Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Ren besked

Naturinstituttets biologer har slået fast, at rensdyrene i Inglefield Land er noget helt for sig selv.

Af Henning Thing
I årtusinder har der levet rensdyr i Inglefield Land, dette Ultima Thule, hvor selv polareskimoerne kun sjældent kommer.

Rensdyrene kom vandrende hertil sydfra - i mange små etaper - og blev den yderste forpost mod nord af den vildrenstamme, som stadigvæk lever i den centrale del af Vestgrønland. Inglefield Land byder dyrene højarktiske forhold, og for at overleve her må man tilpasse sig. Det har rensdyrene formået, og det så grundigt, at de i dag må siges at være unikke blandt rener. De har simpelthen specialiseret sig i at trives i netop Inglefield Land.

Et ubeskrevet blad
Der har længe hersket uenighed og usikkerhed blandt lægfolk og forskere om rensdyrbestanden i det 6.500 km2 store område. Hvor stor er bestanden? Hvor kom de oprindeligt fra? Er det egentlig canadiske rener på grønlandsk jord?

Spørgsmål var der nok af, men det kneb med svarene. Faktisk kom det så vidt i midten af 1990erne, at rensdyrene i Inglefield Land blev anset for at være af den særlige canadiske race, kaldet Peary-ren, indvandret til Grønland fra den nærliggende Ellesmere Island (se kortet). I Canada nyder denne race særlig beskyttelse, og rensdyrene i Inglefield Land blev også fredet.

En speciel grønlandsk ren
Forskere fra Grønlands Naturinstitut har imidlertid skaffet klarhed over problemerne og givet ren besked: Rensdyrene i Inglefield Land er grønlandske og noget helt specielt grønlandsk.

Sammen med fangere fra Qaanaaq drog forskerne med helikopter til den nordlige del af Inglefield Land og nedlagde fem voksne hunrener og en ung buk. Dyrene blev undersøgt indvendigt og udvendigt, målt, vejet og analyseret. Ved hjælp af DNA fra rensdyrene og avanceret laboratorieteknik blev deres genetiske fingeraftryk bestemt og derefter sammenlignet med DNA-analyser fra andre rensdyrbestande. Konklusionen var klar: renerne i Inglefield Land er i nært slægtskab med de vestgrønlandske vildrener, men dog noget helt for sig selv.

Målingerne af dyrene udvendigt og af udvalgte knogler afslørede desuden tydeligt, at renerne i Inglefield Land har kortere ben end vildrener fra det centrale Vestgrønland, medens kropslængde, brystomkreds og kæbelængde er ens for dyr fra begge områder. Rensdyrene i Inglefield Land har dog større fedtreserver i kroppen og vejer mere end vestgrønlandske rener på samme årstid.

Grønlands Naturinstitut har også optalt bestanden af rensdyr i Inglefield Land, og biologerne er kommet frem til, at der i år 2000 levede ca. 2.200 rener på de 6.500 km2 store landområde. Grønland har altså her en levende ressource, der ikke blot trives i dette område, men som også er ekstremt godt tilpasset de højarktiske levevilkår. Inglefield Land-renerne er enestående og kræver særlig opmærksomhed i forvaltning så vel som i forskning.

 

Fotos: Arild Landa

Ikke som de andre. Renerne i Inglefield Land er blevet vejet og målt og deres genetiske fingeraftryk analyseret.

Kontakt: , Grønlands Naturinstitut

 

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100