Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Børnedødeligheden på vej ned

Børnedødeligheden i Grønland er stadig skyhøj, især i yderdistrikterne i Nord- og Østgrønland. Men alt tyder på, at tallet er på vej ned.


Af
Børnedødeligheden i Grønland er stadig alarmerende høj. Det viser en undersøgelse af dødeligheden fra 1987 til 1999, som læge Birger Aaen-Larsen har gennemført. I runde tal er spædbarnsdødeligheden i Grønland 3-4 gange så stor som i Danmark, 18,3 i forhold til 5,5 pr. 1000 levendefødte. Blandt de 1-14-årige er dødeligheden 4 gange så stor.

Og det er ikke kun i forhold til f.eks. de skandinaviske lande, at Grønland falder i øjnene. Også i sammenligning med f.eks. de oprindelige befolkninger i Alaska og Nordvestterritoriet i Canada er den grønlandske børnedødelighed ekstremt høj.

Den gode nyhed i Birger Aaen-Larsens undersøgelse er, at børnedødeligheden som helhed er på vej ned i Grønland. Hvis man sammenligner perioden 1987-1991 med 1992-1999 er dødfødsler og dødsfald inden for de første seks dage faldet med 21%, spædbørnsdødeligheden det første leveår med 27%, og dødeligheden blandt de 1-14-årige med 34%. Det er en tendens, som bliver bekræftet, hvis man konsulterer Grønlands Statistiks seneste tal fra 2000 og 2001 (se figur 1).

Et mål for sundheden
Birger Aaen-Larsen har gennemført sin undersøgelse som et Master of Public Health-projekt ved Nordiska Hälsovårdshögskolan i Göteborg. Men han har også en fortid som distriktslæge i Maniitsoq og Qaqortoq og har det seneste års tid været helt tæt på problemerne som cheflæge i Kystledelsen, der står med det lægefaglige ansvar i de 16 sundhedsdistrikter uden for Nuuk.

Spørger man cheflægen om en forklaring på de mange dødsfald, peger han i første række på problemer som dårlige boliger, alkoholmisbrug, rygning og lille viden om sundhed:

- Der er ikke tvivl om, at mange af dødsfaldene sker på baggrund af de sociale og sundhedsmæssige forhold. Spædbarnsdødeligheden tager man generelt som et mål for sundhedstilstanden i et samfund. Jo højere spædbarnsdødelighed jo dårligere sundhedstilstand.

Birger Aaen-Larsen mener også, at de sociale forhold spiller afgørende ind, når man skal forklare, hvorfor børnedødeligheden stiger, jo længere væk man kommer fra Nuuk. I Øst- og Nordgrønland er børnedødeligheden fire gange så stor som i Nuuk og ligger på omkring 60 døde spædbørn pr. 1000 fødte. I bygderne i Østgrønland når den helt oppe på næsten 90 (se figur 2).

Sundhedssystemets begrænsninger
Det grønlandske sundhedssystem er relativt godt udbygget med 17 sundhedsdistrikter svarende til kommuneinddelingen og et landssygehus, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Alligevel må en del af den høje børnedødelighed tilskrives sundhedsvæsnet.

I undersøgelsen ’Toppen af isfjeldet’, som analyserede børnedødeligheden i perioden 1987-1991, gennemgik forfatterne systematisk dødfødsler og dødsfald op til 14-års-alderen og fandt, at 40% kunne være undgået, hvis fødslerne var sket på et provinshospital i Danmark.

En af forskerne bag undersøgelsen, professor Peter Bjerregaard fra Afdeling for Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed, siger, at den store geografiske spredning af den grønlandske befolkning er en af forklaringerne på den høje børnedødelighed:

- Det er klart, at hvis der opstår komplikationer, så er det vanskeligt at gribe ind, når det sker i en by i Øst- eller Nordgrønland, hvor der er langt til det store hospital i Nuuk. Det er for mig at se indlysende, at en decentral bosætning med et decentralt sundhedssystem er uforeneligt med en minimering af risikoen.

En anden forklaring er, at det grønlandske sundhedssystem mangler ekspertviden. Der er ingen børneafdeling i Grønland, heller ikke på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

- Mange af de komplikationer, som i Danmark kan løses på de velbemandede og moderne børneafdelinger, kan derfor i Grønland ende med dødsfald, siger Peter Bjerregaard. Og det er vanskeligt at forestille sig, at Grønland kan komme op på dansk niveau. Det vil koste uforholdsmæssigt store investeringer, og det er også spørgsmålet, om det overhovedet vil være muligt at tiltrække de nødvendige eksperter.

En kuldsejlet indsats
I kølvandet på, at undersøgelsen ’Toppen af isfjeldet’ i begyndelsen af 1990’erne afdækkede den helt uacceptabelt høje børnedødelighed, besluttede Direktoratet for Sundhed i Grønland at sætte en række forebyggende foranstaltninger i gang, som skulle bringe tallet ned på et mere rimeligt niveau. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at overvåge børnedødeligheden, at igangsætte efteruddannelse af sundhedspersonalet, at indkøbe nyt udstyr og at sammenlægge fødsels- og dødsårsagsregister.

Birger Aaen-Larsen har i sin undersøgelse evalueret indsatsen og er nået frem til, at projektet aldrig blev gennemført på grund af manglende projektledelse og manglende økonomiske ressourcer.

- Det eneste punkt, som rigtig blev ført ud i livet, var efteruddannelsen af læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere. Men det blev ved den ene gang, og med det store gennemtræk i sundhedssektoren forsvandt effekten af efteruddannelsen hurtigt, fortæller Birger Aaen-Larsen.

Hans undersøgelse viser, at der få år efter kun var omkring 30% af det efteruddannede personale tilbage i det grønlandske sundhedsvæsen.

- Man kan selvfølgelig ikke afvise, at efteruddannelsesforløbet har haft en vis effekt, siger Birger Aaen-Larsen, men vi kan ikke se, at kurven er knækket nogen steder, så min konklusion er, at projektet ikke har haft nogen synlig effekt på børnedødeligheden.

Faldet fortsætter
Alligevel er børnedødeligheden i Grønland på vej ned, og det er en udvikling, som vil fortsætte de kommende år, mener både Birger Aaen-Larsen og Peter Bjerregaard. Et fortsat fald forudsætter dog, at der også fremover sættes fokus på problemet.

Når de to forskere skal forklare faldet, finder de den store pensel frem og henviser til den almindelige samfundsudvikling og generelle forbedringer i sundhedsvæsnet. Og de finder en figur frem, som viser, at udviklingen i spædbarnsdødeligheden i Grønland fra 1980-1999 i store træk følger udviklingen i Danmark 30 år tidligere. Konklusionen er klar: Faldet vil fortsætte i nogenlunde samme takt, som vi har oplevet i Danmark blot med 30 års forskydning.

Men der bliver også taget initiativer fra Hjemmestyrets side, som kan være med til at bringe dødeligheden ned. Efter de to undersøgelser er der blevet lavet nye retningslinjer for graviditetsundersøgelser og fødsler, som betyder hyppigere kontrol igennem graviditeten, og at alle med risiko for fødselskomplikationer i fremtiden skal føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.


Andre numre
Indhold 1/03

 

Foto: Poul-Erik Philbert, PolarPhotos

 

Kilde: Grønlands Statistik

Udviklingen i dødeligheden blandt spædbørn i Grønland 1985-2001. Pr. 1000 levendefødte.

Regional fordeling af dødfødte og døde spædbørn i Grønland 1992-99. Dødsfald pr. 1.000 fødte.


Kontakt: , Kystledelsen, tlf. +299 34 52 56,

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100