Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Travlhed på toppen af isen

Amerikanske forskere vil i stort tal invadere toppen af Indlandsisen for at undersøge isen og klimaet. Fem schweizere følger trop, og det kan meget vel blive starten på en stor, europæisk forskningsindsats med dansk og grønlandsk deltagelse.

Af Henrik Højmark Thomsen

Spændingen lyser ud af øjnene på Tom Quinn, mens han dirigerer rundt med en flok langskæggede, solbrændte polarrotter iklædt store støvler og fiberpels. Vi skriver den første maj, og scenen er Kangerlussuaq, hvor amerikanerne er i fuld gang med at forberede åbningen af deres forskningsstation ved Summit, der ligger på toppen af Indlandsisen midt i Grønland. Tom Quinn leder en fortrop på fem logistikeksperter, der skal gøre isstationen klar til at modtage en større flok forskere, der de kommende år skal arbejde ved Summit.

Det perfekte sted

Summit er ikke nogen helt almindelig arbejdsplads, og man kan spørge sig selv, hvad det dog er, der får forskere til at strømme til denne gudsforladte, kolde sneørken, hvor temperaturen om vinteren falder til under - 50°C. Men der er mening i galskaben.
Summit ligger perfekt, når man vil studere klimaet og vores egen påvirkning af det. Indlandsisens top rager mere end tre km op i den tørre, arktiske atmosfære, og det giver forskerne næsten ideelle forhold til at studere ændringer i ozonlaget uden alt for store forstyrrelser fra vanddamp. Og den isolerede beliggenhed giver gode muligheder for at kortlægge, hvordan forurening fra fabrikker og biler i tætbefolkede områder spreder sig rundt i atmosfæren.

Ambitiøse, europæiske planer

I juni får de amerikanske forskere selskab af en gruppe schweizere, der har sat sig for at rejse et 50 m højt tårn ved Summit-stationen. De søger svar på, om klimaændringer vil få Indlandsisen til at smelte hurtigere og skabe oversvømmelser mange steder på Jorden. Tårnet vil med tiden komme til at ligne et juletræ med instrumenter stikkende ud til alle sider - instrumenter der skal måle solstråling og anden energiudveksling mellem atmosfæren og isoverfladen.

Schweizernes tårn kan vise sig blot at blive et første højdepunkt for en europæisk forskning ved Summit. Dansk Polarcenter har indsendt en ansøgning til EU-Kommissionen om penge til at bygge og drive en europæisk forskningsstation ved Summit, der skal være bemandet året rundt. En hel række europæiske forskningsinstitutioner er med på ansøgningen som brugere af stationen, men de har selv søgt penge ved EU til forskningsprojekter. I øjeblikket ligger ansøgningerne på embedsmændenes skriveborde i Bruxelles og afventer videre ekspedition. Byggeprojektet har fået gode karakterer i Kommissionen, og forskningsprojekterne afventer deres dom.

De europæiske forskere planlægger at følge i schweizernes fodspor med bl.a. ozonmålinger. Men der er også store, matematiske modelberegninger på programmet. Mange vurderinger af klimaets udvikling er baseret på beregninger af, hvordan atmosfæren spiller sammen med land- og havområder. En del modeller lider af den svaghed, at de ikke særligt godt beskriver, hvad der sker, når atmosfæren møder de store isdækker i Grønland og Antarktis. Det vil de europæiske forskere prøve at rette op på i nye modelberegninger med målingerne fra Summit.

En lang, kold vinter

I løbet af maj måned vil de amerikanske forskere være på plads på toppen af Indlandsisen og kunne begynde deres undersøgelser.

Det største, amerikanske projekt, der ledes af Jack Dibb fra University of New Hampshire, skal undersøge, hvordan gasser og andre kemiske stoffer i atmosfæren bliver indfanget i sneen og senere ender som målbare signaler i iskerner. Der er tale om meget komplicerede processer, der foregår hele året rundt, og amerikanerne planlægger derfor at måle både sommer og vinter.

Målingerne er af stor betydning for, hvordan man fortolker flere af de signaler, man kan finde i de to dybe iskerner, der blev boret til bunden af Indlandsisen ved Summit i årene fra 1989-1993 under det amerikanske GISP2-projekt og det europæiske GRIP-projekt. De to iskerner har allerede leveret en hel række vigtige oplysninger om vores klima de sidste 100.000 år, og de nye målinger ved Summit vil forfine den viden, der kan trækkes ud af tre km lange iskerner.

Det er ikke første gang, Jack Dibbs folk stifter bekendtskab med de menneskefjendske omgivelser ved Summit. Med blandede følelser kiggede Phil, Robert, Patrick og Sarah langt efter det sidste fly, da det lettede fra Summit i august 1997 med sommerforskerne ombord. De fire istronauter kunne se frem til otte måneder alene i en af verdens største dybfrysere, som de første mennesker, der overvintrede ved Summit. Deres opgave var at indsamle videnskabelige data og afprøve, hvordan det er at leve og arbejde i en af Jordens mest øde egne. Overvintringen blev en succes. Det lille, grønne, specialbyggede hus, der var deres hjem i den kolde og mørke polarvinter, viste sin duelighed. Men at det ikke altid har været lige sjovt fremgår af følgende, korte rapport skrevet af Phil Austin midt i december:

- Vi har haft en ekstrem uge, hvor termometeret viste -59 C. Nu er det varmt, og termometeret viser kun -15. Til gengæld stormer det med vindstyrker på over 30 knob. Til trods for vejret har vi stadig kunnet arbejde. Vi er alle raske og ved godt mod, og vi ser frem til vintersolhverv næste søndag.

Huse og fly på ski

I kølvandet på den succesfulde overvintring afholdt amerikanske, danske, grønlandske og europæiske forskere en række møder for at planlægge en fælles indsats på toppen af Indlandsisen.
Planen er at bygge de to stationer sammen, så amerikanere og europæere bor og arbejder under samme tag og kan inspirere hinanden til glæde for miljø- og klimaforskningen.
I praksis vil stationen bestå af færdigt fabrikerede bygninger med køkken, bad og laboratorier. Bygningerne er monteret på ski, så de hvert år kan trækkes op af vintersneen og placeres på overfladen igen. Den fælles station skal kunne huse otte forskere eller teknikere i vinterperioden, og om sommeren vil der være plads til mange flere i en lejr af store, solide telte med varme og fast gulv. En stor, kraftig træbygning på stålben står stadig tilbage fra den tid, da amerikanerne borede iskernen fri, og skal fungere som kantine om sommeren.

Transport af forskerne og deres mange tons udstyr foregår med store Hercules-fly fra New York Air National Guard. Det er et slags flyvende, amerikansk hjemmeværn, der som de eneste i verden driver en flåde af disse store transportfly udstyret med ski, så de kan lande på isen.

Over 30 amerikanske forskere og teknikere vil i løbet af sommeren blive fløjet ind til Summit fra Kangerlussuaq. De fem schweizere følger med som en lille europæisk fortrop. Bruxelles afgør, om flere europæere skal slutte sig til de kommende år.

 

Indhold 2/00

Fotos: Henrik Højmark Thomsen

Summitstationens isolerede beliggenhed gør den velegnet til atmosfæremålinger.



Byggeri på Indlandsisens top giver det logistiske problem, at husene relativt hurtigt forsvinder i snemas-serne. Derfor bliver forskningsstationens nye huse monteret på ski, så de hvert år kan trækkes op af vintersneen og placeres på overfladen igen.

Links:
Summit-hjemmeside

Kontakt:
, GEUS,
tlf. 3814 2102

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100