Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Det sidste kort

Det komplicerede arbejde med at få Grønlands geologi kortlagt nærmer sig en milepæl. GEUS er gået i gang med det sidste område og har igennem næsten 50 år samlet en omfattende viden, som bl.a. er til stor nytte i jagten efter råstoffer.

Af Poul-Erik Philbert
I juni måned sender Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) et hold på omkring 20 geologer, assistenter og logistikere til Washington Land og Inglefield Land nord for Thule. Her venter dem to måneders feltarbejde, og dermed er der taget hul på arbejdet med at farvelægge det sidste hvide område på det geologiske grønlandskort.
Resultatet vil ligge klar om sandsynligvis 3-5 år i form af kort nr. 6, der til den tid vil fuldende den perlerække af 14 geologiske oversigtskort, som tilsammen kortlægger Grønland rundt i målestokforholdet 1:500.000.

50 års arbejde
Det har taget lang tid at komme så langt. Næsten 50 år. For Grønland er stort, også selvom man ser bort fra den del, som er dækket af Indlandsisen. Det isfrie område, som GEUS har kortlagt, dækker i alt 410.000 km2, hvilket er 1/3 mere end det samlede areal af de britiske øer. Samtidig er det et område næsten totalt blottet for infrastruktur, så det kan ikke undre, at det har været et langvarigt og møjsommeligt arbejde at få Grønlands geologi på kort (se artiklen foregående sider).
Det daværende GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelse) gik i gang med en systematisk geologisk kortlægning i midten af 50'erne og overtog dermed stafetten fra Lauge Koch, som på sine mange ekspeditioner fra 1926-58 havde udført et stort kortlægningsarbejde i Østgrønland.
I første omgang faldt GEUS' valg på Ivittuut-området i Sydvestgrønland. Store dele af Vestgrønland og Ittoqqortoormiut-området er siden blevet dækket af kort i størrelsesforholdet 1:100.000, hvor 1 cm på kortet svarer til 1 km. Men det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at skrue ned for ambitionerne, hvis man inden for en overskuelig årrække også ville præsentere viden om de mere fjerntliggende og utilgængelige dele af Grønland. Sideløbende har GEUS derfor siden 1964 arbejdet på at få hele Grønland kortlagt med de 14 kort i størrelsesforholdet 1:500.000.

GEUS finder høstakken
Interessen for geologiske kort er stor. Siden 1969 er der hvert år solgt omkring 500 kort og 900 videnskabelige artikler og rapporter. Forskere og undervisere er flittige kunder, men den største efterspørgsel kommer fra efterforskningsselskaberne, som bruger kortene i deres jagt på råstoffer. Platinovas meget omtalte diamantfund i Vestgrønland er f.eks. sket med GEUS' viden som baggrund. Vi finder høstakken, som man siger i GEUS, så er det op til selskaberne at finde nålen.
Efterforskningsselskaberne benytter også de mere detaljerede kort, som GEUS løbende udarbejder over områder med særlig interesse i en råstofsammenhæng. Giver de officielle publikationer ikke tilstrækkeligt, er der fri adgang til at dykke ned i GEUS kortarkiv og datasamlinger, som indeholder alle de oplysninger, geologerne indsamler under feltarbejdet og når frem til ved analyser i laboratorierne bagefter. Og der kan gemme sig mange interessante oplysninger, for et af kortlægningsarbejdets vilkår er, at det er nødvendigt at indsamle en basisviden i en langt større skala end den, der kommer med på de endelige kort.

Kortlægningen fortsætter
Det 14. og sidste geologiske oversigtskort betyder ikke, at der er sat punktum for kortlægningen af Grønland. Der vil stadig være brug for detailkort i større målestok, og behovet for en opdatering af de store kort vil også melde sig. Geologiske kort er ikke tidløse, for indsamlingen af data er styret af den eksisterende faglige viden. I 70'erne gav teorien om pladetektonik f.eks. en ny ramme for at forstå geologien, som derfor må indgå i de fortolkninger, der ligger bag de endelige kort.

Indhold 2/1999

Foto: Jacob Lautrup, GEUS


Niels bliver han aldrig kaldt, selvom han er døbt Niels Henriksen. Blandt geologer lyder han altid navnet Oscar. Oscar er en institution i geologkredse og har stået i spidsen for kortlægningen i Grønland i 30 år. Han kender hver enkel lille krinkelkrog af det store apparat, som GEUS sætter i bevægelse hvert år, når sommerens kampagne løber af stablen.

Kontakt:
, GEUS
tlf. 38 14 22 50

Links:
GEUS' hjemmeside

En usædvanlig arbejdsplads uden træk-og-slip, artikel om det tunge arbejde med at kortlægge det geologiske Grønland

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100