Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Det var Leif der kom først

Vi er i 1000-året for Leif den Lykkeliges rejse til Vinland, og det vil blive markeret med manér både i Grønland, USA og Canada. Samtidig går canadiske arkæologer i gang med at undersøge, om kontakten mellem nordboerne i Grønland og det historiske Dorset-folk i det nuværende arktiske Canada har været mere direkte end hidtil antaget.

Af Poul-Erik Philbert

Da nordboen Leif Eriksson og hans vikinger engang mellem 997 og 1003 for allerførste gang stod ansigt til ansigt med en gruppe skrællinger, som nordboerne kaldte de lokale beboere i Nordamerika, var det frygt og spænding, som fik hjerterne til at banke og blodet til at pulse raskere. Ikke oplevelsen af øjeblikkets historiske betydning.

Men i år bliver 1000-året for Leif den Lykkeliges opdagelse af Amerika markeret på den amerikanske side med en storslået vandreudstilling The Viking Passage to America på National Museum of Natural History i Washington. I Grønland holder man tre dages fest og højtideligholdelse i juli.

For festdeltagerne vil mødet mellem Leif og det lokale Dorset-folk stå som det første, usikre skridt i den globalisering, som i dag har suget selv de mest afsidesliggende områder ind i et internationalt netværk. Og for nogle vil det også være en kærkommen lejlighed til at banke endnu en pæl gennem en af de mest hårdnakkede historiske myter, at det skulle være genoveseren Christoffer Columbus, der i 1492 opdagede Den Nye Verden.

Forskerne leverer bevis

Sagaerne beskriver, hvordan Leif omkring år 1000 sejlede til Helluland, Markland og Vinland, som han navngav det nuværende Baffin Island, Labrador og New-foundland. Leif Eriksson havde hørt om et skovrigt om-råde på den anden side af havet fra Bjarni Herjolfs-son, der flere år tidligere på en rejse fra Island til Grønland var blæst ud af kurs og havde fulgt Labradorkysten nordpå. Og med et klima, som var betydeligt mildere end i dag, kunne det give en jordhungrende viking blod på tanden og få ham til at planlægge en farefuld ekspedition med kurs mod vest.

Håndfaste, videnskabelige beviser på nordboernes kontakt fik man først i 1960, hvor de norske arkæologer Helge og Anne Stine Ingstad ved LAnse aux Meadows på nordspidsen af Newfoundland fandt spor efter nordbohuse og redskaber og dermed fjernede enhver tvivl om, at sagaernes Vinland lå i Amerika. Siden er der ikke fundet andre nordbopladser, men derimod adskillige nordbogenstande spredt over en lang række lokaliteter.

Arkæologer og historikere har også løftet blikket fra udgravningerne og interesseret sig for, om kontakten har haft betydning for nordbosamfundene i Grønland, på Island og Færøerne og i Europa som helhed.

William Fitzhugh, som har ledet opbygningen af den store vikingeudstilling på National Museum of Natural History, retter sin nysgerrighed mod, om nordboernes kendskab til Vinland spredte sig til Europa, og om det er en viden, som har påvirket opdagelsesrejserne midt i årtusindet. Blev islændingenes kend-skab til landet vest for Grønland f.eks. givet videre til Christoffer Columbus, da han i 1477 besøgte Island, spørger Fitzhugh.

Fund peger på direkte kontakt

Der er intet, der tyder på, at der har været tale om mere permanente nordbokolonier i Nordamerika, men arkæologerne arbejder stadig for at finde ny viden om nordboernes forhold til nabofolket på den anden side af havet.

For øjeblikket er et af de mest spændende projekter det canadiske Helluland Archaeology Project, som tager afsæt i, at kontakten ikke har været begrænset til Leif den Lykkeliges mislykkede kolonisering omkring år 1000.

For flere måneder siden opdagede Patricia Sutherland fra Canadian Museum of Civilization under en gennemgang af arkæologisk materiale fra Dorset-bo-pladsen Nunguvik på det nordlige Baffin Island en tre m lang, spundet uldsnor og nogle tømmerrester med spor efter naglehuller fra metalsøm (se Polarfronten nr. 4/99). Siden har hun fundet lignende garnrester og bearbejdet træ fra tre andre Dorset-bopladser på Baffin Island mere end 1000 km syd for Nunguvik, og senest er der rapporteret om fund fra en boplads i det nordlige Labrador, der peger i samme retning.

Patricia Sutherland mener ikke, at garnresterne og tømmeret kan stamme fra Dorset-folket, som levede i det nuværende Nordøstcanada frem til o. 1500-tallet. De spandt ikke deres tøj og anvendte ikke de teknikker, som har været brugt, da tømmeret blev bearbejdet. Det gjorde derimod nordboerne, og en foreløbig undersøgelse har også vist, at garnresterne er næsten identiske med garn fundet under udgravninger af nordbobopladsen Gården under sandet i Vestgrønland.

Garnet kunne være nået frem til Dorset-folket via den distancehandel, som er gået gennem Dorset- og Thulefolket i Nordgrønland, men da Dorset-folket syede deres tøj af skind, mener Patricia Sutherland ikke, at uldvarer har haft tilstrækkelig handelsværdi til, at det er sandsynligt.

5-årigt forskningsprojekt

Det ligger derfor snublende nært at tro, at det er nordboerne selv, der har bragt genstandene til Nunguvik og de andre bopladser, og at kontakten over Baffin Bugten har været mere direkte og regelmæssig end hidtil antaget. Det har fået Canadian Museum of Civilization til at indlede et stort, 5-årigt program, hvor arkæologerne med Patricia Sutherland i spidsen skal efterprøve hypotesen nærmere.

I den første fase skal der udføres en mere grundig C14-datering af de fundne genstande, ikke mindst fordi de foreløbige målinger overraskende antyder, at europæere har været i området før år 1000.

Et hold arkæologer vil i sommeren 2000 gå i gang med prøveudgravninger og rekognosceringer på Nunguvik-bopladsen for at finde eventuelle spor efter nord-boerne. Det bliver med dansk deltagelse fra arkæologen Martin Appelt fra det nye Center for Grønlandsforskning, SILA, på Nationalmuseet.

Endelig fortsætter de canadiske arkæologer det minutiøse arbejde med at gennemgå samlingerne på Canadian Museum of Civilization, som sandsynligvis gemmer på flere, upåagtede spor efter nordboerne.

 

Indhold 2/00



Festligheder i Grønland i anledning af 1000-året for Leif den Lykkeliges opdagelse af Vinland

Udstilingen 'The Viking Passage to America

Pressemeddelelse

 

Foto: Canadian Museum of Civilization

En udskæring i træ viser to ansigter hage mod hage. Den ene har eskimoiske træk, den anden har et smalt ansigt med et stort skæg og ligner en viking. Fundet i det arktiske Canada og dateret til omkring det tidspunkt, hvor Leif Eriksson nåede Amerika.


Foto: Canadian Museum of Civilization

Et tre meter langt garnstykke fundet på bopladsen i Nunguvik på det nordlige Baffin Island. Garnet er spundet af harehår og en smule gedehår og er praktisk talt identisk med garnrester fundet under udgravningerne af Gården undersandet i Vestgrønland. Da garn ikke har haft den store handelsværdi blandt eskimoerne, mener arkæologerne, at garnet kan vise, at nordboerne også har haft direkte kontakt efter Leif den Lykkeliges mislykkede koloniseringsforsøg i 1000-tallet.


Kontakt: , Canadian Museum of Civilization

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100