Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Minedrift på isranden

Tonsvis af isprøver
Forskerne kan ikke altid nøjes med få milligram prøve til deres isanalyser. Nogle gange skal de bruge mellem én og to tons is, og så må videnskabsfolkene i gang med en form for minedrift.

Problemet med prøvemængderne opstår, når man f.eks. vil undersøge årsagen til den kraftige stigning i atmosfærens methanindhold for ca. 11.500 år siden. Hertil bruger videnskabsfolkene kulstof-14 metoden. Det er en metode, som kræver store mængder is, fordi der ikke er særligt meget methan og dermed kulstof i luften. Isens mikroskopiske hulrum gemmer den gamle luft som et øjebliksbillede af fortidens atmosfære.

På snescooter tilbage i tiden
Først må glaciologerne dog kortlægge isen, hvis de er på jagt efter isprøver med en bestemt alder. Niels Reeh og Lars Friis fra DTUs ARTEK og Henrik Højmark Thomsen fra GEUS rejste d. 19. april på feltarbejde ved Pakitsoq nord for Ilulissat Isfjorden. De skal afprøve en ny metode, som de håber vil kunne bruges, når der fremover skal indsamles store mængder is.

Glaciologerne fokuserer på et lille område indenfor et par hundrede meter. De tykke lag af is i iskappen opfører sig på samme måde som geologiske lag. Det vil sige, at de foldes og deformeres, efterhånden som de bevæger sig ud mod iskanten. Forskerne har opdaget, at isen bliver ældre og ældre jo længere ud mod kanten, man bevæger sig. For at følge islagene 50-100 m under isoverfladen, vil forskerne kravle hen over iskanten med en snescooter, der trækker en georadar efter sig.

Husdyr eller begravet methan?
Nogle forskere mener, at den kraftige stigning i methaninholdet i atmosfæren skyldtes stenalderfolkenes begyndende opdræt af husdyr, fordi husdyr producerer methan med deres afføring. Andre forskere mener, at methan begravet i dybhavet pludselig er blevet frigivet på grund af opvarmningen efter sidste istid. Dette sidste scenarie har betydning i dag, fordi en eventuel opvarmning af kloden kan medføre, at nye mængder methan i havbunden frigives.

Niels Reeh håber, at metoden er klar i løbet af et par år.

Indhold 1/04

Isranden er i modsætning til det indre af Indlandsisen kraftigt opsprækket mange steder. (Foto: Niels Reeh).

Figuren viser, hvordan indholdet af drivhusgassen methan steg voldsomt for omkring 11.500 år siden. Forskerne peger især på to mulige årsager: Menneskets begyndende landbrugsaktivitet eller pludselig frigivelse af store mængder frossen methan fra havbunden.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100