Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Grønlandske unge:

Et nødvendigt og nyttigt samarbejde

Mere end 20 år efter Hjemmestyrets indførelse, lægger unge grønlændere ikke længere så megen vægt på etniske modsætninger, men ser danskerne som en nødvendig brik i udviklingen frem mod større selvstændighed. Det viser interviewundersøgelse blandt gymnasieelever i Nuuk.
Af Poul-Erik Philbert
Et forbud mod at tale dansk fra Grønlands Landstings talerstol finder ikke støtte blandt Grønlands unge. I hvert fald ikke blandt gymnasieungdommen. Tværtimod viser eskimologen Niels Hoedeman i sit speciale fra Institut for Eskimologi på Københavns Universitet, at de unge er imod en sådan styrkelse af det grønlandske sprog, fordi det vil begrænse danskernes muligheder for at deltage i det politiske liv.

Moderate holdninger
Niels Hoedeman har gennem 14 intensive interviews med gymnasieelever i Nuuk forsøgt at pejle sig ind på, hvordan de unge grønlændere ser på spørgsmålet om selvbestemmelse og forholdet til danskerne i dag godt og vel 20 år efter Hjemmestyrets indførelse. Resultatet er overraskende. Også for Niels Hoedeman.
Det er nemlig ikke kun i debatten om sproget i Landstinget, at de unge er moderate. Det samme er tilfældet, når talen falder på det danske sprogs stærke udbredelse i Grønland i det hele taget, danskernes dominans i samfundets ledende lag og mulighederne for løsrivelse fra Danmark.

- De unge, jeg har talt med, har en meget pragmatisk indstilling til danskere, siger Niels Hoedeman. De mener, at danskerne kan være med til at videreudvikle Hjemmestyret, og ser dem dermed som en slags brændstof i processen frem mod større grønlandsk selvstændighed.

De unge forklarer deres tolerance med, at danskerne er tilkaldt af det grønlandske samfund, og at grønlænderne dermed selv definerer deres rolle i Grønland.

Det fremgår også af samtalerne, at det er de danskere, som viser en vilje til at bidrage til det grønlandske samfund, og som bakker op omkring det, der har de unges respekt. De danskere, som kommer for en kort periode for at tjene penge, er derimod ikke særligt velsete.

Markant skift siden 70erne

Niels Hoedeman havde forventet en mere kritisk holdning over for Danmark og danskere, da han gik i gang med at interviewe de unge. Hans undersøgelse af debatten op til Hjemmestyrets indførelse i 1979 havde vist, at det etniske spørgsmål dengang spillede en fremtrædende rolle. Grønlænderne følte sig politisk og kulturelt marginaliserede i deres eget land og fremhævede igen og igen modsætningsforholdet mellem danskere og grønlændere som det afgørende problem.

- Siden 70erne er det etniske problem gledet i baggrunden, endda i udpræget grad hos de unge, siger Niels Hoedeman. Forklaringen må være, at Grønland har opnået en væsentlig grad af selvbestemmelse, og at det i dag er grønlænderne selv, som gennem Hjemmestyrets lovgivning definerer danskernes rolle i landet.
Det giver et overskud i forhold til danskerne, som gør det muligt at forholde sig pragmatisk til deres rolle i det grønlandske samfund.

Tålmodighed
På længere sigt både håber og forventer de unge grønlændere, at danskernes indflydelse vil blive reduceret, og at de bl.a. selv vil overtage de ledende stillinger, som danskerne i dag besætter. Men de ser fremtiden som en udvikling i samarbejde med Danmark og siger, at det kræver tålmodighed at udvikle Grønland til et moderne samfund, som kan stå på egne ben.

Samtidig giver de unge udtryk for, at de føler, der er en enorm kløft mellem de grønlandske politikere og befolkningen, og at et øget selvstyre kræver, at befolkningen bliver inddraget i højere grad end i dag.

 

Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100