Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Fanger på fri fod

Grønland har ingen lukkede fængsler. De indsatte – også personer dømt for drab og voldtægt - sidder i åbne anstalter, går på arbejde og har udgangstilladelse jævnligt. Men måske står en af verdens mest liberale kriminallove for fald.

Den grønlandske kriminallov har forbløffet mange gennem årene. Senest en amerikansk journalist fra en stor New York-avis, som undrende kunne fortælle sine læsere, hvordan mord- og voldsdømte grønlændere færdes frit i lokalsamfundet, har arbejde og går på jagt. Cand. scient. soc. Annemette Lauritsen, som har skrevet speciale om den grønlandske kriminallov, har mødt reaktionerne ofte:

- Nogle tror, at de indsatte kan komme og gå, som de vil. Men det passer ikke. De går på arbejde og har udgang nogle aftener om ugen, men bliver låst inde om natten og skal indtage alle deres måltider på anstalten.

Gerningsmanden i centrum
Den meget liberale kriminallov afspejler nogle grundlæggende forskelle i forhold til f.eks. den danske straffelov. I Danmark ser domstolene på gerningen, som bliver takseret til frihedsberøvelse i en bestemt periode ud fra den strafferamme, loven opstiller.

I Grønland tager man udgangspunkt i gerningsmanden og lader f.eks. hans livsforløb og sociale netværk påvirke udmålingen af anbringelsen. Samtidig bygger den grønlandske kriminallov på resocialiseringsprincippet, der indebærer, at man forsøger at forebygge, at forbrydelsen gentages, og lader den kriminelle forblive en del af samfundet under afsoningen.

Det betyder, at en person, der har begået en personfarlig forbrydelse som voldtægt, drab eller grov vold, som regel bliver anbragt i en af Grønlands fire, åbne anstalter, mens et mindre antal bliver sendt til Danmark til afsoning i fængslet i Herstedvester på ubestemt tid (se anden artikel).

Begyndende kritik
Loven blev gennemført efter den juridiske ekspedition i 1948, som havde undersøgt sædvaner på retsområdet i Grønland og fundet ud af, at den traditionelle konfliktløsning byggede på at beholde lovovertræderen i samfundet.

Annemette Lauritsen mener, at det åbne system har fungeret rimelig godt, og at de fleste grønlændere til dels har accepteret de regler, de er blevet pålagt, selvom de måske ikke inderst inde har billiget dem. Men samtidig peger hun på, at der er et holdningsskifte på vej, så flere åbent begynder at kritisere systemet. Hun mener, at det sandsynligvis hænger sammen med, at kriminaliteten har ændret karakter gennem årene og er blevet mere rå.

- Jeg synes også, det er et problem, at resocialiseringen, som kan være et springbræt ud af en social deroute for den kriminelle, for mange grønlændere synes at foregå på bekostning af andre marginaliserede grupper, som ikke får den samme hjælp, understreger Annemette Lauritsen.

Betænkning på vej
En af foregangsmændene bag kriminalloven, Verner Goldschmidt, kaldte i sin tid loven for et socialt eksperiment, for han forudså, at det grønlandske samfund og dermed kriminaliteten ville ændre sig markant i fremtiden. Det blev derfor indskrevet i loven, at den skulle følges op af videnskabelige undersøgelser.

Det skete imidlertid først med nedsættelsen af Retsvæsenskommissionen for 10 år siden. Kommissionens arbejde er trukket ud, og den afsluttende betænkning har været længe undervejs,. Det er ifølge Annemette Lauritsen et problem, fordi en del af dens data stammer fra undersøgelser fra midten af 1990’erne. Den sidste udmelding er, at betænkningen er på trapperne og vil komme i april.

Foreløbig har Retsvæsenskommissionen lagt op til, at den vil anbefale, at der oprettes to lukkede anstalter i Grønland og en ny åben anstalt på østkysten.


Indhold 1/04

Kontakt: ,
tlf. 22 84 70 17

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100