Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Et vågent øje med Jorden

Den gigantiske europæiske miljøsatellit Envisat kan det hele og vil bl.a. gøre det nemmere at overvåge havisen i Arktis og følge Indlandsisens bevægelser.

Af Jens J. Kjærgaard
På februars sidste dag blev en europæisk satellit på størrelse med en rutebil sendt fra Kourou-basen i Fransk Guyana i kredsløb omkring Jorden i en bane, der i 800 kilometers højde fører den hen over polerne. Med ti avancerede måleinstrumenter kan vor grønne klode få et tiltrængt sundhedstjek. Forskere og beslutningstagere får dermed større muligheder for at forstå og styre truslerne mod miljøet. De vil få en flom af data om drivhuseffekten, om ozonhuller, der bliver større og større, om havisen, der bliver tyndere - og om oceanerne, der stiger. Navnet er Envisat.

En gigantisk satsning
Arbejdet med satellitten har stået på siden 80erne, og der er tale om en heftig og risikabel satsning til 16 milliarder kroner. Derfor sammenligner pessimister projektet med dinosaurerne, de forvoksede giganter, der forsvandt for 65 millioner år siden og gav plads for vore forfædre, små, vimse, buskhalede pattedyr. Småt ér faktisk godt og ofte godt nok, derfor satser rumteknikere kloden rundt på mindre og billigere missioner i stil med den danske Ørsted-satellit. Men det er svært at bevare pessimismen, når vi læser beskrivelsen af det, som Envisat kan levere.

Optimister venter med entusiasme i Kort & Matrikelstyrelsen, på Danmarks Meteorologiske Institut og på Ørsted-DTU, der er en sammensmeltning af mange institutter og centre, der arbejder med satellitter og fjernmålinger, bl.a. det gamle Elektromagnetisk Institut.

Bedre styr på havisen
Holdet på Ørsted-DTU-instituttet på Danmarks Tekniske Universitet har mere end 20 års erfaring med anvendelse af data fra jordobservationssatellitter.

- Vi vil især anvende data fra Envisats avancerede syntetiske apertur-radar (ASAR), der producerer højopløsningsbilleder af havisen og gletchere på Grønland, siger lektor Henning Skriver. Radarbilleder er særdeles velegnede til overvågning af havis, for de bliver ikke generet af skydække. Sammen med Danmarks Meteorologiske Institut vil vi anvende disse data til fremstilling af iskort, som letter skibenes navigation i de arktiske farvande.

Envisat kan dække et meget bredere område end tidligere satellitter, op til 450 kilometer, og den forbedrede billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem vand og is og mellem de enkelte istyper. Åbninger i isdækket, leads, har stor betydning for varmeudvekslingen mellem havet og atmosfæren, derfor er kortlægning af disse åbninger meget vigtig i forbindelse med computer-modellering af havisens indflydelse på klimaet.

Ørsted-DTU vil arbejde med kortlægning af disse åbninger ved hjælp af Envisat-data, som også vil blive anvendt til at kortlægge dannelsen af ny is i Grønlandshavet for at undersøge dennes indflydelse på dybvandsdannelsen.

Det store overblik
Med Envisat indføres optagelser af såkaldte strategiske datasæt fra bl.a. ASAR-radaren. Mange videnskabelige undersøgelser, måske endda de allerfleste, kræver brug af mange billeder. Det kan både være for at opbygge en mosaik, så store områder kan undersøges eller være en serie af billeder optaget løbende, så udviklingen af et fænomen kan undersøges.

- På Ørsted-DTU ser vi meget frem til det strategiske datasæt, som giver en komplet dækning af Grønlands Indlandsis til brug for interferometri. Med interferometri kan man måle både flydehastighed og flyderetning af Indlandsisen, siger Henning Skriver.

- Vi er i øjeblikket i gang med at lave et ishastighedskort baseret på radardata fra Envisats forgængere ERS-1 og ERS-2 optaget i vinteren 19951996. Målet er at lave et tilsvarende kort over Grønland ud fra Envisat-billeder, som optages ti år senere. Dette vil give helt nye muligheder for at studere langtidsændringer i Indlandsisen, noget som man hverken kan gøre med ERS eller Envisat alene.
Teknisk vil der dog være store udfordringer i at lave et ishastighedskort ud fra Envisat-data, idet optagelserne foretages med 35 dages mellemrum i modsætning til den ene dag, der er mellem ERS-1 og ERS-2 optagelserne fra 19951996, erkender Henning Skriver.




Foto: ESA

Envisat-satelitten dækker med sine 450 kilometer et meget bredere område end tidligere satelliter, og en stærkt forbedret billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem is og vand og de forskellige istyper. Her har en kunstner sat den ind på en position 800 kilometer over Canada.


Foto: ESA

Ved opsendelsen med en Ariane 5-raket fra rumbasen Kourou i Sydamerika vejede Envisat 8,2 tons. Satellitten, som har ti avancerede måleinstrumenter om bord, er på størrelse med en rutebil og har en forventet levetid på mindst fem år. Den omfattende satsning har kostet European Space Agency 16 milliarder kroner.

Læs mere om Envisat:

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100