dets naturressourcer.
Ilulissats borgmester Anton Frederiksen siger:

- Vi har haft en åben debat i vores høringer, hvor turoperatører, fiskere, fangere og andre aktører har deltaget. Ingen har været direkte imod ansøgningen, og folk har haft stor interesse for planerne. Det vil betyde meget ikke kun for Ilulissat Kommune, men for hele Grønland. Det kan blive en historisk begivenhed, for det er jo første gang, Grønland kan blive tildelt denne ære.

Kommunen er i forvejen den kommune, der har flest turister, og hvis Isfjorden opnår den ny status, forventes turiststrømmen at blive fordoblet. Så vil det være en glad borgmester, der modtager dem.

Et historisk fingeraftryk
Men måske har Ilulissat-isbræen allerede sat sit fingeraftryk i historiebøgerne.
Når et isbjerg endelig slipper over tærsklen til fjorden og ud i det åbne ocean, venter en lang rejse forude. Efter at Diskobugten er ladt tilbage i horisonten, fører havstrømmene kolosserne nordpå og siden sydover. Sejlere kan i sjældne tilfælde møde de største af Ilulissat-isbjergene så langt sydpå som ved Azorerne.
Et katastrofalt møde mellem mennesker og isbjerg fandt sted i 1912, hvor passagerskibet Titanic sank, efter at et isbjerg havde flået skibets skrog op. Den skæbnesvangre iskolos kom højst sandsynligt fra Ilulissat Isfjorden.



Indhold 2/03

Foto: Anthony Long


Foto: Niels Reeh

Bliver isfjorden optaget på Verdensarvlisten, kan bræen forvente at få besøg af dobbelt så mange turister

Foto: Anthony Long

Det 4024 km2 store område, der er nomineret til UNESCOs liste, er ét stort naturvidenskabeligt laboratorium. Den lysegrå fjeldvæg er høvlet ren for vegetation af et tidligere isfremstød, hvor imod den mørkegrå væg er dækket af vækster.

Læs mere på dpc.dk/ilulissat

Faktaboks

- De ca. 4024 km2, som området dækker, omfatter 397 km2 land, 42 km2 søer, 3199 km2 gletscheris og 386 km2 fjord

- Bræen producerer 35 km3 isbjerge ved at kælve. Det svarer til ca. 10% af de isbjerge, som kommer fra Indlandsisen. De største kolosser fylder mere end 1,5 km3

- Isstrømmen flyder med 19 m i døgnet eller 7 km om året
- Bræen dræner ca. 7% af Grønlands totale areal

- De nederste islag i bræen er ca. 150.000 år gamle

- Bræens største istykkelse er ca. 1200 m målt på indlandsisen 50 km øst for isfronten

- Isfronten i vandet kan være op til 700 m tyk, og hæve sig ca. 100 m over havoverfladen

- Isen får sin hvide farve fra indholdet af luftbobler

- Indlandsisens største tykkelse er 3,2 km målt i det centrale Grønland

- Smeltede hele indlandsisen ville det medføre, at havene steg mellem 6 og 7 m

- Til gengæld ville store dele af Grønland hæve sig mere end én km, fordi ismassen ikke længere trykkede landet ned

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100