Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Kun for de hårdføre

Fund af nu uddøde billearter viser, at Grønlands klima umiddelbart efter sidste istid har været betydeligt lunere end i dag. Men Grønland er langtfra noget Paradis for biller. Det er for koldt for de fleste, og kun få billearter er nået frem over havet til det isolerede Grønland efter istiderne.

Af Jens J. Kjærgaard

Biller har ikke været særlig gode til at indrette sig efter forholdene i Grønland. Vi kender i dag blot tre billearter i det østgrønlandske Jameson Land - og der er kun 34 arter i Grønland som helhed. Det er forbløffende få. Vorherre har ellers ifølge berømte forskere haft stor kærlighed til biller, for Han har skabt mere end en kvart million arter, i Danmark er der fundet op imod 4.000.

Bladbillen har været der

En virkelig specialist på området er insektforskeren Jens Böcher, som har identificeret de næsten uforgængelige kitinrester af bladbiller, der levede og døde i Jameson Land lige efter istiden.

På en ekspedition i Jameson Land i 1994 fandt Jens Böcher og geologen Ole Bennike i den pragtfulde Coloradodal de første, smukt bevarede rester af bladbillen Phratora polaris i organiske aflejringer i pingoer, det vil sige topformede sandaflejringer i en flodseng, dannet omkring iskupler oven på permafrosten.

Samme år blev der fundet flere bladbiller i deltaterrasser 100 km sydligere, og senere gravede Jens Böcher den frem i aflejringer ved forskningsstationen Zackenberg længere mod nord. Alle disse lag er mellem 7.000 og 9.000 år, og det må betyde, at der kort efter istidens ophør herskede helt andre livsvilkår. Bladbillen, som nu er forsvundet fra den grønlandske fauna, er ingenlunde en arktisk art. Den lever, hvor middeltemperaturen i den varmeste måned ligger lige over 10°C. Svarende til forholdene i bunden afsydgrønlandske dale.

Indvandring over havet

Jens Böcher er fascineret af den grønlandske insektfaunas historie. Hver istid må have ført til en total udslettelse af bittelivet. I Amerika og Eurasien kunne planter og dyr vende tilbage og kolonisere det land, som blev lagt blot, da Bræen smeltede. Men sådan var det ikke i Grønland, der ligger isoleret på Nordkalotten uden retræteområder mod syd. Indvandringen måtte foregå over havet, den eneste nogenlunde ubrudte forbindelse er de canadiske øer, og det er et filter, som kun lader veltilpassede, højarktiske organismer slippe igennem.

Dette scenario er ansvarligt for, at den grønlandske smådyrsfauna har en ringere artsrigdom end i andre landområder på tilsvarende breddegrader. Ejendommeligvis er der ikke fundet amerikanske biller i lag fra mellemistiden, og situationen er en parallel til nutidens skæve forhold.

Ombord på en isflage

I nutidens Grønland genfinder vi kun få af de arter, som levede i Jameson Land i Eem-tiden, mellemistiden for 130.000 år siden (se boksen), og det er som nævnt helt usandsynligt, at de har overlevet sidste istid. De må være indvandret efter den årtusindlange fimbulperiode.

Jens Böcher forestiller sig, at de er kommet sejlende med drivis fra det nordvestlige Europa, især Skandinavien. Nogle gik i land på Færøerne og i Island. Meget færre nåede helt til Grønland.

- Det er ikke min egen ide, teorien om ice-rafting er fremsat af professor Geoffrey Russell Coope fra Birmingham Univer-sity, men det er til dato det bedste bud, når vi skal give en forklaring på insekternes indvandring efter den sidste istid, siger Jens Böcher. Transportbåndet var i orden. Man må forestille sig, at flodernes vårflomme af ferskvand fra de smel-tende gletschere førte masser af liv ud i Nordatlanten, isflager med grenstumper og smudsige rodsystemer gik på langfart, og der kan meget vel have siddet insekter og andre smådyr på disse færger, som ret hurtigt nåede til Færøerne, Island og Grønland. Salt er gift for biller - men betænk, at havet dengang blev gjort brak af udslip fra gletschere. Og Golfstrømmen havde en anden kurs. Den gled ikke op langs Norskekysten for så at blande sig med polarstrømmen, den bøjede, så vidt man kan beregne, allerede vestover ud for Sydnorge.

