Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Sirius runder det skarpe hjørne

Det er 50 år siden Slædepatruljen Sirius begyndte sin patruljering i Nord- og Nordøstgrønland. Stabslæge Leif Vanggaard har været tilknyttet Sirius i 30 år og beskriver her patruljens arbejde, hvor ikke meget har ændret sig siden starten.

Af Leif Vanggaard

Verden var en anden for 50 år siden, hvor man oprettede en militær slædepatrulje i Nord- og Nordøstgrønland. Det var den kolde krigs årtier. Man troede, at en krig mellem vest og øst skulle udkæmpes i Arktis hen over og under Polhavet. USA havde sikret sig Grønland som en vigtig del af forsvaret af det amerikanske kontinent. 2. verdenskrig havde vist, hvor betydningsfuldt det var at besidde informationer om vejret over polområdet, ikke mindst for at kunne give sikre vejrforudsigelser for Europa.

Krigen i Nordøstgrønland har været beskrevet af mange, men der er en lige linje fra den militære slædepatrulje, landsfogederne oprettede i Grønland bestående af danske og norske fangstfolk, til den nuværende Slædepatruljen Sirius. Dengang var det en krig om vejret, siden kom spørgsmålet om suverænitetshævdelse, indbefattende overvågning af det store, næsten helt øde Nord- og Nordøstgrønland.

Slædepatruljens oprindelige navn var Resolut, men det blev opgivet på grund af muligheden for forveksling med den canadiske, arktiske station Resolute Bay, og man valgte så navnet på den nordligste himmels stærkeste stjerne, Sirius, i øvrigt en del af stjernetegnet Store Hund - ikke upassende for en hundeslædepatrulje.
50 år er lang tid, ikke mindst hvis man ser på udviklingen inden for den militære teknologi, og dog er der ikke meget af det, som en 50-års jubilar vil møde i dag, han ikke kan nikke genkendende til. Hovedstationen Daneborg er naturligvis helt moderne. Man har i mange år haft den indstilling, at nok var tjenesten ved slædepatruljen særdeles krævende og hård. Men hjemme på hovedstationen skulle man have den komfort og de goder, som udviklingen har ført med sigt: satellit-tv, telefonforbindelse med omverdenen osv.

I den egentlige tjeneste er ikke meget forandret. Naturen er den samme. Hundene er de samme, mennesket ligeledes. Gennem årene har man udviklet en teknik, der er dybt forankret i indvundne erfaringer. Gode ideer bliver afprøvet, men typisk er det kun små forandringer, man kan spore. Den teknik, man anvender, er baseret på den eskimoiske rejseteknik, men den er blevet forfinet og tilpasset til de specielle vilkår, at to mænd, ti hunde og en slæde på en typisk slæderejse skal tilbagelægge måske 3000 km. Det stiller store krav til materiellet.

Man er afhængig af overleveringen fra mand til mand. Hukommelsen er kun så kort, som den ældste mands, i praksis vil det sige 2 - 3 år. Princippet er, at den nye mand skal lære alt i løbet af et år af sin gamle makker og så siden give sin viden videre, når han som gammel mand får en ny til oplæring.

Det er mennesket, ikke kroppen, der tæller. Enhver sund og rask person vil kunne søge tjeneste ved slædepatruljen. Styrke er nok godt, men det er med hovedet, man skal overleve - og så overlade resten til hundene.

Men alligevel er der noget ved tjenesten, der er helt særegent. Mødet med naturen er det store og præger alle på en uforglemmelig måde. Det så man et klart bevis for efter 2.verdenskrig, hvor det var ganske naturligt, at de tidligere fjender mødtes og udvekslede oplevelser og erfaringer fra deres tid i Grønland.

Jubilæet vil blive markeret på forskellig vis. Megen omtale har Expedition Sirius 2000 fået. Her har en gruppe af gamle Siriusfupper gennemført en rejse i traditionel Sirius-udrustning fra Qaanaaq i nordvest til Daneborg i sydøst. En rejse gennem det område patruljen årligt afpatruljerer.

Men der er stadig behov for Sirius. En stor del af området er udlagt som nationalpark. I området er der en øget videnskabelig indsats. Hvad der før var et lukket land, er nu inden for rækkevidde, men basis vil stadig være, at der i området opretholdes en tilstedeværelse, der ikke alene sikrer de mennesker, der færdes der, men også betyder, at de grønlandske og danske, nationale interesser tjenes - også i de kommende 50 år.

 

Indhold 2/00


Foto: Helge Norholt

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100