Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Strabadser på havisen

Ambitiøst forskningsprojekt med deltagelse af danske eventyrere og grønlandske fangere fra Qaanaaq skal kaste lys over sammenhængen mellem gener, miljø og moderne livsstilssygdomme. 16 danske forsøgspersoner kan se frem til syv, hårde uger på havisen i Nordvestgrønland, men også en oplevelse for livet.

Det summer af højspændt aktivitet på Rigshospitalets Center for Muskelforskning (CMRC). De endelige forberedelser til den store Greenland Expedition 2004, som løber af stablen fra 15. marts til 1. maj i og omkring Qaanaaq og Thule Air Base i det nordvestligste Grønland, er i fuld gang. Da Polarfronten lægger vejen forbi centret, er det Rasmus, 29 år, og Kira, 33 år, der lægger krop til nogle af de indledende tests, som alle de 16 udvalgte forsøgspersoner skal igennem, inden de i samlet flok drager nordpå for at tilbringe syv uger på ski – kun afbrudt af et par afstikkere til det til lejligheden indrettede laboratorium på Thule Air Base, hvor supplerende forsøg skal gennemføres. Også Kronprins Frederik, der er protektor for projektet, kigger forbi aktiviteterne denne eftermiddag og følger interesseret med fra sidelinjen.

Det er en dansk forskergruppe ledet af den internationalt, højt anerkendte muskelforsker, professor Bengt Saltin, der står bag det ambitiøse projekt. Formålet er at finde ud af hvilken sammenhæng, der er mellem genetiske og miljømæssige faktorer som kost og fysisk aktivitet og livsstilssygdomme som type II-diabetes og hjerte- og karsygdomme.

Selvom moderne livsstilssygdomme de senere år har været på fremmarch i Grønland, er forekomsten af f.eks. type II-diabetes nærmest ikke-eksisterende blandt de grønlændere, der har fastholdt en oprindelig livsstil og altovervejende lever af traditionel, arktisk kost.

Genetisk eller kulturel forklaring
I efteråret gennemførte forskerholdet indledende undersøgelser af 20 grønlændere fra Qaanaaq-området, som i videnskabens navn beredvilligt stillede sig til rådighed. Ligesom de danske deltagere blev de underkastet en række fysiologiske forsøg, og forskerne fandt på baggrund heraf ingen tendenser til f.eks. type II-diabetes.

- Ved fangerforeningens hjælp lykkedes det at finde frem til en gruppe grønlændere, der overvejende spiser sæl, hval, fisk og fugl, og som stadig lever som aktive fangere. Deres kost er meget fedt- og proteinholdig, men der er ingen tegn på, at de bliver syge af at spise, som de gør. Spørgsmålet er, om det har en genetisk eller kulturel forklaring – eller begge dele, siger Hans Søndergaard, der sammen med Jørgen W. Helge spiller en central rolle i CMRC’s projektgruppe.

Forskerne mener, at fangerne – fordi de selv jager føden – ligger inde med nøglen til en forståelse af, hvordan tilværelsens oprindelige vilkår var for mennesket. Hvis man kan finde ud af, hvorfor fangerne kan lagre enorme mængder fedt i kroppen og forbruge det, uden at de udvikler livsstilssygdomme, giver det bedre muligheder for at forebygge fedme og deraf afledte sygdomme, som den vestlige verdens befolkninger kæmper med i disse år.

CMRC’s leder Bengt Saltin har netop været en af drivkræfterne bag Sundhedsstyrelsens nyligt udkomne bog FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling, der indeholder dokumentation for, at fysisk aktivitet ikke blot fremmer sundhed og forebyggelse, men tillige er effektiv i behandlingsøjemed. For at forhindre en eksplosion i fedmerelaterede sygdomme anbefaler bogen bl.a., at motion fremover ordineres på recept.

