Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Den glemte minoritet

Grønlændernes situation i Danmark er blevet kortlagt og viser, at de gennemgående trives og føler sig velintegreret i det danske samfund.

Af Poul-Erik Philbert
Hver tredje grønlænder bosat i Danmark giver i en ny undersøgelse fra Magtudredningen Grønlændere i Danmark. En overset minoritet udtryk for, at de er blevet diskrimineret. Og for den gruppe, som er på offentlig hjælp, er det næsten hver anden, som føler sig dårligt behandlet eller diskrimineret af danskerne. Den kritik, som oftest formuleres i undersøgelsen, er da også, at det danske samfund er præget af racisme og fremmedhad.

Til trods for dette dokumenterer forfatteren bag undersøgelsen, professor Lise Togeby fra Aarhus Universitet, side op og side ned, at grønlænderne er en meget tilfreds og velintegreret minoritet i det danske samfund. Dermed punkterer hun det stereotype billede af grønlændere som fordrukne, udstødte og hjemløse.

Godt integreret
Magtudredningens undersøgelse blev sat i gang, fordi vi indtil nu ikke har haft en ordentlig viden om grønlænderne i Danmark. De er danske statsborgere og har derfor ikke været udsat for en speciel registrering.

Der findes ikke engang nogen præcis opgørelse over, hvor mange grønlændere der bor i Danmark. Men Lise Togeby anslår, at tallet ligger mellem 7.000 og 7.500 personer, som er født i Grønland og har mindst en forælder, som også er født i Grønland.

Gennemgående har langt de fleste familie i Danmark, og knap halvdelen er vokset op i blandede familier, hvor faren eller moren har været dansk. Kun 20% har hverken en dansk forælder eller er dansk gift, og heraf har omkring halvdelen familie i Danmark, f.eks. børn.

Den stabile tilknytning til Danmark viser sig også ved, at omkring tre fjerdele af grønlænderne i Danmark har boet her i mere end ti år, og at de fleste regner med at blive boende her resten af livet.

En svag gruppe
Bagsiden af medaljen er, at grønlænderne i Danmark gennemsnitligt er dårligere udannet og har en lavere beskæftigelse end danskerne, og at der er forholdsvis mange, som er afhængige af offentlig hjælp. Bag disse kendsgerninger gemmer sig en gruppe, som har svært ved at klare sig, og som er økonomisk og socialt marginaliseret.

Et iøjnefaldende problem for denne gruppe er, at de som danske statsborgere ikke har fået den samme opmærksomhed som andre indvandrere og hverken bliver tilbudt danskundervisning eller jobtræning. Resultatet er, at mange i den socialt svageste gruppe går til bunds og først kommer i myndighedernes søgelys, når det er for sent. Der er i øvrigt tale om et problem, som er vokset i takt med, at danskundervisningen er blevet nedprioriteret i Grønland.

Aktive i det små
Lise Togeby har med sit arbejde ønsket at undersøge, om grønlændernes formelle statsborgerskab også betyder, at de tager aktivt del i det danske samfundsliv.

Hendes undersøgelse viser, at det kun er få grønlændere, som er engageret i politiske forhold. De har en forholdsvis lav valgdeltagelse, er sjældent medlemmer af politiske partier og deltager sjældent i politiske og faglige møder.

Derimod er de mere aktive omkring de nære forhold, hvor de øver lige så meget indflydelse som andre danske borgere på f.eks. børnenes skole, forholdene på arbejdspladsen og de sociale tilbud.

Det sidste gælder dog ikke den svageste sociale gruppe, som trods massive problemer har en meget passiv holdning over for det sociale system.

Indhold 2/02


Foto: Kalaallit Illuutaat/Grønlændernes Hus

Langt de fleste grønlændere i Danmark har stabile familierelationer i landet

 

Lise Togeby: Grønlændere i Danmark. En overset minoritet (Magtudredningen), Aarhus Universitetsforlag, 2002, 187 sider, 198 kr.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100