Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Boganmeldelse:

Den sidste nordbo. Af Elisabeth Lyneborg
Forrygende fortællinger fra Østerbygden


Forestil dig, at du bor i et lille ø-samfund og i måneds- eller årevis er afskåret fra kontakt med verden udenfor. At hele din og samfundets eksistens afhænger af, at et skib af og til finder det for godt at anløbe med nye varer og mennesker, der i bedste fald ’hopper af’ og bidrager til at sikre den fortsatte overlevelse indtil næste besøg udefra. Eller at du må affinde dig med tanken om, at naboens datter er dømt til at blive din kommende ægtefælle, fordi der ikke findes andre!

Ligeså absurd det i dag forekommer at leve under så aparte forhold, ligeså virkeligt har det med stor sandsynlighed været for de gamle nordboere, der mellem år 900 og 1400 skabte en hel lille civilisation i de sydgrønlandske dale. Ikke mindst henimod slutningen af perioden, hvor gæster fra Norge og Island sjældnere fandt vej til den afsidesliggende kyst, og de tilbageblevne døde én efter én, må det have været småt med social adspredelse og optimisme for fremtiden.

Men hvad skete der egentlig med disse norrøne nybyggere, der i 500 år beboede Grønlands sydlige kyst? Hvad er deres historie, og hvordan og hvorfor sluttede den? Man ved ikke alverden om disse menneskers gøren og laden, og Elisabeth Lyneborgs lille bog Den sidste nordbo giver da heller ikke nye svar på gamle spørgsmål. Det er nu heller ikke dens ærinde. Derimod søger den at tegne et nærbillede af den kultur og de mennesker, der i så mange år holdt truslerne fra døren og overlevede både barske klimaforhold og de indfødte ’skrællingers’ fjendskab. Og lad det være sagt med det samme: det lykkes godt. Den ene spændende og medrivende historie afløser den anden, og den levende og underholdende fortællestil, som forfatteren lægger for dagen, får personerne til at fremtræde troværdigt nærværende. Fortællingerne ligefrem spræller af liv, hvilket gør det svært at slippe bogen, før sidste side er vendt.

Begyndelsen starter med enden, hvor vi møder Olav, den sidste bonde på storgården Brattahlid, der hvileløst vandrer omkring i ruinerne af det, der engang var Østerbygden. Han tænker tilbage på dengang, da livet endnu gik sin gang mellem fjeldene, og det er via hans erindringer, at vi føres gennem historierne, der alle rummer beretninger om såvel høj som lav, øvrighed som menigmand. Først og fremmest hører vi om Erik den Røde, der til sin hustrus store ærgelse nægter at lade Thor være Thor og overgive sig til den nye kristne tro, som hans søn Leif den Lykkelige har bragt med sig til Grønland. Dernæst følger fortællinger om bl.a. Ingebjørg, som lider den kranke skæbne at blive overfaldet og voldtaget af den socialt utilpassede Garde, der oven i købet bringer pesten med til Vesterbygden; om gårdmandssønnen Einar, der kommer for skade at dræbe Øssur efter ordre fra biskoppen Arnald og selv sidenhen må lade livet herfor; om Steinum og hendes elsker Kolgrim, der ender sine dage på bålet anklaget for trolddomskunst; og om Helge, der sønderknust må se sin elskede Sigrid rende af med en af karlene fra det senest ankomne skib for blot at overlades til den skrutryggede Ane, den eneste tilbageværende potentielle ægteviv i Østerbygden.

At dømme efter Lyneborgs indlevende og dramatisk iscenesatte historier er ét sikkert: de gamle nordboeres liv er ikke gået stille af. Og det er helt forfatterens fortjeneste, at der nu er pustet et endog sprudlende liv i de løsrevne historiske oplysninger, som kun i begrænset omfang er overladt eftertiden. Bogen er simpelthen underholdende fra først til sidst, så anbefales skal den til enhver, der sætter pris på en god og velskrevet historie.

Jane Tolstrup

Polarfronten 1/03

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100