Igennem nåleøjet
Af de ca. 700 ansøgere, der henvendte sig med ønsket om at deltage i ekspeditionen, slap kun 16 – ti mænd og seks kvinder – gennem nåleøjet. Det udvalgte hold spænder aldersmæssigt fra 22-46 år, og det tæller bl.a. en del studerende inden for så forskellige fag som filosofi, medicin og idræt og en dyrlæge, en skuespiller, en kommunikationschef og en forlagssekretær.

- Vi har udvalgt det endelige hold ud fra både individuelle og kollektive kriterier. F.eks. har vi lagt vægt på, at deltagerne har en rimelig kondition uden dog at være toptrænede. Erfaring med forsøg af lignende art og interesse for projektets overordnede videnskabelige mål er også blevet betragtet som et plus, siger Hans Søndergaard, der er meget tilfreds med det endelige holds sammensætning.
Kira, der er uddannet fysioterapeut, er ankommet fastende til centret tidligt denne morgen. Hun har netop fået indlagt katetre i en større vene ved armhulen og i lysken og skal nu hvile i to timer, inden hun skal arbejde to timer i en kombineret arm-ben-cykel. I løbet af dette forsøg tages der blodprøver, og puls og iltoptagelse måles med jævne mellemrum. Først sent på aftenen - efter en afsluttende vævsprøve og fjernelse af katetrene - er hun klar til at lægge strabadserne bag sig og vende næsen hjemad.

I et andet af centrets mange forsøgsrum ligger Rasmus, der for at kunne deltage i den indledende forsøgsfase må pendle mellem København og Århus, hvor han bor og arbejder i en forretning, som handler med friluftsudstyr. Inden han skal på cyklen i en time, får han taget to af de i alt ca. 30 muskelbiopsier fra arm og lår, som forsøgspersonerne skal igennem i løbet af projektet.

Begge klarer forsøgene i stiv arm. De ser især frem til at opleve den unikke grønlandske natur og tager det som en kærkommen udfordring at skulle tilbringe knap 50 dage på ski med en 80-100 kilo tung pulk på slæb efter sig.

Fangere og DR med på hundeslæde
Blandt de 16 udvalgte hersker der generelt en forventningens glæde, men også respekt for de strabadser, som uvægerligt venter forude på den golde og øde havis. Arrangørerne har sørget for, at deltagerne inden afrejsen er blevet godt informeret om, hvordan f.eks. kulden og kuldeskader bedst takles. Også fif om, hvordan man undgår at havne i en issprække, og hvordan man klarer en pivende snestorm, er blevet videregivet til deltagerne af forskellige erfarne ’polarfarere’, som enten er fast tilknyttet projektet eller hidkaldt til lejligheden.

Projektledelsen garanterer i det hele taget høj sikkerhed for de udvalgte forsøgspersoner. På skituren inddeles de i to hold, der hver følges at to fangere på hundeslæde. Herudover følger Danmarks Radio også med fra en hundeslæde, således at hvert hold er flankeret af to hundeslæder.

- Det har været vigtigt for os at inddrage grønlænderne i ekspeditionens praktiske organisering frem for at stille i Qaanaaq med et dansk team. De kender området ud og ind og er meget dygtige til både at forudse eventuelle farer og forhindre ulykker, siger Hans Søndergaard.

At der er en særlig aura over CMRC’s forskningsprojekt i det højarktiske understreges netop af den store medieinteresse, som især DR med en storstilet tv-satsning har vist. Og med en kongelig protektor er alle muligheder til stede for at få budskabet ’motion er vigtigt’ ud til offentligheden.


Indhold 1/04


Forskerne håber, at ekspeditionen vil give ny viden om sammenhængen mellem gener, miljø og moderne livsstilssygdomme.


Forskerne fandt ingen tegn på type II-diabetes blandt de grønlandske forsøgspersoner.


I løbet af projektet skal deltagerne lægge krop til indlæggelse af katere, ca. 30 muskelbiopsier og et utal af blodprøver.

Fotos: Grønlandsekspeditionen 2004


Læs mere på www.ex2004.dk

Kontakt:

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100