Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Verdens mest besværlige lodskud

I maj 2004 vil fem mand indhøste de første danske erfaringer med at måle havdybden i Polhavet. Der er tale om et logistisk kompliceret projekt, som har krævet et halvt års planlægning.

Nu om dage er det forholdsvis enkelt at foretage et lodskud af vanddybden. Det sker med et ekkolod, som man for mindre end et par tusind kroner kan købe i stort set hver en lystbådehavn i Danmark. Anskaffer man også GPS (instrument til satellitbaseret positionsbestemmelse) til andre to tusinde kroner, kan man gå i gang med sin helt egen lille havopmåling.

Det hele bliver en anelse mere besværligt, når man skal foretage havopmåling i Polhavet, blot 550 km fra Nordpolen, i et farvand fyldt med havis på op til 5 meters tykkelse, med store isskruninger og vanddybder på op til 2,5 km.

Flere mulige modeller
Det er udfordringen for fem specialister fra Grønland, Danmark og Canada, når de som et pilotprojekt inden for Kontinentalsokkelprojektet i maj måned skal undersøge mulighederne for at måle vanddybder fra Polhavets is. Der kan på et senere tidspunkt blive behov for mere systematiske målinger af vanddybden fra havisen i Polhavet, og det er derfor væsentligt at udvikle en hurtig og præcis teknik til dette.

Planlægningen af søopmålingen er lige nu i gang i Farvandsvæsnet. Søopmåler Morten Sølvsten fortæller:

- Det vil være ideelt, hvis vi kan foretage lodskuddene direkte fra isens overflade igennem den tykke havis. Denne teknik er tidligere testet på lavere vanddybder og i ferskvand, men aldrig i havvand på 2,5 kilometers dybde. Kan vi ikke foretage målingerne fra isens overflade, må vi bore huller, så vi kan få ekkoloddets måler ned under isen. Vi arbejder for øjeblikket med to mulige isboresystemer, og for at være bedst muligt forberedt vil vi i marts eller april teste alt udstyret på havisen ud for Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Grønland.

Rejsen til Polhavet
Dansk Polarcenters logistiker Jørgen Skafte står for den praktiske planlægning af ekspeditionen. Han fortæller:

- Basen for opmålingsprojektet bliver det canadiske forsvars station Alert på Ellesmere Island, og rejsen hertil foregår med almindeligt rutefly til Qaanaaq (Thule) i det nordlige Grønland og herfra videre med specialfly til Alert.

Operationerne ude i Polhavet skal foregå med helikopter, men det kræver, at der i forvejen bliver udlagt depoter med brændstof, da det ikke er muligt for helikopteren at flyve fra Alert til opmålingsstedet og tilbage igen uden at tanke undervejs.

Projektet køber flybrændstoffet på Thule Air Base til ca. 4 kr. pr. liter, og herfra bliver det transporteret videre til Alert med et Hercules-transportfly med ski.

Transporten fra Alert til positionerne i Polhavet vil ske med en Twin-Otter. Den er velegnet, fordi den kun behøver cirka 100 meters rimelig plan havis for at lande og starte og på en enkelt flyvning kan transportere ca. 1200 liter flybrændstof de 700 km ud i Polhavet.
Endelig skal alt uforbrugt brændstof tilbage til Alert ved projektets afslutning. Medregner man udgiften til transport og radiomærkning, bliver prisen på brænd-stof i Polhavet ca. 45 kr. pr. liter. Den anvendte helikopter sluger ca. 150 liter pr. time.

Samarbejde sparer ressourcer
Når man arbejder med omkostningstunge ekspeditioner i fjerne og svært tilgængelige egne, er der mange penge at spare, hvis udgifterne kan deles mellem flere projekter.
Kontinentalsokkelprojektet har slået sig sammen med et EU-finansieret forskningsprojekt, GreenIce, med dansk, tysk og engelsk deltagelse. GreenIce-forskerne skal arbejde med forskellige teknikker til at måle havisens tykkelse i Polhavet og har planlagt at anlægge en lejr til ca. 10 personer på havisen.

Det giver Kontinentalsokkelprojektet en mulighed for at anvende islejren til brændstofdepot. Desuden vil en logistiker fra projektet deltage i driften af islejren, og det kan vise sig nyttigt, hvis der senere bliver brug for at anlægge en selvstændig islejr i Polhavet.

Hektiske dage på isen
Hele projektet vil blive gennemført inden for fjorten dage i maj. Timingen er kritisk. Det er bedst at lande med fly på Polhavets is i vinterperioden, hvor sneen er tør og fast. Men polarnattens mørke gør det i denne periode umuligt for piloterne at finde egnede landingspladser. Kompromisset er at foretage målingerne i det korte forår, hvor solen står højt på himlen næsten hele døgnet og der stadig er sikkerhed for frost og relativt stabil is.

Ekspeditionsdeltagerne vil, mens de er i Polhavet fra 11. til 27. maj, dagligt sende beretninger, som vil blive bragt på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside: www.a76.dk

Indhold 1/04


Det danske havopmålingsprojekt i Polhavet har den canadiske station Alert som base. Selve målearbejdet foregår fra en islejr ude i Polhavet 700 kilometer fra Alert.


Det er en stor logistisk opgave at måle havdybden i Polhavet. Arbejdet på isen støttes af helikoptere, mens brændstoffet flyves ud på isen med Twin-Otter-fly (billedet), som er velegnede til disse transporter, fordi de kun behøver ca. 100 meter plan havis for at lande og lette.
Foto: Magnus Elander


Havretskonventionens Artikel 76
FN’s havretskonvention af 1982 opstiller reglerne for fordeling af havbunden uden for 200 sømil-grænsen. Konventionens Artikel 76 definerer den juridiske kontinentalsokkel, som er det område, hvor en nation kan kræve eneret på havbundens ressourcer. Den juridiske kontinentalsokkel er defineret på basis af de geologiske og topografiske forhold på havbunden.

Den 29. april 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skal ratificere FN’s havretskonvention. Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt denne beslutning.

Fra tidspunktet for ratifikationen, som formelt forventes gennemført i 2004, har vi 10 år til at fremsætte krav om nye havbundsområder ud over 200 sømil-grænsen. For Danmark, Færøerne og Grønland er der fem interessante områder, heriblandt selve Nordpolen. For at kunne dokumentere kravet om retten til nye havbundsområder har Videnskabsministeriet igangsat et Kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det færøske Landsstyre og det grønlandske Hjemmestyre og med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner. Kontinentalsokkelprojektet skal identificere de områder, hvor krav om retten til nye havbundsområder kan fremsættes, samt indsamle, tolke og dokumentere de nødvendige data for en kravfremsættelse over for FN.

Polhavet nord for Grønland er et af de områder, hvor Rigsfællesskabet vil have mulighed for at udvide sit territorium. Det er i denne sammenhæng væsentligt at vise, at den såkaldte Lomonosov Ryg er en kontinentalplade, som naturligt hænger sammen med Grønland. Dette er baggrunden for de planlagte undersøgelser ud for Nordgrønland, som startes i 2004 og som foreløbigt er planlagt til at fortsætte i 2005 og 2006.

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100