Som blind passager

Længe hældede forskere til den anskuelse, at insekterne var kommet til Grønland over landbroer fra Europa, men det er helt udelukket. Der har ikke været fast forbindelse i 60 mio. år.

Nordboerne havde insekter med som blinde passagerer, da de bosatte sig i det sydlige Grønland. Ikke bare lus og lopper, men et stort antal arter, som er mere eller mindre afhængige af landbrug og menneskeboliger. De fleste forsvandt igen, da vikingernes efterkommere bukkede under, højst et par af arterne har kunnet overleve til nutiden.

Diskussionen om nordboernes totale medvirken i insekternes landnam tog en ny drejning, da professor Magnus Degerbøl i 1932 fandt en vingeløs snudebille, Otiorhyncus arcticus, på Blosseville Kyst, hvor der aldrig har været nordbogårde. Biller kommer ikke som flyvende sommer, som edderkopper og dansemyg. Det er forholdsvis tunge skabninger, og deres forekomst i gamle aflejringer fortæller om vilkårene i fortiden.

Nye biller frem i lyset?

Der er fundet rester af en bladbille, sandsynligvis en Phratora polaris som den fra Jameson Land, i kulturlag fra nordbotiden i Gården-under-sandet i Nuuk Kommune, og der har arten altså kunnet trives for 1000 år siden, måske helt op til den lille istid i 1500-tallet.

Jens Böcher tør ikke afvise, at den gemmer sig et eller andet lunt sted i det sydvestlige Grønland, og at der måske kommer flere nye billearter frem ved en intensiv entomologisk indsats. Og måske andre, forbavsende smådyr. Der er faktisk fundet rester af den 2 mm lange rovbille Euastethus laeviusculus i palæoeskimoiske kulturlag ved Sisimiut og i nordbo-ruiner ved Nuuk. Arten var aldeles ukendt i Grønland. Måske gik den til grunde under den lille istid.

- Men jeg tror, den er der endnu - og blot venter på at blive fundet, siger Jens Böcher.

Indhold 2/00

Engang var det lunt

Udforskningen af Kap København-formationen, som er en aflejring af sand og ler i det nordøstlige Peary Land, kastede opsigtsvækkende lys over den natur, som gik til grunde, da Tertiærtidens langvarige varmeperiode for 2-3 mio. år siden blev afløst af Kvartærtidens kæde af istider. Lige op til den første nedisning var Jordens nordligste landområder en subarktisk skovtundra med et forholdsvis rigt insektliv; i dag finder vi de samme 140 arter i birke- og nåleskovsregionerne meget længere mod syd. Formentlig strakte den tempererede zone sig helt op til det arktiske oceans kyster. Klimabælterne var skudt mindst 2500 km mod nord.

Næste sensation var fundet af plante- og insektrester i det sydlige Jameson Land i 130.000 år gamle lag fra Eem, den sidste mellemistid. Vi har her vidnesbyrd om et helt andet klima, svarende til sydgrønlandske og norske fjorde, med tætte kratskove af birk og elletræer, der ikke krøb dværgagtigt langs jorden. Og der var en forholdsvis rig billefauna, mange arter kendes slet ikke i det nutidige Grønland.


Fotos: Henning Thing /Polar Photos

Insektforskeren Jens Böcher på jagt efter biller med en specialfremstillet sugeflaske. Han har identificeret de næsten uforgængelige kitinrester af bladbiller, der levede og uddøde i Jameson Land lige efter istiden, da vejret deroppe var meget lunere end i dag.

 

Jens Böcher fik i 1997 doktorgraden på en afhandling med den lange titel: "Studier af den grønlandske insektfaunas historie med særligt henblik på billerne".
Han har i en årrække været tilknyttet Zoologisk Museum, der har verdens største samling af grønlandske insekter.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100