Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Kristendom, åndetro og New Age i Grønland

Globale religiøse strømninger er nået til Grønland. Det blev slået fast med fjernhealingen af Hjemmestyreadministrationens bygninger i januar. Men der var også politiske undertoner.

Af
I begyndelsen af det nye år formåede det grønlandske Hjemmestyres administrerende direktør Jens Lyberth at tiltrække sig selv og Grønland den ganske verdens opmærksomhed. Han havde bestilt sin personlige healer Manguaq Berthelsen til at fjerne såkaldt negative energier fra Hjemmestyreadministrationens bygninger med det formål at skabe et nyt og mere positivt arbejdsklima.

Furoren bredte sig hastigt. Flere officielle repræsentanter, herunder kirkens, opponerede imod det ukonventionelle forehavende, alt imens landsstyreformand Hans Enoksen manede til forståelse for seancen med henvisning til, at den slags ’er blevet mere og mere almindeligt her i landet’. Et synspunkt som næres af, at de mest højlydte protester netop ikke syntes at komme fra den brede befolkning i Grønland.

Mellem kristendom og åndetro
I kølvandet på affæren har mange forskellige røster i den grønlandske offentlighed kæmpet om hhv. at fordømme og forsvare handlingen. Men hvad var det egentlig, der gjorde, at mange grønlændere ikke fandt sagen så kontroversiel? Og hvilke politiske undertoner kan iværksættelsen af healingen siges at have haft?

Ifølge religionssociologen Birgitte Sonne, der i en lang årrække har arbejdet med grønlandsk religion, kan healing-affæren ses som en udløber af de politiske idéer om øget selvstændighed og grønlandisering, der i øjeblikket præger det grønlandske samfund.

– Ritualet må ses som en etnopolitisk handling, der kan findes tilsvarende blandt mange folkeslag, som søger at finde tilbage til deres oprindelige, etniske identitet. Endvidere afspejler hændelsen tendensen til at vægte åndelige frem for materielle værdier i det grønlandske samfund.

Kirsten Thisted, der er minoritetsforsker og senest har arbejdet med fortællemateriale indsamlet i Grønlands yderdistrikter, har et bud på, hvorfor healingen ikke nødvendigvis faldt den brede grønlandske befolkning for brystet.

- Særligt i bygderne og blandt den ældre generation lever åndetroen videre side om side med kristendommen som en naturlig del af tilværelsen. I byerne og blandt de unge er der endda en tendens til en mere bevidst flirten med New Age-inspirerede, alternative trosforestillinger og ritualer.

Asien i Grønland
Det hører netop med til historien, at Manguaq Berthelsen i den rituelle akt ikke trak på ældgamle, grønlandske måder at blive af med ødelæggende kræfter på, men i stedet benyttede sig af en såkaldt ’Silva-metode’, hentet i junglen af primært asiatisk inspirerede New Age-metoder.

Kirsten Thisted mener, at grønlænderne som så mange andre er blevet mere åbne over for alternative religiøse strømninger. En tendens, der kan sammenlignes med den udvikling, der i disse år udspiller sig i Danmark. Her strømmer folk i stort tal til New Age-messer og kaster sig over tv-programmer som ’Åndernes Magt’ og ’Klarsyn’.
Samtidigt understreger hun dog, at den brede interesse i Grønland for at søge alternativer til kristendommen nødvendigvis må ses i sammenhæng med det stadigt stigende ønske om at genfinde en oprindelig, grønlandsk identitet:

- For mange grønlændere associeres kristendommen med den danske påvirkning, som man søger at gøre sig fri af. Den traditionelle religion eller moderne New Age-forestillinger, der påberåber sig at være autentiske og mere i tråd med den grønlandske åndetro, bliver redskaber, der kan bruges til at distancere sig fra al dansk og signalere tilslutning til grønlandiseringskampen.


Andre numre
Indhold 1/03

 

Foto: Magnus Elander

En fanger fra thuleområdet hilser den første sol velkommen.


 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100